Den ultimative guide til at komme af med den genstridige appelsinhud

appelsinhud

Cellulite er lige så genstridigt som det er almindeligt, og der findes et hav af produkter derude, der lover fantastiske resultater, men som sjældent kan levere, for selve den måde cellulite er opbygget på, gør den svært at eliminere. Så hvis man vil af med sin appelsinhud, skal man være indstillet på at være vedholdende og insisterende.

Jeg har selv haft meget appelsinhud på lår og balder - og det kan også sagtens komme tilbage i ny og næ, men jeg har fundet nogle gode metoder til at holde det stangen.

Dette indlæg indeholder links til de produkter, som jeg selv bruger eller kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med til at støtte denne blog. Du kan læse om min affiliatepolitik her.

Hvad er cellulite og appelsinhud

Cellulite, som de fleste hellere kalder for appelsinhud, er betegnelsen for de bulede fedtaflejringer under huden, der minder om overfladen på en appelsin eller hytteost. Det dukker oftest op på lår og balder, men hofter, mave og overarme kan også blive ramt.

De mildere udgaver af appelsinhud kan man kun se, når man kniber huden sammen, eller når man krydser og bøjer benene. De sværere udgaver af cellulite er tydelige uanset hvordan man står, sidder eller ligger.

Det overrasker nok ingen, når jeg siger, at kvinder er mere tilbøjelige til at få appelsinhud end mænd. Der er nogle, der har beregnet, at mindst 80% af alle kvinder har cellulite i nogen grad, og det hænger sammen med at os damer - selv de superslanke og sunde af slagsen - har naturligt mere kropsfedt end mænd. Derudover arrangerer vores fedtceller sig i mere bulede og lodrette kolonner i modsætning til mændenes mere begrænsende og forstærkede netagtige arrangement.

Man skal forresten ikke forveksle cellulite med cellulitis, for cellulitis (med s) er en bakterieinfektion i huden.

fatcda.png

Hvorfor får man appelsinhud

Det noprede udseende opstår, når fedtlaget under huden bliver presset mod bindevævet og buler ud, hvilket får huden til at ligne overfladen på en appelsin eller hytteost.

En kombination af fedtceller, der bliver flere af eller større, et tyndere kollagenlag, slappere bindebvæv og ændringer i blodtilførslen kan føre til cellulite.

8 grunde til at man får appelsinhud

  1. Alder. Vores bindevæv er stærkt og elastisk, mens vi er børn og unge, men med alderen, har det en tendens til at blive stift.

  2. Fedt. Jo mere fedt man har på lårene, desto mere belastning er der på bindevævet.

  3. Hormonelle forandringer. Helt specifikt kan et fald i østrogenniveauerne bidrage til et tab af elasticitet i det fedtindgrænsende bindevæv, ændringer i blodcirkulation og en reduktion i kollagenproduktionen.

  4. Postpartum slaphed. Vores ledbånd og væv bliver slappere på grund af frigivelsen af hormonet relaxin, som sørger for at livmoderen udvider sig, blødgør livmoderhalsen og bækkenet, og forbereder kroppen til fødsel. Huden udvider sig også under graviditeten, og kan forblive slap efter graviditet, hvilket også kan bidrage til cellulite.

  5. Slankekure. Elevatorvægt og store udsving i kost og vægt kan give et slapt bindevæv.

  6. Stress. De hormonelle påvirkninger fra stress kan influere fedtproduktionen.

  7. Sofakartoffel. Mangel på aktivitet kan forringe cirkulationen og lymfedræningen i de celluliteområderne.

  8. Ophobning af affaldsstoffer. Cellulite kan indikere, at kroppen ikke effektiv kan skille sig af med toksiner, og derfor øger kroppen antallet af fedtceller til at opbevare disse toksinerne i.

Den traditionelle kinesiske medicins tilgang til cellulite

- lad væskerne flyde frit…

Traditionel kinesisk medicin (TKM) betragter cellulite som en ophobning af væske og fedt i kroppen, og har med en dårlig fordøjelsesfunktion at gøre, der er med til at forhindre væskernes omsætning i kroppen.

Nogle almindelige årsager til det kan være:

Stagnation. Tilstoppede lymfer og ophobning af fedt. Når kroppen akkumulerer fedt samtidig med, at man har nogle følelsesmæssige ubalancer, som stress og bekymringer, så opstår stagnation, der kan føre til opbygning af cellulite.

