Sådan dyrker du solen på en sikker måde, og får det nødvendige D-vitamin uden at skade huden
Dette indlæg indeholder affiliate links til produkter, som jeg anbefaler og selv bruger. Hvis du beslutter dig for at købe nogle
af de produkter, som jeg linker til, tjener jeg en lille provision uden, at det koster dig noget.
12 gode grunde til at nyde solen med måde
– plus opskrift på naturlig solcreme, tips til en sund glød og hvordan du solbader sikkert.
Når sommeren nærmer sig, længes vi nordboere efter lys og varme. Vi vil ud i solen – væk fra hulerne og vinterens bleghed. Men samtidig frygter mange af os de skadelige virkninger af solen, og smører os ind i solcreme, der ofte føles både klæbrig og kunstig.
Forekomsten af modermærkekræft steget markant – på trods af massive oplysningskampagner, øget brug af solcreme og færre timer udendørs. Antallet af tilfælde er steget med mere end 60 % fra 1998 til 2010 – og rammer i dag også børn.
Men den nyeste forskning viser, at solens stråler – i kontrollerede mængder – gør langt mere gavn end skade. Den spiller en central rolle for vores immunforsvar, hudens sundhed og vores psykiske velvære – især via kroppens egen produktion af D-vitamin. (1, 2).
Solens evne til at oplade vores kroppe med D-vitamin gør den også til et ekstremt kraftfuld værktøj til at minimere skader fra frie radikaler og til at opretholde fugt i huden.
Faktisk er der masser af alternativer til konventionel beskyttelse mod solskoldning, som samtidig gør huden pæn og kroppen sundere.
Nedenstående forslag bygger på grundige og velunderbyggede undersøgelser.
Kilde
Indhold i denne blog:
Mig og solen
Derfor har vi brug for solen
UVA, UVB og UVC – hvad er forskellen?
Det livsvigtige D-vitamin
Derfor er solskin bedre end kosttilskud
Solcremer, kemikalier, sparepærer og modermærkekræft
Hvordan man beskytter sig naturligt mod solen
Spis din solbeskyttelse og få smuk hud
Morgensol og rytme: Din krop har brug for dagslys
12 måder solen healer krop og sjæl
Den bedste måde at dyrke solen på
Opskrift på hjemmelavet solcreme
Mig og solen
I februar 2006 fik jeg konstateret modermærkekræft. ”Hvis du skal udenfor fra nu af, så er det med solfaktor 50 på”. Sagde lægen efter behandlingsforløbet ”Hvad så med D-vitamin?” Spurgte jeg. ”Det kan du købe på apoteket.” Svarede han. Jeg lystrede, for jeg var faktisk nu også rædselsslagen for solen.
Diagnosen blev et vendepunkt. Jeg ændrede hele min livsstil – fra kost, job og relationer til hudpleje, motion og søvn. Jeg undgik solen, dyrkede yoga, mediterede, spiste grønt og tog alle de rigtige tilskud.
Men alligevel havde jeg det ikke godt. Jeg havde mørke rande under øjnene, sov dårligt, blev ofte syg, og min krop føltes konstant i alarmberedskab. Noget manglede.
Ved et tilfælde snakkede jeg nytårsaften 2014 med en læge, der sagde:
"Du kan ikke optage D-vitamin ordentligt uden sollys."
Det vendte op og ned på alt for mig.
Foråret 2015 gik jeg ud i haven og lagde mig i solen – for første gang i ni år. I 12 minutter. Uden solcreme. Min krop faldt til ro, som om den havde ventet på det her.
Jeg gjorde det nogle dage i træk, og det var som om, at mine batterier på en eller anden måde blev ladet op, min hud blev pænere og jævnere og jeg følte mig gladere.
Min krop havde hungret efter den sol. Jeg fik dengang i 2006 også at vide, at min læderede hud var skadet for altid, at skadet hud ikke kan regenerere sig, men i dag er min hud pænere end nogensinde.
Der er ingen tvivl om, at man skal være forsigtig i solen, men helt at undgå den, er mindst lige så farligt, og der findes naturlige måder at styrke huden og forebygge solskader på.
