Sikker sol og vigtigheden af at udsætte sin hud for solens stråler

12 vigtige grunde til at sole sig jævnligt

- plus opskift på sund hjemmelavet solcreme, tips til hvordan man får en sund kulør og hvordan man dyrker solen på en sikker måde.

Som sommeren nærmer sig, higer alle nordboerne efter at komme ud af hulerne og misse mod solen, og det sidste de fleste af os har lyst til er at klaske en masse klistrende solcreme på, for at bevare den triste (og farlige) bleghed.

På trods af store oplysningskampagner, vores enorme forbrug af solcremer og at vi bruger mindre tid udendørs, er forekomsten af modermærkekræft steget dramatisk - også hos helt små børn. Faktisk er modermærkekræfttilfælde steget med over 60% fra 1998-2010.

Den nyeste forskning har vist, at solens stråler gør meget mere gavn end skade. Solens evne til at oplade vores kroppe med D-vitamin gør den til et ekstremt kraftfuld værktøj til at minimere skader fra frie radikaler og til at opretholde fugt i huden.

Faktisk er der masser af alternativer til konventionel beskyttelse mod solskoldning, som samtidig gør huden pæn og kroppen sundere.

Nedenstående forslag har måske ikke støtte fra medicinalindustrien og solcremeproducenterne, men bygger på grundige og velunderbyggede undersøgelser.

Dette indlæg indeholder affiliate links til produkter, som jeg anbefaler og selv bruger. Hvis du beslutter dig for at købe nogle af de produkter, som jeg linker til, tjener jeg en lille provision uden, at det koster dig noget.

Indhold i denne blog:

  • Mig og solen

  • Den vigtige sol

  • Hvad er forskellen på UVA, UVB og UVC

  • Hvorfor UVB-stråler er vigtige for helbredet

  • Det livsvigtige D-vitamin

  • hvorfor solskin er bedre end kosttilskud

  • Solcremer, kemikalier, sparepærer og modermærkekræft

  • Hvordan man beskytter sig Naturligt mod solen

  • Spis din solbeskyttelse og få smuk hud

  • 12 healende grunde til at slikke lidt solskin

  • Den bedste måde at dyrke solen på

  • Opskrift på hjemmelavet solcreme

Mig og solen

I februar 2006 fik jeg konstateret modermærkekræft. ”Hvis du skal udenfor fra nu af, så er det med solfaktor 50 på”. Sagde lægen efter behandlingsforløbet ”Hvad så med D-vitamin?” Spurgte jeg. ”Det kan du købe på apoteket.” Svarede han. Jeg lystrede, for jeg var faktisk nu også rædselsslagen for solen.

Diagnosen blev et vendepunkt. Jeg fik endelig øje på, hvor meget jeg havde svigtet mig selv, med dårlig kost, kemi- og hormonfyldte cremer, en livsstil og et job hvor jeg knoklede hver dag, men aldrig følte mig glad eller anerkendt – og alt for meget solarium og alt for lange dage på Sydeuropas strande om sommeren.

De følgende ni år ændrede jeg stort set alt i mit liv. Nyt job, nye kostvaner, ny mand, nye venner, ud med kaffe, sukker, alkohol, gluten, mælkeprodukter og andre toksiner og nul sol og solarium. Jeg drak grøntsagsjuicer i spandevis, supplerede med D-vitaminer i pilleform, mediterede, var i terapi, dyrkede yoga og pilates, forsøgte at holde stress på afstand og holdt mig altid indendørs eller i skyggen.

Resultatet var, at jeg trods alt det sunde og rigtige, efter nogle år blev ved med at få småinfektioner, jeg havde mørke rande om øjnene, jeg var aldrig rigtig glad, jeg sov dårligt og jeg havde en konstant uro i kroppen, som jeg ikke kunne kontrollere med hverken vejrtrækningsøvelser eller meditation.

Jeg ræsonnerede mig frem til flere årsager, som at jeg ikke var på rette vej i livet, at det var overgangsalderen eller gammel stress og angst, der bare ikke ville give slip.

