Opskrift på cremet, blød deodorant med luksus-feel og uden natron

Sådan laver du naturlig deodorant uden natron

Denne naturlige deodorant uden natron absorberer fugt, kontrollerer lugt og er skånsom mod sensitiv hud.
Den er baseret på arrowroot, magnesium, ler og squalane og indeholder hverken aluminium eller natron.

Kort fortalt skal en god deodorant uden natron kunne:

  • absorbere overskydende fugt

  • hæmme lugtfremkaldende bakterier

  • føles let og behagelig på huden

Denne opskrift giver en cremet, silkeblød deodorant med luksus-feel, som kan bruges dagligt.

NB. Dette indlæg indeholder links til produkter, som jeg anbefaler og selv bruger. Hvis du beslutter dig for at købe nogle af de produkter,
som jeg linker til, tjener jeg en lille provision uden, at det koster dig noget.
Klik her for at læse om min affiliatepolitik.

Effektiv, naturlig deodorant uden natron

Dette er en opdatering af mit indlæg fra 2017 - Tre opskrifter på hjemmelavede deodoranter.

Jeg er blevet klogere, og har fundet bedre ingredienser til hjemmedeodoranten.

Jeg har lavet en deodorant som både føles mere lækker, der beskytter bedre mod sved og lugt og som er helt uden natron.

En nybarberet armhule er jo en god åbning for, at skadelige stoffer kan få direkte adgang til lymferne og blodbanen, så der er da gode grunde til at overveje en naturlig deodorant.

Deodorant-ingredienser - en ny og bedre opskrift

Jeg har længe arbejdet på at udvikle en bedre deodorant-opskrift, for jeg ville gerne have en deodorant, der føltes super let og luksuriøs, hvilket er en effekt, der er ret svær at opnå ved hjælp af almindelige ingredienser som kokosolie, bivoks og sheasmør, så jeg vidste derfor, at jeg var nødt til at komponere en opskrift med lidt andre ingredienser end de gængse.

Deodoranten skulle stadig være naturlig og uden aluminium og natron. Den skulle virke effektivt, dufte godt og føles som fløjl.
Jeg synes i al beskedenhed, at denne nye opskrift er spot on!

Hvad en deodorant skal kunne

En deodorant skal have disse tre egenskaber for at være effektiv:

  1. Absorbere fugt

  2. Kontrollere lugt

  3. Indeholde duftstoffer der kan dække eventuel restlugt.

Det er grundprincipperne, men derudover skal den være dejlig at påføre og at have på.

Så her er en gennemgang af de ingredienser, jeg har valgt, plus lidt alternativer man kan vælge i mellem.

Jeg håber, at oplysninger klæder dig på til, at du kan lave din egen hjemmelavede deodorant.

Konsistens er alfa omega

Jeg er ikke til klisterpasta, pulver eller spray i armhulerne. Jeg vil have en stabil, cremet konsistens, der hverken er for tyk eller for tynd, som ikke klumper og som man kan påføre ved alle slags temperaturer.

Derudover må min hjemmedeo godt have en luksuriøs ‘feel‘.

Denne fløjlsagtige feel kan man opnå med en blanding af lanettevoks, bivoks og arrowroot-pulver.

Disse ingredienser arbejder sammen for at fortykke de andre ingredienser, samtidig med at de giver maksimal fugt og en mere silkeagtig feel.

Fortykningsmilderne: lanettevoks, bivoks, candelillavoks

Lanettevoks er en blanding af fedtalkoholer baseret på mættede fedtsyrer fra kokosolie og palmekerneolie. Den fungerer som andre voks-typer, ved at den har en fortykkende effekt på de øvrige ingredienser, og giver konsistens. Men den er langt mindre “klæbrig”, mere glat og hjælper med at skabe et meget let produkt, hvilket ikke er muligt, hvis man bruger en højere andel af andre plantevokser og/eller bivoks.

Som bonus er lanettevoks fugtgivende, fordi den supplerer fedtstofferne i det øverste lag af huden. 

I denne opdaterede opskrift anvender jeg bivoks som den primære voks. Bivoks giver en naturlig, beskyttende struktur og hjælper med at stabilisere deodoranten, så den holder formen ved almindelige temperaturer. I modsætning til hårdere plantevokse har bivoks en mere fleksibel struktur, som – når den anvendes i en moderat mængde og balanceres med lette olier og pulvere – giver en cremet, glat konsistens uden at føles tung eller balsamagtig.