Derfor har vi brug for solen
Vi mennesker er skabt under solen. Solen er kilden til alt liv. Den styrker vores immunforsvar, forbedrer humøret, regulerer døgnrytmen og hjælper huden med at danne D-vitamin – et hormonlignende stof, der påvirker over 30 organer og tusindvis af gener.
D-vitamin:
Styrker immunforsvaret
Forebygger kræft, hjertekarsygdomme, knogleskørhed og depression
Beskytter huden og fremmer cellefornyelse
Mindsker inflammation i kroppen
UVA, UVB og UVC – hvad er forskellen?
UVA: Trænger dybt ind i huden og ælder den. De trænger også gennem glas - det kan man lige tænke på, når man kører i bil. UVA-strålerne er ret konstante over hele dagen og hele året. De skolder ikke, men trænger til gengæld ned i de dybe hudlag, hvor de bl.a. kan ødelægge elasticitet og collagen. UVA giver en hurtig bruning, som til gengæld er kortvarig.
UVB: Danner D-vitamin og giver den “sunde kulør”. Kan give solskoldning, men rammer kun de yderste hudlag. UVB-stråling er lav om morgenen, aftenen og vinteren, og høj ved middagstid. UVB bruner huden efter 3-7 dage, og den kulør holder længe.
UVC: Ekstremt skadelige – ozonlaget stopper heldigvis strålerne, men de findes i nogle fluorescerende elpærer (fx snoede sparepærer).
Det livsvigtige D-vitamin
D3-vitamin fungerer i virkeligheden som et hormon i kroppen – en kemisk budbringer, der styrker immunsystemet, regulerer mineraloptagelse – herunder calcium, forebygger hjertekarsygdomme og flere af de store kræftformer som lunge-, bryst og prostatakræft.
D-vitamin er mere aktivt end tidligere antaget. D-vitamin fra solen optimer 10 % af vores gener, og omkring 30 organer fra hud- og brystvæv til hvide blodlegemer, har receptorer for aktivt D-vitamin.
D-vitamin styrker immunsystemet, da det øger de hvide blodlegemer, som spiller en vigtig rolle for kroppens forsvar mod infektioner.
D-vitaminmangel spiller en rolle i udviklingen af diabetes, depressioner, autoimmune lidelser, gigt og osteoporose, muskelsvækkelse og – smerter, paradentose og fosterskader.
D-vitaminmangel kan faktisk være en underliggende årsag til influenza. Undersøgelser har vist, at personer med lave D-vitamin niveauer har betydeligt oftere forkølelser eller influenza.
D-vitamin øger antallet af anti-mikrobielle peptider i lungerne, hvilket muligvis også er grunden til, at forkølelser og influenzaer er mest almindelige om vinteren, hvor vi får meget mindre sollys, og dermed er kroppens naturlige D-vitaminproduktion lavest.
D-vitamin er et af de vigtigste næringsstoffer for en sund hud. Hvis kroppen mangler D-vitamin, vil overhudens celler ikke dele sig optimalt, og den vil blive skrøbelig, tynd og miste fugt. Når huden mister fugt bliver den slap og rynket.
Vores kroppe er designet til at få D-vitamin fra solen, som engang var den eneste adgang vi havde til at få vitaminet. Vi kan i løbet af sommeren opbygge et lager af D-vitamin i leveren til tre måneder.
Derfor er solskin bedre end kosttilskud
Når UVB-stråler rammer kroppen, producerer den D3-vitaminsulfat – en naturlig, vandopløselig og mobil form for D-vitamin.
Denne form har en langt bedre optagelighed og rækkevidde i kroppen end kosttilskud.
Den naturlige, sulfonerede form for D-vitamin:
Sulfoneret D3-vitamin kan selv komme rundt i kroppen.
Har en beskyttende effekt mod kræft – bl.a. hudkræft, styrker immunforsvaret, beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, er godt for hjernen, hjælper mod depression o.m.m.
Er ugiftigt, så man skal op på meget store doser for at se bivirkninger.
D-vitamin som kosttilskud:
Er ikke sulfonerede og derfor fedtopløselige og transporteres langsommere rundt i kroppen. Er afhængig af LDL-kolesterol for at komme rundt i kroppen.