Fordøjelsen. Milten og mavesækken hører til jordelementerne, og er organer der mest har med fordøjelsesprocessen at gøre, og de kan komme ud af balance på grund af:

  • Overtænkning / studie

  • Bekymringer

  • Hvis man sidder ved et skrivebord længe og meget

  • Mangel på motion

  • Man indtager for mange fødevarer, der giver væskeophobninger, som fx:
    mælkeprodukter, hvede, færdigretter og fastfood, sukker osv.

  • En stressende livsstil og undertrykte følelser.

  • Kemikaliestress, som kommer af dårlig ernæring, giftstoffer i vand, mad, hudpleje- og rengøringsprodukter, og af en inflammatorisk kost som er en kost med et højt indhold af sukker, transfedt og industrialiseret kød. Disse fødevarer skaber giftige celler, beskadiger tarmforingen og øger kronisk stress i kroppen.

Alt det ovennævnte bidrager til at svække milten og mavesækkens evne til at fungere optimalt, og over tid begynder vi derfor at opbevare ophobningen af væsketoksinerne i kroppen - i dette tilfælde lige under huden.

Underskud og stagnation

Milt Qi underskud

Milten nærer muskler og fedt, og miltens funktion er at fordele fedtvæv jævnt rundt i kroppen, især i periferien. Med hensyn til cellulite så er det fedtfordelingen der er påvirket. Fedtvæv synes at stagnere uden flow i visse dele af kroppen. Så vi har at gøre med både en overproduktion af fedt, og en ringe omsætning af det, hvilket er med til at man udvikler cellulite.

Nyre Qi underskud

Nyrerne spiller en vigtig rolle i administrationen af vores kropsvæsker og i udskillelsen af affaldsstoffer fra kroppen.

Qi stagnation

Ifølge kinesisk medicin er cellulite forbundet med væskemetabolisme, og når vi oplever at Qi stagnerer, kan væskerne ikke sive og flyde rigtigt rundt i systemet, og det giver cellulite.

Qi (eller Chi) er den livsessentielle energi, der strømmer gennem vores krop hele tiden.

tcmneg.png
tcmpositiv.png

12 måder, du kan slippe af med cellulite på

Det er absolut muligt at komme af med sin appelsinhud, eller i hvert fald mindske den betydeligt, men lad mig lige advare dig om først, at det kræver udholdenhed og vedholdenhed.
Appelsinhud giver ikke slip ikke frivilligt.
I min behandling af cellulite parrer jeg det bedste fra de vestlige og østlige traditioner. Det er nogle kraftfulde værktøjer, så det er ikke for de sarte, men det er det eneste, der har virket på mig.

Her er, hvad du skal gøre:

1. Spis en low-carb, anti-inflammatorisk kost

antiinflamda.png

En kost, der er lav på sukker og kulhydrater, men rig på anti-inflammatoriske fødevarer og gode fedtstoffer er nøglen til at reducere mængden af giftstoffer i kroppen, få balance i hormonerne og dermed mindske cellulite.
Din kost skal indeholde masser af sunde fedtstoffer, som avocadoer, oliven, olivenolie, nødder, kokosolie, ghee, rå kakao, ikke-stivelsesholdige grøntsager, urter, kød fra økologiske dyr og fermenterede fødevarer.

Undgå:

  • Fuldfede mælkeprodukter (smør er ok).

  • Raffinerede kulhydrater og sukker (friske frugter, bær og honning er ok).

2. indtag MERE GELATINE OG KOLLAGEN

Kollagen er det, der er med til at give vores bindevæv styrke og elasticitet. Med alderen bliver vores evne til effektivt at producere kollagen mindre, og den lavere kollagenproduktion er en af årsagerne til cellulite.

Gelatine af høj kvalitet er rig på de vigtigste aminosyrer glycin og prolin, som mange mennesker ikke spiser i tilstrækkelige mængder, fordi man kun kan få det fra knogler og hud fra dyr. De fleste spiser kun muskelkød.

Bone Broth (suppe kogt på ben) er en rigtig god måde at få gelatine på. Spis bone broth flere gange om ugen. Det er nemt selv at lave, eller man kan købe det færdig hos de fleste slagtere, men man kan også få det gennem et kvalitets kollagen- eller gelatinprodukt. Jeg foretrækker Vild Nords Marine Collagen.

