Undgå indendørs partikel-overload, men bevar hyggen – det er super let at lave sine egne lys af soja eller bivoks
Dette indlæg indeholder affiliate links.
Det er supernemt at lave sine egne fyrfadslys, man kan tilføje sin yndlingsduft, og så er det da en glimrende måde at genbruge sine tømte HAROCARE glaskrukker på...
Konventionelle stearinlys er lavet af paraffinvoks, som man ofte producerer af petroleum (råolie) - en industri, jeg prøver at undgå at støtte.
Mit danske DNA har imidlertid behov for råhygge, især i de mørke vinteraftener, og jeg synes altså ikke, at de batteridrevne LED-lys leverer samme gode stemning, som en ægte flamme fra levende lys. De dufter heller ikke af noget.
Så for at undgå indendørs partikel-overload, bevare hjemlig hygge og fylde min stue med sunde dufte fra æteriske olier (i stedet for giftige, kunstige dufte fra duftlys), gik jeg over til sojalys for nogle år siden.
8 grunde til at sojalys er bedre end konventionelle stearinlys
Sojalys giver en blød, naturlig belysning.
Sojalys udleder mindre sod og giftige kemikalier end stearinlys.
Sojalys soder ikke dine vægge. Udledninger fra paraffinlys hober sig op på og misfarver væggene.
Sojavoks er bæredygtig: Soja stammer fra en vedvarende ressource. Gå efter lokale producenter og voks lavet af soja, der er dyrket bæredygtigt og er ikke-GMO.
Sojalys brænder længere: Sojalys er dyrere end stearinlys, men til gengæld har de en længere brændetid, så det går nogenlunde lige op.
Sojalys brænder mere jævnt.
Sojalys producerer ikke ligeså meget varme som stearinlys - har jeg hørt.
Giv dine sojalys en duft med rene æteriske olier og løft stemningen og nyd de sundhedsfremmende egenskaber ved de essentielle olier.
Hvis du foretrækker lys lavet af bivoks
Jeg har tilføjet en opskrift på lys lavet med bivoks nedenfor. men der er et par forskelle, man skal være opmærksom på:
Mængde/formel: Bivoks er tungere end sojavoks, så man kan ikke bruge præcis samme beregning. En tommelfingerregel er:
Beholderens volumen (ml) x 0,9 = bivoks (g).
(Bivoks har en højere densitet, så du skal bruge lidt mere i vægt end sojavoks).Smeltepunkt: Bivoks smelter ved ca. 62–65 °C, hvilket er højere end sojavoks (45–50 °C). Det betyder, at man skal give det lidt mere tid over vandbadet, og det kan være lidt tykkere at arbejde med.
Æteriske olier: Bivoks binder ikke duft helt så godt som sojavoks, så man kan opleve, at skulle tilsætte lidt mere duftolie.
Mange anbefaler 6–10 % af voksens vægt.Væger: Bivoks brænder langsommere og tungere, så vælg en lidt større væge (eller trævæge), ellers risikerer du, at lyset "drukner" i smeltet voks.
Køling: Bivoks krymper ikke helt på samme måde som sojavoks, så synkehuller er mindre et problem, men det er stadig en god idé at lade lysene køle langsomt ved stuetemperatur.