Kan ikke yde de samme sundhedsfordele på grund af sin manglende mobilitet og sværere optagelighed i kroppen.
Er giftigt i for store doser.
Solcremer, kemikalier, pesticider, sparepærer og modermærkekræft
Det er en god ide at få tjekket sin hud en gang om året af en hudlæge ikke kun fordi, du har været en tur syd, men fordi flere og flere undersøgelser viser, at det, der virkelig ødelægger vores naturlige forhold til solen er vores eksponering for kemikalier, der ødelægger vores immunforsvar. Her et par eksempler.
Solcremer
Hvad du putter på huden kommer ind i blodbanen. De fleste solcremer på markedet i dag indeholder giftige kemikalier, der kan øge risikoen for kræft og andre sundhedsmæssige problemer. Nogle frigiver frie-radikaler og skader huden ved sollys, andre er østrogene og hormonforstyrrende og flere af dem giver allergiske reaktioner og er hudirriterende.
Helt almindelige solcreme-ingredienser som oxybenzone, avobenzone, octisalate, octocrylen, PABA, homosalate og octinoxate er østrogene, hormonforstyrrende og mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Oxybenzone (hedder også benzophenone-3) er et af de mest anvendte kemikalier i solcremer, og en stor del af befolkningen har det i blodet, hvilket er lidt foruroligende, da det kan reducere sædkvaliteten hos mænd og bidrage til endometriose hos kvinder - endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) er lokaliseret udenfor livmoderen.
Fluorescerende lyspærer
De fleste af dem, der rammes af modermærkekræft arbejder og opholder sig mest indendørs, hvilket kan skyldes mangel på D-vitamin, men der er også flere undersøgelser, der peger på, at nogle uafskærmede fluorescerende lyspærer – sparepærer - kan give modermærkekræft.
Pærerne antændes ved hjælp af kviksølvdampe inde i pæren, denne antændingsdamp udsender UVC-stråler, der absorberes af pærens fosforbelægning, hvorefter denne belægning genudsender energien som synligt lys. Det er de snoede sparepærer, der udsender flest af de DNA-skadende UVC-stråler. Så tjek om dine sparepærer er afdækkede.
Pesticider
Glyphosat - er et kemikalie, der sprøjtes på alle gen-modificerede afgrøder, som forskere nu linker til modermærkekræft. Glyphosat blokerer kroppens evne til at assimilere og udnytte de vigtige næringsstoffer, der er nødvendige for at afværge kræft. Det ødelægger den mikrobielle profil i den humane tarm, så de antioxiderende processer i kroppen forhindres og således svækker immunsystemet.
Hvordan man beskytter sig naturligt mod solen
Huden har tre indbyggede solbeskyttelsesmekanismer:
Øget melaninproduktion (brun farve). UV-B stimulerer produktionen af ny melanin, som i løbet af nogle få dage kraftigt øger den brune pigment (forsinket pigment - som er vores naturlige solbeskyttelse). Denne farve kan holde i forholdsvis lang tid (uger).
Fortykkelse af overhuden. UV-B stimulerer cellerne til at producere et tykkere øvre hudlag.
Øget D-vitaminproduktion. Når UV-B strålerne rammer huden danner kroppen store mængder af det kræftforebyggende D3-vitamin
Spis din solbeskyttelse og få smuk hud
Solskoldning er inflammation. Derfor begynder solbeskyttelse indefra – med kosten.
Undgå:
Forarbejdede fødevarer
Vegetabilske olier (margarine, raps-, soja- og solsikkeolie)
Raffineret sukker
Overdreven omega-6
Spis:
1. Carotenoider
Carotenoider findes i alle grønne plantedele, hvor de omdanner overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Forskningen har vist, at menneskekroppen udvikler en resistens over for de skadelige stråler fra solen på grund af carotenoider.