Jeg er et handlingsorienteret menneske, så jeg gjorde mange ting for at løse problemet og meget af det hjalp for en tid, men symptomerne kom hele tiden tilbage.

Så nytårsaften 2014, som jeg fejrede hjemme hos en gammel veninde, kom jeg tilfældigvis i snak med en læge om hudkræft, D-vitaminer og solskin (som man jo helt naturligt konverserer over nytårsaften,,,) ”Det er fint nok at supplere med D-vitaminpiller, men du kan ikke optage dem ordentligt, hvis ikke du får noget solskin også.” Sagde hun. Det var helt nyt for mig, og jeg var noget skeptisk overfor den teori til at starte med - jeg var ikke helt sikker på om jeg forstod det rigtig. Ikke desto mindre lagde jeg mig, for første gang i ni år i min have, iført bikini da den første forårssol kiggede frem i 2015. Helt uden beskyttelse grillede jeg mig under middagssolen i tolv minutter på begge sider – ikke mere. Det var angstprovokerende i hovedet, men min krop faldt helt til ro. Så jeg gjorde det nogle dage i træk, og det var som om, at mine batterier på en eller anden måde blev ladet op, min hud blev pænere og jævnere og jeg følte mig gladere. Min krop havde hungret efter den sol.

Jeg fik dengang i 2006 også at vide, at min læderede hud var skadet for altid, at skadet hud ikke kan regenerere sig, men i dag er min hud pænere end nogensinde. Der er ingen tvivl om, at man skal være forsigtig i solen, men helt at undgå den, er mindst lige så farligt, og der findes naturlige måder at styrke huden og forebygge solskader på.

Den vigtige sol

Mennesket udviklede sig under solen. Solen er kilden til alt liv. Ægte yogier laver solhilsener hver dag. Solen står op og går ned hver dag uanset, hvad vi mennesker går og gør her på jorden.

Hvis man stiller en plante i skyggen, dør den, uanset hvor meget man vander og gøder den. De frodigste steder på kloden er i troperne. De goldeste steder på kloden er ved polerne. Uden sol lider vores kroppe.

Vores instinkter genkender indikatorer for et godt helbred, selv når det står i modsætning til hvad "eksperterne" siger. Vi tror på dem, og hælder pligtskyldigt solfaktor 50 udover kroppen, hvorefter vi køber en omgang spray-tan for at få den eftertragtede brune farve.

Hvad er forskellen på UVA, UVB og UVC

UV-strålingen fra solen består af UVA- B og C.

  • UV-A. UVA-strålerne trænger næsten uhindret gennem atmosfæren, og kan sågar trænge igennem glas.

  • UVB. UVB-strålerne stoppes delvist af ozonlaget.

  • UVC. UVC-strålerne er meget skadelige for DNA, og kan give hudcancer. Strålerne stoppes af ozonlaget, men findes i nogle fluorescerende elpærer (fx snoede sparepærer).

uvtype.jpg

De to primære typer af UV-stråler fra sollyset man skal fokusere på er: 

  1. UV-A som skader, og ælder huden, og

  2. UV-B som producerer D-vitamin.

  1. UVA-strålerne er ret konstante over hele dagen og hele året. UVA skolder ikke, men trænger til gengæld ned i de dybe hudlag, hvor de bl.a. ødelægger elasticitet og collagen.

  2. UVB-stråling er lav om morgenen, aftenen og vinteren, og høj ved middagstid. UVB strålerne rammer kun de øverste hudlag, er dem, der gør os røde, men er også dem, der skaffer os det livsvigtige D-vitamin.

Hvorfor UVB-stråler er vigtige for helbredet

Det er altså UV-B - strålerne, som vi gerne vil have. Det er som nævnt dem, der kun er tilgængelige, når solen står højest på himmelen, som den gør her oppe mod nord forår og sommer ved middagstid. Jeg bruger selv solen terapeutisk og soler mig kun mellem kl. 13 og kl. 14 (sommmertid).  Jeg bygger langsomt min huds tolerance op og sørger for ikke at blive forbrændt. 

solstr.jpeg
 
 

Det livsvigtige D-vitamin

  • D3-vitamin fungerer i virkeligheden som et hormon i kroppen – en kemisk budbringer, der styrker immunsystemet, regulerer mineraloptagelse – herunder calcium, forebygger hjertekarsygdomme og flere af de store kræftformer som lunge-, bryst og prostatakræft.