3. MERE ELLER MINDRE SALT

Saltindtag skal man også holde under kontrol, da cellulite (fedt) har et højt vandindhold.

Brug pink salt på din mad. Hvis du spiser en kost der er moderat høj på kulhydrater, vil din krop typisk holde på natrium (salt), men hvis man lever efter en low-carb eller ketogen kost, vil man typisk udskille mere natrium. Så hvis du er på low-carb, skal du have mere salt, og hvis du har en high-carb, har du brug for meget lidt salt. Som tommelfingerregel kan man indtage i alt ca. 2 tsk. pink salt dagligt i forbindelse med sine måltider - dvs. inklusiv det der naturligt er i maden såsom i brød, pålæg etc.

4. tørbørst

Tør børstning stimulerer lymfesystemet, som hjælper med at fjerne giftstoffer fra kroppen. Jo stivere hår på børsten, des bedre lymfestimulation får man. I mit indlæg om hvordan man får hormonerne i balance, vil du finde en instruktion i, hvordan man tørbørster.

5. numsehumpe & squats

squats.jpg

Der er nogle (inklusive mig selv), der aldrig rigtig kom i gang med at kravle som små, men i stedet kom fremad ved at sidde på numsen og bruge benene som fremdriftsværktøjer:

Denne øvelse får højst sandsynligt smilet frem, men den hjælper altså med at forbedre blodgennemstrømningen og skabe friktion i celluliteområderne.

Således numsehumper man:

  • Sid med benene i en let skrædderstilling, og bevæg dig sidelæns, tilbage og fremad i denne position i ca. 15 minutter om dagen.

Squats:

Hvis ovennævnte øvelse er for mærkeligt for dig, kan klassiske squats også gøre det.
Squats går lige i dine balder, baglår, forlår samt indre og ydre lårmuskler, præcis dér hvor cellulite også har tendens til at sætte sig. Lav 3 sæt af 36 squats om dagen. Hvis du ikke er vant til at lave squats, så start stille og roligt med færre repetitioner og byg langsomt op.

6. gå

Spadsér dagligt mellem 30 og 50 minutter.

7. dyrk højintensiv intervaltræning (HIIT)

Højintensiv intervaltræning forbedrer cirkulationen, lymfedræning og stimulerer fedtforbrændingshormoner. Jeg vil anbefale, at man bruger HIIT i sin styrketræning, man kan lave en øvelse for fuldt skrald i 30 sek., hvile i 10 sek. og så gå direkte videre til næste øvelse. På løbeturen kan man veksle mellem sprint i 20 sek. og roligt løb eller gang i 1 min.

Til inspiration: Den bedste træning til høj fedtforbrænding - og uden at stresse kroppen

8. DRIK VAND

Drik vand jævnt fordelt over hele dagen - regelmæssighed er vigtigere end mængde. Lunkent vand er bedre end koldt. Det er faktisk overraskende, hvor hurtigt man kan komme til at nyde lunkent vand. Kog noget vand og drik det, når det er kølet lidt ned.

9. MINIMER STRESS og få BALANCE i HORMONERne

Emotionel og mental stress har en betydelig indvirkning på vores krops naturlige hormonbalance og det skal man håndtere på en effektiv måde. At leve i en tilstand af småfrygt hele tiden er ekstremt ødelæggende for den menneskelige fysiologi. Frygt styrer stresshormoner, som udnytter alle de centrale ressourcer i kroppen, og øger fedtophobningen.

  • Du kan minimere mental og følelsesmæssig stress ved at bruge mere tid på at få forbindelse til din åndelige eller spirituelle side. Fx ved hjælp af meditation og mindfulness.

  • Du kan bruge jordens rytmer til at genetablere “jordforbindelsen” (grounde dig) ved at gå barfodet, sidde eller ligge på græs, jord eller sand så længe som muligt. Solbadning er fantastisk måde at få D3-vitamin på, få forbindelse med jordens rytmer på og til at beroligende stresshormonerne (husk, at vi arbejder på en ubalance i jordeelementet).

10. god søvn

Hvis du sover dårligt, er dine stresshormonniveauer sikkert også ude af balance, og så er det ekstra svært at komme af med sin cellulite. Det er vigtigt, at du oparbejder en god søvnrytme, så du hjælper kroppen med at reducere stresshormoner om natten og øger melatoninproduktionen så du kan få en dyb og genopbyggende søvn.