Tidligere undgik jeg bivoks i deodoranter, fordi en lidt for høj andel kan gøre en deodoranten for tyk og fed. I den nuværende opskrift er bivoksen nøje afstemt, så den understøtter konsistensen uden at gå på kompromis med deodorantens lethed eller hudens fornemmelse af tørhed.

Bivoks er et naturligt biprodukt fra biernes vokstavler, og har været anvendt i hudpleje i århundreder for sine beskyttende og hudvenlige egenskaber.

Hvis man foretrækker en vegansk deodorant har tilføjet en mulighed for at bruge candelillavoks i stedet for bivoks. Candelillavoks har et højere smeltepunkt end bivoks og giver en mere fast og temperaturstabil deodorant. Samtidig kan den – når man bruger den i mindre mængder – også bidrage til en glat og let konsistens. Da candelillavoks er betydeligt hårdere end bivoks, kræver den dog en lavere dosering og en justeret balance med de øvrige ingredienser for at undgå, at produktet føles for tørt eller stift.

Candelilla er fremstillet af bladene fra candelillabusken, der vokser i Mexico.

Pulver og ler for svedkontrol

I de fleste konventionelle deodoranter er det aluminiumssalte, man bruger som svedhæmmer, med den bi-effekt at det også blokerer porerne. Aluminium er ikke et uproblematisk stof at have for meget af i kroppen, så jeg vil i hvert fald helst undgå det, hvor jeg kan. Læs evt. min blog om at få hormonerne i balance.

I mine deodoranter vælger jeg en anden måde at absorbere overskydende fugt på uden at forhindre hudens naturlige funktion, som er en kombination af milde lerarter og plantebaserede pulvere, der arbejder i balance med huden.

Arrowroot – for silkeblødhed og mild fugtoptagelse

I denne opdaterede opskrift er arrowroot (pilerod) blevet en af de vigtigste ingredienser. Arrowroot er en naturlig, økologisk stivelse, der er udvundet af pilerodsplanten og som traditionelt bliver brugt både i madlavning og hudpleje.

Arrowroot bidrager til deodoranten ved at:

  • give en silkeblød og glat konsistens

  • absorbere overskydende fugt fra armhulen

  • gøre huden blødere og mere behagelig

  • virke mild og velegnet til sensitiv hud

Det er arrowroot, der er med til at give deodoranten den lette, luksuriøse og ikke-kridtede fornemmelse på huden.

Tapioka – støtte til tørhed og lækker finish

Tapiokastivelse indgår nu i en mindre mængde i opskriften.

Tapioka bidrager med:

  • ekstra tørhed

  • en let matterende effekt

  • og en stabil finish

Arrowroot og tapioka sammen absorberer fugt på en balanceret måde uden at udtørre huden.

De øvrige sved-tørrende ingredienser

Da en deodorant jo som minimum skal forebygge svedskjolderne i skjorteærmerne er disse to typer tørre ingredienser særligt effektive, når det kommer til at opsuge overskydende sved:

  • Kaolin-ler eller bentonit-ler.

Kaolin

Kaolin er en meget mild lerart, der absorberer fugt uden at trække nævneværdige mængder olie ud af huden, hvilket gør den særligt velegnet til daglig brug og sensitiv hud.

Bentonit

Man kan også bruge bentonit-ler, hvis man vil have en mere kraftig fugtoptagelse, men i min deodorant har jeg valgt kaolin for sin blide og hudvenlige karakter.

Kisel-jord - hvis det skal være ekstra godt

Fødevaregodkendt kisel også kendt som silicium/silica eller diatomaceous er et vigtigt spormineral, som kroppen har brug for. Kisel styrker hud, hår, knogler, led, bindevæv o.m.m., derudover hjælper Kisel også kroppen af med affaldsstoffer, toksiner og tungmetaller, og kisel i den hjemmelavede deodorant virker lindrende på følsom hud.

I denne type deodorant hjælper kiseljord med at:

  • absorbere overskydende fugt

  • forbedre konsistens og påføring

  • virke beroligende på følsom hud

I deodoranten bruer jeg kiseljord for sine fysiske og hudkomfortmæssige egenskaber.