  • D-vitamin er mere aktivt end tidligere antaget. D-vitamin fra solen optimer 10 % af vores gener, og omkring 30 organer fra hud- og brystvæv til hvide blodlegemer, har receptorer for aktivt D-vitamin.

  • D-vitamin styrker immunsystemet, da det øger de hvide blodlegemer, som spiller en vigtig rolle for kroppens forsvar mod infektioner.

  • D-vitaminmangel spiller en rolle i udviklingen af diabetes, depressioner, autoimmune lidelser, gigt og osteoporose, muskelsvækkelse og – smerter, paradentose og fosterskader.

  • D-vitamin mangel kan faktisk være en underliggende årsag til influenza. Undersøgelser har vist, at personer med lave D-vitamin niveauer har betydeligt oftere forkølelser eller influenza.

  • D-vitamin øger antallet af anti-mikrobielle peptider i lungerne, hvilket muligvis også er grunden til, at forkølelser og influenzaer er mest almindelige om vinteren, hvor vi får meget mindre sollys, og dermed er kroppens naturlige D-vitaminproduktion lavest.

  • D-vitamin er et af de vigtigste næringsstoffer for en sund hud. Hvis kroppen mangler D-vitamin, vil overhudens celler ikke dele sig optimalt, og den vil blive skrøbelig, tynd og miste fugt. Når huden mister fugt bliver den slap og rynket.

  • Vores kroppe er designet til at få D-vitamin fra solen, som engang var den eneste adgang vi havde til at få vitaminet. Vi kan i løbet af sommeren opbygge et lager af D-vitamin i leveren til tre måneder.

hvorfor solskin er bedre end kosttilskud

Når vi udsættes for UVB stråler, producerer kroppen D3-vitaminsulfat - en vandopløselig form for D3-vitamin. De D3-Vitaminer man kan få som kosttilskud er ikke sulfonerede, og dermed ikke vandopløselige. Kunstig D3-vitamin er afhængig af LDL-kolesterol (det såkaldte ”dårlige” kolesterol) til føre det hen til receptorer i kroppen, mens sulfoneret D3-vitamin selv kan komme rundt i kroppen. Kunstig D-vitamin kan ikke yde de samme fordele på grund af sin manglende mobilitet og sværere optagelighed i kroppen.

Det er den sulfonerede form for D-vitamin, der beskytter mod kræft – bl.a. hudkræft, styrker immunforsvaret, beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, er godt for hjernen, hjælper mod depression o.m.m.

Det naturlige D3-vitamin er ugiftigt, så man skal op på meget store doser for at se bivirkninger.

Solcremer, kemikalier, pesticider, sparepærer og modermærkekræft

Det er en god ide at få tjekket sin hud en gang om året af en hudlæge ikke kun fordi, du har været en tur syd på eller i solarium, men fordi flere og flere undersøgelser viser, at det, der virkelig ødelægger vores naturlige forhold til solen er vores eksponering for kemikalier, der ødelægger vores immunforsvar. Her et par eksempler.

Solcremer

Hvad du putter på huden kommer ind i blodbanen. De fleste solcremer på markedet i dag indeholder giftige kemikalier, der kan øge risikoen for kræft og andre sundhedsmæssige problemer. Nogle frigiver frie-radikaler og skader huden ved sollys, andre er østrogene og hormonforstyrrende og flere af dem giver allergiske reaktioner og er hudirriterende.

Helt almindelige solcreme-ingredienser som oxybenzone, avobenzone, octisalate, octocrylen, PABA, homosalate og octinoxate er østrogene, hormonforstyrrende og mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Oxybenzone (hedder også benzophenone-3) er et af de mest anvendte kemikalier i solcremer, og en stor del af befolkningen har det i blodet, hvilket er lidt foruroligende, da det kan reducere sædkvaliteten hos mænd og bidrage til  endometriose hos kvinder - endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) er lokaliseret udenfor livmoderen.