Fødevarer rige på carotenoider: gulerødder, broccoli, søde kartofler, mørkegrønne bladgrøntsager
2. Olivenolie
Olivenolie er rig på monoumættede fedtsyrer, der hjælper kroppen med at maksimere optagelsen af carotenoider. Bland masser af ekstra jomfruolivenolie med dine grøntsager. Trods det varme klima og høje antal soltimer udvikler kun tre ud af hver 100.000 indbyggere i Middelhavsområdet hudkræft. I Australien er tallet 50 ud af hver 100.000 indbyggere. Det skyldes blandt andet blandingen af indholdet carotenoider og monoumættede fedtsyrer i kosten. Mine foretrukne olivenoliebutikker er denne. Læs evt. min tidligere blog om olivenoliens fortræffeligheder her.
3. Sunde fedtstoffer
Sunde mættede fedtstoffer (kokosolie, ekstra jomfruolivenolie, avocado, nødder, kakao og ghee – klaret smør)
4. Omega 3
Omega-3 hjælper med at bevare hudens integritet, og er også antiinflammatorisk. Omega-3 hjælper desuden kroppen med at håndtere eftervirkningerne af lidt for meget tid i solen.
Fødevarer rige på omega-3-fedtsyrer: fisk - især de fede, torskelevertran, chiafrø, hørfrø, basilikum, oregano, sojabønner, tofu.
5. Lycopen
Lycopen er et carotenoid, der findes i tomater, som fornylig er blevet påvist at kunne beskytte mod solskader. Bemærk at kogte tomater og tomatprodukter som pasta og sauce, gør lycopen mere biotilgængeligt end rå tomater. Fødevarer rige på lycopen: Guava-frugt, vandmeloner, tomater, papaya, grape, sød røde pebre, asparges, rødkål, mango, gulerødder. To+ spsk. tomatpuré dagligt.
6. Te
Drik te dagligt - især grøn te: Ikke overraskende, er der også tegn på, at grøn te og specielt indholdet af polyfenoler, hæmmer udviklingen af hudtumorer ved at kontrollere inflammation og forhindre DNA-skader. Grønne te-ekstrakter anvendt direkte på huden yder også beskyttelse.
7. Bær og druer
Proanthocyanidiner, som kan findes i druekerner, i blåbær og i nødder som hasselnødder og pistacienødder og i visse korn som byg, har vist sig effektive i at forebygge UV-skader i hårløse gnavere.
8. Alger
De skadelige UVA-stråler kan trænge igennem vand, så hvordan kan det så være at dyrene, der lever i vand ikke får kæmpe solskader? Det er fordi at de spiser alger, og en del alger producerer et solbeskyttende stof, som overføres til dyrene. Dette stof hedder “Mycosporine-like amino acid” eller MAA.
Fødevarer med MAA: Dulse
8 kosttilskud, der styrker huden
1. C-vitaminer
C-vitaminer er stærkt anti-inflammatoriske, og godt for immunsystemet.
2. Olivenolie
Et skud af 1/4 kop økologisk ekstra jomfru olivenolie i en kop med 1 tsk. af gurkemeje og en knivspids peber. Mellem og mættede fedtsyrer udnyttes let af kroppen, og er vigtige for dannelsen af ny hud og er beskyttende mod forbrænding. Se evt. min tidlige blog om olivenolie.
3. Torskelevertran
Torskelevertran er måske det vigtigste solbeskyttelsestilskud. Det slukker for inflammation, øger leverens udrensning og giver en smuk hud. Nordic Naturals har en af de reneste former for fiskeolie, som er renset for tungmetaller. Dosis: 1sk. om dagen i forbindelse med mad.
4. Ghee
Ghee Indeholder smørsyre, der bl.a. blokerer for væksten af toksiske bakterier i tarmen og reducerer inflammation i kroppen. Ghee og torskelevertran skaber god synergi i kroppen. Brug Ghee til at stegning.
5. Curcumin
Curcumin har veldokumenterede anti-inflammatoriske og anti-cancer egenskaber. Curcumin er en renset udgave af gurkemeje og en lovende solbeskytter. Reagensglas-eksperimenter har vist, at det kan standse udvikling af melanomceller.
6. Astaxanthin
Astaxanthin er en super-antioxidant. Den findes i alger og i de dyr der spiser alger (som laks, rejer og pink flamingo). Forskning viser, at det virker som en intern solcreme. Det er angiveligt også et anti-aging middel.