Hvorfor der er olier i en deodorant

Olier spiller en vigtig rolle i enhver god naturlig deodorant, for de transporterer de andre ingredienser til huden, så man ikke bare kommer pudder i armhulen.

Men de mængder olier man ofte finder i opskrifterne på hjemmelavede deodoranter (inklusiv mine egne opskrifter…) gør produkterne enten for tunge, for fedtede eller de ender med at plette tøjet.

I stedet for at fylde min nye deodorant op med fedtende olier som kokosolie, kakaosmør og sheasmør, har jeg nu valgt i højere grad at bruge et meget lettere alternativ - nemlig squalane.

Squalane er udvundet af oliven, og udgør i forvejen en naturlig bestanddel af hudens fedt, og virker beskyttende og blødgørende på huden.

Tip: Broccolifrøolie er også en super dejlig olie til den hjemmelavede deo, den er silkeblød, silikoneagtig og gør huden lækker.

Det, der dæmper svedlugten i deodoranten

Det meste af vores lugt stammer fra sved. Vi har to slags svedkirtler. En klar og lugtløs, der regulerer kropstemperaturen og som vi producerer over hele kroppen, og den anden lidt tykkere (ur-)sved, som kirtlerne under armene og i lysken producerer, denne sved har ikke det store formål i moderne tid.

Sved er normalt lugtfri, men når bakterierne på hudens overflade bliver blandet ind i, så producerer vi lugtende stoffer. De fleste af dem, der lider af meget stærk kropslugt er født med større og mere aktive svedkirtler i armhulen og lysken.

Når man skal bekæmpe lugten under armene, er det bakterierne, man skal fokusere på.

Tidligere brugte jeg bagepulver (natron) som middel til at dæmpe svedlugten, men natron er ikke uproblematisk på huden, for det har en pH-værdi på 9, og forstyrrer derfor hudens pH-værdi, som ligger mellem 4,5-6,5 - hvilket kan give hudirritationer som kløe, skallen og rødmen.

Castorolie og magnesium som lugtbekæmpere

Den løsning jeg har valgt i stedet for natron er magnesiumpulver og castorolie (sidstnævnte hedder også ricinusolie).

Magnesium. Du har måske lagt mærke til ordet magnesiumhydroxid på ingredienslisterne i nogle naturlige deodoranter og i nogle hjemmelavede opskrifter.

Magnesiumhydroxid bliver ikke absorberet i huden, men modvirker eventuelle lugtfremkaldende bakterier på hudens overflade uden at påvirke læderhuden. Svedkirtler, porer og hårsække er i læderhuden.

Castorolie er på mange måder en fantastisk olie, men i denne forbindelse er det især dens antibakterielle egenskaber, der hjælper med at mindske dårlig lugt.

Forlæng holdbarheden

Selv om naturlige deodoranter ikke indeholder vand og konserveringsmidler, er det alligevel fordelagtigt at tilsætte en antioxidant for at forlænge holdbarheden. fordi nogle forarbejdede olier og æteriske olier kan oxidere og blive harske uden en antioxidant som E-vitamin.

Opskrift på hjemmelavet luksus-deodorant

Giver ca. 200 ml. (4 krukker á 50 ml.)

Udstyr:

Ingredienser:

(For flere alternative ingredienser se nedenfor)

Mulige variationer:

  • Magnesium kan erstattes med 24 g. kaolin og 16 g. arrowroot

  • Squalane kan erstattes med MCT-olie eller broccolifrøolie

  • Kiseljord kan erstattes med arrowroot for en mildere deodorant

  • Bivoks kan erstattes med knap halvt så meget candelillavoks.

Sådan gør du:

  1. Bland alle pulveringredienserne grundigt i en skål eller en varmesikker kande med hældetud.

  2. Smelt bivoks langsomt i en lille gryde ved lav til middel varme, indtil den er fuldstændig smeltet. Lad den stå smeltet i ca. 1 minut.