Fluorescerende lyspærer

De fleste af dem, der rammes af modermærkekræft arbejder og opholder sig mest indendørs, hvilket kan skyldes mangel på D-vitamin, men der er også flere undersøgelser, der peger på, at nogle uafskærmede fluorescerende lyspærer – sparepærer - kan give modermærkekræft.

Pærerne antændes ved hjælp af kviksølvdampe inde i pæren, denne antændingsdamp udsender UVC-stråler, der absorberes af pærens fosforbelægning, hvorefter denne belægning genudsender energien som synligt lys. Det er de snoede sparepærer, der udsender flest af de DNA-skadende UVC-stråler. Så tjek om dine sparepærer er afdækkede.

Pesticider

Glyphosat - er et kemikalie, der sprøjtes på alle gen-modificerede afgrøder, som forskere nu linker til modermærkekræft. Glyphosat blokerer kroppens evne til at assimilere og udnytte de vigtige næringsstoffer, der er nødvendige for at afværge kræft. Det ødelægger den mikrobielle profil i den humane tarm, så de antioxiderende processer i kroppen forhindres og således svækker immunsystemet.

Hvordan man beskytter sig Naturligt mod solen

Vores kroppe har, gennem millioner af år under solen, udviklet flere måder at beskytte sig selv på. Der er tre grundlæggende fotobeskyttelses-mekanismer i huden, som er kroppens forsvar mod yderligere UV-skader.

  1. UV-B stimulerer produktionen af ny melanin, som i løbet af nogle få dage kraftigt øger den brune pigment (forsinket pigment - som er vores naturlige solbeskyttelse). Denne farve kan holde i forholdsvis lang tid (uger).

  2. UV-B stimulerer cellerne til at producere et tykkere øvre hudlag.

  3. Når UV-B strålerne rammer huden danner kroppen store mængder af det kræftforebyggende D3-vitamin

Som nævnt tidligere har udendørs-arbejdere paradoksalt nok en nedsat risiko for modermærkekræft sammenlignet med indendørs arbejdere, hvilket tyder på, at kronisk eksponering for sollys kan have en beskyttende effekt.

Hvis du overvejende udsætter din hud for UVA, får du kun de skadelige virkninger fra solen og ingen af de hudbeskyttende. Den bedste og sikreste måde at maksimere sit D-vitaminindtag på og samtidig minimere risikoen for modermærkekræft, er ved få lidt af middagssolen UVB-stråler.

De fleste solcremer beskytter kun mod UVB, og dermed skabes en ubalance i UVA/UVB -forholdet i vores kroppe. Når vi får for meget UVA (morgen og eftermiddag), og for lidt UVB (frokost), sker der følgende i kroppen:

  • Mindre tilbøjelighed til at blive solskoldet

  • Lavere melaninproduktion -> reduceret fotobeskyttelse

  • Lavere produktion af D-vitamin

  • Øget nedbrydning af D-vitamin

Sådan opretholder man denne u-balance

  • Brug solcreme, der skærmer mod UVB-stråling

  • Bliv længe ude i solen, uden at få de brændende signaler fra kroppen, der fortæller dig, at du har fået nok, og derfor skal smutte ind i skyggen, fordi solcremen beskytter mod skoldning, så du udsættes for for meget UVA stråling.

  • Gå ud i solen om morgenen og sidst på eftermiddagen og undgå dermed middagssolen og UVB.

  • Bliv inden døre og få solskin gennem vinduet

Lyder det som noget vi har gjort i de sidste 30 år?

 
 

Spis din solbeskyttelse og få smuk hud

Solskoldning er en slags betændelsestilstand, og kosten har en kæmpe indflydelse på inflammationer i kroppen. Den vigtigste solbeskyttelse er derfor først og fremmest at spise en anti-inflammatorisk kost og en kost, der styrker og genopbygger hudens struktur og modstandskraft.