At gå i seng tidligt (ideelt ved 22-tiden) og sove et helt mørkt og køligt rum er en af de bedste måder, man kan nulstille sin stresshormonbalance og døgnrytme på.

For flere tips om god søvn: Sov bedre - 7 tips til en bedre søvn

11. ØSTROGEN DETOX

For meget østrogen og for lidt testosteron er nogle af de største trusler mod vores sundhed og reproduktive system i dag, som hovedsagelig skyldes moderne livsstil, plastik og fødevareindustrien.

Cellulite kan være et tegn på, at man har for meget østrogen i kroppen, og en balancering af hormonniveauerne kan være med til at hjælpe med at løse cellulite problemet.
Lær hvordan du gør det her: Mænd, kvinder og for meget østrogen

12. cupping

Cupping er et fantastisk og meget effektivt værktøj til at mindske appelsinhud, fordi det sætter fut under lymfesystemet, hjælper med lipidmetabolismen (kroppens fordeling og omsætning af fedtsyrer), fremmer væske- og blodcirkulationen, forbedrer tilstrømningen af næringsstoffer til hud, knogler og muskler, samt hjælper med at fjerne affaldsstoffer som toksiner fra huden, hvilket resulterer i en mindskning af disse bulede fedtdepoter.

Bemærk: Man skal altid bevæge sugekoppen i retning op mod lymfekirtlerne (dvs. mod lysken).

Hvordan man udfører cupping til behandling af cellulite - min måde

Dette er min fedt-på-benene-afgiftnings-behandling, der samtidig giver en fantastisk silkeblød hud.

  1. Tørbørstningen eksfolierer, øger blodcirkulationen, løsner og fjerner døde hudceller og hjælper med at stimulere lymfesystemet og kroppen med at afgifte.

  2. MSM eksfolierer, kan øge kroppens kollagenproduktionen og hjælpe med at danne bindevæv og fremskynde helings- og afgiftningsprocesser.

  3. Kokosolie er rensende, beroligende og fugtgivende.

Vær opmærksom på, at denne slags vævsmassage er en kraftfuld behandling, og kan gøre temmelig ondt, så start forsigtigt ud og spring over, hvis du ikke har det godt, er solbrændt eller har andre alvorlige hudproblemer.

Det skaL du bruge

Sådan gør du:

  1. Tørbørst huden på benene i retning mod hjertet.

  2. Brug en fugtig klud til at fugte dine ben.

  3. Masser forsigtigt 1 tsk MSM-pulver ind på hvert ben.

  4. Påfør rundhåndet kokosolie på begge ben, og masser MSM-pulveret mere ind.

  5. Pres luften ud af sugekoppen.

  6. Placer den på huden.

  7. Slip sugekoppens gummi-del og bevæg den op mod lysken, mens du løfter og trækker.

  8. Start fra lægmusklen og arbejd opad mod lår, baglår og til baller. Slut omkring ved hoftebenet.

  9. Start med bagsiden af benet og gå derefter til forsiden.

  10. Hold ikke sugekoppen ét sted, men bevæg den i samme bane 3-6 gange, indtil huden er let rødlig og varm.

  11. Hold sugekoppen i bevægelse hele tiden, for at undgå risikoen for blå mærker.

  12. Start let de første par gange, og udfør kun cupping i 10 minutter på hvert ben. Forøg herefter behandlingsvarigheden med 5-7 minutter hver gang og op til max. 30 minutter.

  13. Tør resterne af MSM-pulveret og kokosolie af med en fugtig klud efter behandlingen.

  14. Smør benene ind i et frisk lag kokosolie.

  15. Huden vil føles dejlig blød nu.

  16. Husk at drikke vand, så de frigivne affaldsstoffer kan blive skyllet ud.

Behandlingen kan gentages 2-4 gange om ugen.

Vigtigt

Sugekoppen skal altid bevæges i retning mod lymfekirtlerne. Dette vil støtte lymfesystemet, hjælper med lipidmetabolismen, sætte gang i væske-, blod- og Qi-cirkulationen, øge strømmen af næringsstoffer til hud, knogler og muskelmasse samt hjælpe med at fjerne affaldsstoffer såsom toksiner fra huden, hvilket resulterer i reduktion af disse bulede fedtceller.

cellulitegrda.png

Relaterede indlæg:


Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.