Fødevarer rige på astaxanthin: Laks
7. Pygnogenol
Pycnogenol: ekstrakt af bark fra maritime fyrretræer, der dyrkes i den meget solrige sydlige del af Frankrig. Pycnogenol fordobler modstand mod rødme i huden. Det er desuden dokumenteret også at kunne forhindre kollagen krydsbinding, som er vigtigt for forbedring af hudens elasticitet og forebyggelse af rynker. Kan med fordel tages i en begrænset periode fx over sommeren.
8. Vindruekerneekstrakt
Vindruekerneekstrakt er rig på proanthocyanidiner. En skelsættende undersøgelse af hårløse mus udsat for UV-stråling viste, at oralt tilskud reducerede forekomsten og sværhedsgraden af hudkræft. Kan med fordel tages i en begrænset periode, fx over sommeren.
Morgensol og rytme: Din krop har brug for dagslys
Lyset tidligt om morgenen, især det infrarøde lys, signalerer vigtige signaler til huden, som forbereder den på dagen i solen.
Mennesket er gennem millioner af år udviklet til at tilbringe hele dagen i solen, og det tidlige morgenlys er vigtigt for at forberede kroppen og huden til solen midt på dagen. I naturen ville menneskekroppen aldrig blive udsat for de skadelige ultraviolette stråler (UV) uden også rigelig eksponering af det røde og nær-infrarøde lys.
Det infrarøde lys ved daggry og solnedgang polstrer og forbereder huden på at blive udsat for UV-lys i middagstimerne.
Vores forfædre tilbragte ikke dagene inde i en mørk hule indtil det blev middagstid. De var ude og i gang med dagens dont allerede ved daggry. Huden havde ikke brug for de samme beskyttende hormoner, hvis det var en overskyet eller mørk vinterdag. Det tidlige morgenlys signalerede til kroppen, om den skulle forberede sig, til en solrig sommerdag eller en skyet efterårsdag.
MERE: Syv sundhedsmæssige fordele ved morgensollyset
12 måder solen healer krop og sjæl
Det er ikke kun planter, der absorberer og forbrænder sollys. Mennesker gør det også.
Her er tolv vigtige sundhedsmæssige fordele ved moderat soldyrkning.
Solen forbedrer knoglerne. Det er et velkendt faktum, at D-vitamin stimulerer re-absorption af de knogle-styrkende mineraler calcium og fosfor i kroppen. Men nye undersøgelser viser også, at der er en direkte sammenhæng mellem knoglestyrke og D3-vitamin. D3-vitamin dannes når sollyset rammer huden, det regulerer calciumoptagelsen og højt niveau af D3-vitamin i blodet, giver generelt en lavere risiko for knoglebrud, hvilket er en af grundene til at solen især er vigtig for ældre.
Solen styrker hjernen: undersøgelser har vist at sollys sætter gang nervecellevækst i hippocampus, som er den del af hjernen, der er ansvarlig for orientering og hukommelse.
Solen lindrer milde depressioner. Sol i moderate mængder, forøger niveauet af naturlige anti-depressiver i hjernen, der hjælper med at lindre vinterdepressioner og andre former for mild depression. Det er fordi, hjernen producerer mere af det stemningsløftende serotonin på solrige dage end på mørkere dage.
Solens lys dræber dårlige bakterier, desinficerer og helbreder sår.
Sollys har en gavnlig effekt på hudlidelser, såsom psoriasis, akne, eksem og svampeinfektioner i huden.
Sollys sænker kolesterol. Solen omdanner højt kolesterol i blodet til steroidhormoner og de kønshormoner, som vi har brug for til reproduktion. I fravær af sollys, sker det modsatte; stoffer konverteres til kolesterol.
Sollys sænker blodtrykket. I en skelsættende undersøgelse, fandt en gruppe af forskere på University of Edinburgh, at et stof kaldet nitrogenoxid, som hjælper med at sænke blodtrykket, frigives i blodkarrene, så snart sollyset rører huden.
Sollys trænger dybt ind i huden og renser blodet og blodkarrene.
Sollys øger iltindholdet i blodet. Og det øger også kroppens evne til at transportere ilt til vævet – ligesom ved motion. Solen har en stor effekt på udholdenhed, kondi og muskler.