5 Fødevarer man bør undgå:

  1. Færdigretter og forarbejdet mad

  2. Kemisk udvundet vegetabilske olier og fedt som margarine, minarine, rapsolie, sojaolie, majsolie, solsikkeolie etc. (disse fedtstoffer eksisterede stort set ikke i vores kost før efter begyndelsen af 1900-tallet)

  3. Hold lidt igen med omega 6 (fast-food, animalsk fedt og vegetabilske olier - se pkt. 2)

  4. Kornprodukter – skaber inflammationer i kroppen.

  5. Sukker – sukker nedbryder kollagenet og speeder ældningsprocessen i huden op.

8 solbeskyttende fødevarer (foretræk de økologiske for at undgå pesticider):

  1. Carotenoider findes i alle grønne plantedele, hvor de omdanner overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Forskningen har vist, at menneskekroppen udvikler en resistens over for de skadelige stråler fra solen på grund af carotenoider. Fødevarer rige på carotenoider: gulerødder, broccoli, søde kartofler, mørkegrønne bladgrøntsager

  2. Olivenolie er rig på monoumættede fedtsyrer, der hjælper kroppen med at maksimere optagelsen af carotenoider. Bland masser af ekstra jomfruolivenolie med dine grøntsager. Trods det varme klima og høje antal soltimer udvikler kun tre ud af hver 100.000 indbyggere i Middelhavsområdet hudkræft. I Australien er tallet 50 ud af hver 100.000 indbyggere. Det skyldes blandt andet blandingen af indholdet carotenoider og monoumættede fedtsyrer i kosten. Mine foretrukne olivenoliebutikker er denne og denne. Læs evt. min tidligere blog om olivenoliens fortræffeligheder her.

  3. Sunde mættede fedtstoffer (kokosolie, ekstra jomfruolivenolie, avocado, nødder, kakao og ghee – klaret smør)

  4. Fødevarer rige på omega-3 fedtsyrer (fisk - især de fede, chiafrø, hørfrø, basilikum, oregano, sojabønner, tofu)

  5. Bladgrøntsager (spinat, grønkål, persille, etc.)

  6. To+ spsk. tomatpuré dagligt (Helsebixen har en øko på glas)

  7. Drik te dagligt - især grøn te: Ikke overraskende, er der også tegn på, at grøn te og specielt indholdet af polyfenoler, hæmmer udviklingen af hudtumorer ved at kontrollere inflammation og forhindre DNA-skader. Grønne te-ekstrakter anvendt direkte på huden yder også beskyttelse.

  8. Bær og vindruer: Proanthocyanidiner, som kan findes i druekerner, i blåbær og i nødder som hasselnødder og pistacienødder og i visse korn som byg, har vist sig effektive i at forebygge UV-skader i hårløse gnavere.

9 kosttilskud, der styrker huden

  1. C-vitaminer - stærkt anti-inflammatoriske, og godt for immunsystemet.

  2. Et skud af ¼ kop økologisk ekstra jomfru olivenolie i en kop med 1 tsk. af gurkemeje og en knivspids peber. Mellem og mættede fedtsyrer udnyttes let af kroppen, og er vigtige for dannelsen af ny hud og er beskyttende mod forbrænding. Se evt. min tidlige blog om olivenolie.

  3. Torskelevertran er måske det vigtigste solbeskyttelsestilskud. Det slukker for inflammation, øger leverens udrensning og giver en smuk hud. Nordic Naturals har en af de reneste former for fiskeolie, som er renset for tungmetaller. Dosis: 1sk. om dagen i forbindelse med mad.

  4. Ghee Indeholder smørsyre, der bl.a. blokerer for væksten af toksiske bakterier i tarmen og reducerer inflammation i kroppen. Ghee og torskelevertran skaber god synergi i kroppen. Brug Ghee til at stegning.