Opskrift på sojalys
Dette skal du bruge:
Sojavoksflager (kan også købes her)
Æteriske olier (valgfrit) Jeg bruger grapefrugt og pebermynte
Væger (Søstrene Grene har også væger)
Kande til vandbad (varmesikker)
Gryde
Blyanter (til at holde vægen)
Krukker (lysestagerne) (varmesikre)
Sådan gør du:
Afmål voksflagerne i kanden
En god tommelfingerregel er at fordoble mængden af flager i forhold til din lysestages volumen. Eller brug denne formel: Beholderens volumen (ml) x 0,77 = Sojavoks (g).Klargør vægen
Anbring væge i midten af krukken og sørg for, at den rammer bunden af krukken. Sno overskydende væge rundt om en blyant, og lad den hvile over krukkens åbning.Smelt bivoksen
Kog en gryde vand og smelt voksen over vandet. Jeg synes, at en Pyrex-kande fungerer bedst at smelte voks i, den er nem at håndtere og hælde med. Rør indtil alle voksflagerne er smeltet, og fjern derefter fra varmen.Tilsæt duft (valgfrit)
Jeg kan godt lide en blanding af pebermynte og grapefrugt. Jeg foretrækker en subtil duft, og bruger 5 dråber pebermynte og 10 dråber grapefrugt til 2,5 dl voks.Forbered beholderne
For at undgå synkehuller i dine lys kan du varme lysestagerne/krukker lidt op, inden du hælder voksen i dem.Hæld voksen
Anbring de tomme krukker i en gryde og hæld kogende varmt vand omkring dem - ikke ned i dem!
(synkehuller i stearin- og vokslys opstår, hvis vokser køler for hurtigt).
Tør de lune krukker og hæld den smeltede voks i dem.Afkøl voksen
Lad vokslysene afkøle helt ved stuetemperatur i ca. 24 timer før du tænder dem.
Opskrift på hjemmelavede bivokslys
Dette skal du bruge:
Bivoks (blokke eller granulat)
Æteriske olier (valgfrit) Jeg bruger grapefrugt og pebermynte
Væger eller trævæger (vælg en lidt tykkere end til sojavoks)
Kande til vandbad (varmesikker)
Gryde
Blyanter (til at holde vægen)
Krukker (lysestagerne) (varmesikre)
Sådan gør du:
Mål bivoksen af
Brug formlen:
Beholderens volumen (ml) × 0,9 = bivoks (g)Eksempel: En krukke på 200 ml → 200 × 0,9 = 180 g bivoks.
Klargør vægen
Placer vægen i midten af krukken, så den rammer bunden. Sno overskydende væge rundt om en blyant, der hviler på krukkens kant, så den holdes på plads.Smelt bivoksen
Fyld en gryde med lidt vand og stil en varmesikker kande ned i som vandbad.
Smelt bivoksen langsomt, indtil den er helt flydende (ca. 62–65 °C).Tilsæt duft (valgfrit)
Fjern kanden fra varmen. Tilsæt æteriske olier, hvis du ønsker duft.
Brug ca. 6–10 % olie i forhold til voksens vægt.
(Eksempel: 180 g bivoks → 10–18 g olie).Forbered beholderne
Hvis du vil undgå ujævn overflade, kan du lune glas/krukker lidt ved at stille dem i varmt vand (uden vand indeni). Tør dem grundigt.Hæld voksen
Hæld den flydende voks forsigtigt i beholderne.Afkøl
Lad lysene køle ved stuetemperatur i mindst 24 timer. Undgå at flytte dem, mens de sætter sig.Klip vægen
Når voksen er stivnet helt, klip vægen ned til ca. 0,5–1 cm over overfladen.
Sammenligning: Sojavoks vs. Bivoks
Egenskab
Smeltepunkt
Densitet (beregning)
Duftbinding
Naturlig duft
Brændetid
Overflade
Farve
Væger
Pris
Miljøprofil
Sojavoks
45–50 °C
Volumen (ml) × 0,77 = g
God – binder æteriske olier effektivt
Neutral
Kortere (brænder hurtigere)
Risiko for synkehuller
Hvid/creme
Standardvæger/tynde trævæger
Billigere
Vegansk, bæredygtig (hvis GMO-fri)
Bivoks
62–65 °C
Volumen (ml) × 0,9 = g
Middel – binder mindre, kræver mere olie
Let honningduft i sig selv
Længere (brænder langsommere)
Jævnere, færre synkehuller
Gylden/gul
Tykkere væger/trævæger anbefales
Dyrere
Naturlig, men ikke vegansk