Sollys styrker immunsystemet. Kroppens produktion af de hvide blodlegemer, lymfocytter, øges ved solbadning.
Regelmæssig eksponering af sollys øger væksten og højden hos børn, især babyer. Mange kulturer gennem historien har kendt til dette. Undersøgelser har også vist, at mængden af soleksponering i de første par måneder har en effekt på, hvor højt personen vokser.
Sollys og grøntsager kan sende brystkræft i remission. Den amerikanske læge Dr. Zane Kime brugte solbadning og ernæring til at helbrede sine patienter. Selv i nogle terminale faser var Dr. Kime var i stand til helt at vende metastaseret kræft.
Den bedste måde at dyrke solen på
Brug solen terapeutisk, hvilket betyder at få den korrekte eksponering for at optimere dit D-vitamin-niveau. Det vil typisk mene, at du blotter nok af hudens overflade til at få en let lyserød farve. Den nøjagtige tid i solen er meget individuel og varierer af mange variabler som hudfarve, tidspunkt på dagen, årstid, skyer, højde og alder.
Hovedprincippet er, at man kan bruge så meget tid det er nødvendigt under middagssolen, men at man ALDRIG må blive brændt.
Det bedste tidspunkt at være i solen på, er når den giver D-vitamin, hvilket er ved middagstid – kl. 13:00 om sommeren for de fleste (på grund af sommertid). De mere UV-A strålerne er som nævnt konstante under ALLE dagslysets timer og hele året - i modsætning til UV-B, der er lave morgen og aften, og høj ved middagstid.
De fleste mennesker med lys hud vil få dækket deres D-vitamin produktion på bare 10-20 minutter, eller når huden begynder at vise den mindste pink nuance. Nogle har brug for mindre, andre mere. Jo mørkere hud, jo længere eksponering skal man have for at optimere sin D-vitaminproduktion.
Afslutende bemærkninger
Solen er ikke vores fjende. Den er vores ven – hvis vi behandler den med respekt. Ved at forstå kroppens behov, lytte til vores indre signaler og støtte kroppen med sund kost og rytme, kan vi høste solens fordele uden at skade huden.
Opskrift på hjemmelavet solcreme
Hvis man skal opholde sig i solen i længere tid, så kan man dække sig til med tøj eller bruge en naturlig sololie uden menneskeskabte ingredienser – nedenstående opskrift tager kun 10 minutter. Eller man kan købe en af mig.
Hjemmelavet Solcreme, der blokerer for både UVA og uvb
Ingredienser:
1,5 dl olivenolie
0,5 dl kokosolie
2 spsk. zinkoxid (Dette er en ikke-nano-version, der ikke bliver absorberet i huden. Undgå at indånde pulver).
Valgfrit: 2 spsk sheasmør
Valgfrit: æteriske olier, der passer til dine duftpræferencer, men undgå citrusdufte (lime, appelsin, citron, bergamot) i solen. Jeg bruger ylang ylang sammen med evighedsblomst. Myrra er også godt.
Sådan gør du:
Smelt kokosolie og sheasmør over mellem varme.
Fjern fra varmen, så snart det er smeltet og tilsæt olivenolien.
Tilsæt zinkoxid, rør godt og hæld olien i en flaske med pumpe, en krukke eller et sylteglas, du kan bruge til opbevaring.
Rør et par gange, mens det køler for at sikre, zinkoxiden bliver indarbejdet.
Brug olieblandingen som en almindelig solcreme. Ryst den altid godt før brug.
Bedst hvis den anvendes inden for seks måneder.
Yderligere bemærkninger:
Solcremen er til en hvis grad vandfast, men ikke helt, så der skal gensmøres, hvis man har svedt meget eller efter svømning
Opskriften har en SPF på ca. 30. Zinkoxid er en solblokker, og man kan tilføje mere, hvis man vil have en højere SPF
Som duft kan jeg anbefale de helende og lindrende olier ylang ylang blandet med lidt helichrysum eller kamilleolie (æteriske olier)
Hvis du fjerner zinkoxid fra opskriften, får du i stedet en lækker kropslotion som også giver en smule beskyttelse.
Andre artikler der måske også vil interessere dig…
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne bog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til i denne bog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog, accepterer du at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.