  5. Lycopen: Er et carotenoid, der findes i tomater, som fornylig er blevet påvist at kunne beskytte mod solskader. Bemærk at kogte tomater og tomatprodukter som pasta og sauce, gør lycopen mere biotilgængeligt end rå tomater. Fødevarer rige på lycopen: Guava-frugt, vandmeloner, tomater, papaya, grape, sød røde pebre, asparges, rødkål, mango, gulerødder.

  6. Curcumin: Med sine veldokumenterede anti-inflammatoriske og anti-cancer egenskaber, er curcumin - en renset derivat af gurkemeje - en lovende solbeskytter. Reagensglas-eksperimenter har vist, at det kan standse udvikling af melanomceller.

  7. Astaxanthin: super-antioxidant, som findes i alger, i de organismer, der spiser det og i de dyr, der spiser disse organismer (som laks, rejer og pink flamingo). Forskning viser, at det virker som en intern solcreme. Det er angiveligt også et anti-aging middel. Kan købes her og her. Fødevarer rige på astaxanthin: Laks

  8. Pycnogenol: ekstrakt af bark fra maritime fyrretræer, der dyrkes i den meget solrige sydlige del af Frankrig. Pycnogenol fordobler modstand mod rødme i huden. Det er desuden dokumenteret også at kunne forhindre kollagen krydsbinding, som er vigtigt for forbedring af hudens elasticitet og forebyggelse af rynker. Kan med fordel tages i en begrænset periode fx over sommeren.

  9. Vindruekerneekstrakt: rigt indhold af proanthocyanidiner. En skelsættende undersøgelse af hårløse mus udsat for UV-stråling viste, at oralt tilskud reducerede forekomsten og sværhedsgraden af hudkræft. Kan med fordel tages i en begrænset periode fx over sommeren. Kan fås her og her

12 healende grunde til at slikke lidt solskin

Det er ikke kun planter, der absorberer og forbrænder sollys. Mennesker gør det også.

Her er tolv vigtige sundhedsmæssige fordele ved moderat soldyrkning.

  1. Solen forbedrer knoglerne. Det er et velkendt faktum, at D-vitamin stimulerer re-absorption af de knogle-styrkende mineraler calcium og fosfor i kroppen. Men nye undersøgelser viser også, at der er en direkte sammenhæng mellem knoglestyrke og D3-vitamin. D3-vitamin dannes når sollyset rammer huden, det regulerer calciumoptagelsen og højt niveau af D3-vitamin i blodet, giver generelt en lavere risiko for knoglebrud, hvilket er en af grundene til at solen især er vigtig for ældre.

  2. Solen styrker hjernen: undersøgelser har vist at sollys sætter gang nervecellevækst i hippocampus, som er den del af hjernen, der er ansvarlig for orientering og hukommelse.

  3. Solen lindrer milde depressioner. Sol i moderate mængder, forøger niveauet af naturlige anti-depressiver i hjernen, der hjælper med at lindre vinterdepressioner og andre former for mild depression. Det er fordi, hjernen producerer mere af det stemningsløftende serotonin på solrige dage end på mørkere dage.

  4. Solens lys dræber dårlige bakterier og desinficerer og helbreder sår.

  5. Sollys har en gavnlig effekt på hudlidelser, såsom psoriasis, akne, eksem og svampeinfektioner i huden.

  6. Sollys sænker kolesterol. Solen omdanner højt kolesterol i blodet til steroidhormoner og de kønshormoner, som vi har brug for til reproduktion. I fravær af sollys, sker det modsatte; stoffer konverteres til kolesterol.

  7. Sollys sænker blodtrykket. I en skelsættende undersøgelse, fandt en gruppe af forskere på University of Edinburgh, at et stof kaldet nitrogenoxid, som hjælper med at sænke blodtrykket, frigives i blodkarrene, så snart sollyset rører huden.

  8. Sollys trænger dybt ind i huden og renser blodet og blodkarrene.

  9. Sollys øger iltindholdet i humant blod. Og det øger også kroppens evne til at transportere ilt til vævet – ligesom ved motion. Solen har en stor effekt på udholdenhed, kondi og muskler.