  3. Tilsæt sheasmør til den smeltede bivoks, og lad det smelte med.

  4. Tilsæt castorolie, squalane og eventuelt E-vitaminolie. Rør forsigtigt, indtil blandingen er ensartet.

  5. Tag gryden af varmen, og lad blandingen køle let af (til ca. 45–50 °C)

  6. Hæld olieblandingen over pulverne, og blend straks med en stavblender, indtil massen er helt jævn og glat.

  7. Tilsæt de æteriske olier

  8. Fordel deodoranten i 50 ml aluminiumsbøtter eller glaskrukker.

  9. Lad deodoranten køle af og sætte sig uden låg natten over ved stuetemperatur.

  10. Sæt låg på, og stil eventuelt deodoranterne i køleskabet i et par timer, hvis du ønsker en fastere konsistens.

  11. Den færdige deodorant kan opbevares ved stuetemperatur.

Vigtigt: Bivoks skal smeltes helt og først

Bivoks har en krystalstruktur, og hvis man ikke smelter den helt – kan det give:

  1. grynet/krummet tekstur

  2. ujævn konsistens

  3. dårligere glide

Når man smelter bivoksen helt igennem før man tilsætter de øvrige fedtstoffer “nulstiller” det krystallerne og det giver et glattere slutprodukt.

Pro tip 1:

Rør arrowroot i oliefasen først, før resten af pulvere tilsættes. Det “coater” partiklerne, og gør følelsen markant mere silky.

Pro tip 2:

Hvis du sigter efter high-end “luxury feel”, så:

  • si alle pulvere

  • rør længe under afkøling (giver mere homogen og silkeblød struktur

Brug:

Kom en lille smule af blandingen på en fingerspids, og gnid det ind i huden indtil det er ikke er synligt længere.

Alternativ opskrift - deodorant stift 50ml

Hvis man foretrækker en deodorant-stift fremfor en smørbar, skal man blot øge andelen af voks og evt. sheasmørret, så den holder sig fast ved stuetemperatur, men stadig smelter let mod huden.

Ingredienser:

Pulverfasen:

Fedt/voksfase:

Sådan gør du:

  1. Smelt bivoks helt først

  2. Tilsæt lanettevoks → smelt

  3. Tilsæt sheasmør → smelt

  4. Tilsæt olier

  5. Tag af varmen

  6. Blend olie i pulvere

  7. Tilsæt æteriske olier

  8. Hæld straks i stiftbeholdere

  9. Lad sætte sig uforstyrret

Tips til konsistens-justering

  1. For blød? Tilføj 1–2 g ekstra voks.

  2. For hård? Reducér voks med 1–2 g eller tilføj 3–5 g mere olie.

  3. Vil du have glattere påføring? Brug lidt mere squalane eller tilsæt 2 g lanettevoks.


FAQ – Naturlig deodorant uden natron

  • Ja. En deodorant uden natron kan være lige så effektiv. I stedet for natron bruges ingredienser som magnesium, ler og plantebaserede pulvere, der absorberer fugt og hæmmer lugtfremkaldende bakterier uden at irritere huden.

  • Ja. Natron har en høj pH-værdi, som kan forstyrre hudens naturlige balance. En deodorant uden natron er ofte mere skånsom og velegnet til sensitiv hud eller nybarberede armhuler.

  • En naturlig deodorant uden aluminium blokerer ikke svedkirtlerne. I stedet absorberer den overskydende fugt og reducerer bakterier på hudens overflade, som er årsagen til dårlig lugt.

  • En deodorant reducerer lugt, mens en antiperspirant hæmmer svedproduktionen ved at blokere porerne. Naturlige deodoranter arbejder med kroppens naturlige funktion i stedet for imod den.

  • Ja. Denne deodorant er udviklet til daglig brug og indeholder ingen aluminium eller natron. Ved meget sensitiv hud kan man starte med en mindre mængde og øge gradvist.

  • Ja. Magnesium kan erstattes af en kombination af kaolin og arrowroot. Et godt udgangspunkt er 60 % kaolin og 40 % arrowroot for en mild, men effektiv fugtabsorption.

  • Arrowroot absorberer fugt, giver en silkeblød konsistens og gør deodoranten behagelig at påføre. Det er en mild stivelse, der er velegnet til sensitiv hud.


Forrige
Forrige

Denne enkle, gratis vane kan transformere din sundhed: Videnskaben bag fordelene ved morgensolen og fem tips og tricks til at få mest ud af det gavnlige sollys

Næste
Næste

Min 9-trins antiage morgen hudplejerutine, der kun tager 15 minutter