  10. Sollys styrker immunsystemet. Kroppens produktion af de hvide blodlegemer, lymfocytter, øges ved solbadning.

  11. Regelmæssig eksponering af sollys øger væksten og højden hos børn, især babyer. Mange kulturer gennem historien har kendt til dette. Undersøgelser har også vist, at mængden af soleksponering i de første par måneder har en effekt på, hvor højt personen vokser.

  12. Sollys og grøntsager kan sende brystkræft i remission. Den amerikanske læge Dr. Zane Kime brugte solbadning og ernæring til at helbrede sine patienter. Selv i nogle terminale faser var Dr. Kime var i stand til helt at vende metastaseret kræft.

Den bedste måde at dyrke solen på

Brug solen terapeutisk, hvilket betyder at få den korrekte eksponering for at optimere dit D-vitamin-niveau. Det vil typisk mene, at du blotter nok af hudens overflade til at få en let lyserød farve. Den nøjagtige tid i solen er meget individuel og varierer af mange variabler som hudfarve, tidspunkt på dagen, årstid, skyer, højde og alder.

Hovedprincippet er, at man kan bruge så meget tid det er nødvendigt under middagssolen, men at man ALDRIG må blive brændt.

Det bedste tidspunkt at være i solen på, er når den giver D-vitamin, hvilket er ved middagstid – kl. 13:00 om sommeren for de fleste (på grund af sommertid). De mere SKADELIGE UV-A stråler er som nævnt konstante under ALLE dagslysets timer og hele året - i modsætning til UV-B, der er lave morgen og aften, og høj ved middagstid. Her et kort over hvor og hvornår UVB er stærkest. 

De fleste mennesker med lys hud vil få dækket deres D-vitamin produktion på bare 10-20 minutter, eller når huden begynder at vise den mindste pink nuance. Nogle har brug for mindre, andre mere. Jo mørkere hud, jo længere eksponering skal man have for at optimere sin D-vitaminproduktion.

Opskrift på hjemmelavet solcreme

Hvis man skal opholde sig i solen i længere tid, så kan man dække sig til med tøj eller bruge en naturlig sololie uden menneskeskabte ingredienser – nedenstående opskrift tager kun 10 minutter. Eller man kan købe en af mig.

Hjemmelavet Solcreme, der blokerer for både UVA og uvb

Ingredienser:

  • 1,5 dl olivenolie

  • 0,5 dl kokosolie

  • 2 spsk. zinkoxid (Dette er en ikke-nano-version, der ikke bliver absorberet i huden. Undgå at indånde pulver).

  • Valgfrit: 2 spsk sheasmør.

  • Valgfrit: æteriske olier, der passer til dine duftpræferencer, men undgå citrusdufte (lime, appelsin, citron, bergamot) i solen. Jeg bruger ylang ylang sammen med evighedsblomst. Myrra er også godt.

Sådan gør du:

  1. Smelt kokosolie og sheasmør over mellem varme.

  2. Fjern fra varmen, så snart det er smeltet og tilsæt olivenolien.

  3. Tilsæt zinkoxid, rør godt og hæld olien i en flaske, krukke eller et sylteglas, du kan bruge til opbevaring.

  4. Rør et par gange, mens det køler for at sikre, zinkoxiden bliver indarbejdet.

Brug olieblandingen som en almindelig solcreme. Ryst den altid godt før brug.

Bedst hvis den anvendes inden for seks måneder.

Yderligere bemærkninger:

  • Solcremen er til en hvis grad vandfast, men ikke helt, så der skal gensmøres, hvis man har svedt meget eller efter svømning

  • Opskriften har en SPF på ca. 15, man kan tilføje mere zinkoxid, hvis man vil have en højere SPF

  • Som duft kan jeg anbefale de helende og lindrende olier ylang ylang blandet med lidt helichrysum eller kamilleolie (æteriske olier)

  • Opbevar olien på et køligt, tørt sted eller i køleskabet

  • Hvis du fjerner zinkoxid fra opskriften, får du i stedet en lækker kropslotion som også giver en smule beskyttelse.


Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne bog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til i denne bog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog, accepterer du at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.