Derfor er magnesium afgørende for din sundhed – og sådan får du nok
Dette indlæg indeholder affiliate links.
Vigtigheden af magnesium
for kroppens sundhed og velvære
Hver eneste celle i kroppen har på en eller anden måde brug for magnesium, og det er essentielt for knogler, tænder, muskler, et generelt sundt helbred samt for optimal søvn og stressreduktion.
Men selvom magnesium er det vigtigste mineral til at opretholde elektrisk balance og energiomsætning i vores celler, er magnesiummangel måske alligevel det mest almindelige ernæringsmæssige problem i den industrialiserede verden i dag.
Har du problemer med at få en ordentlig søvn, tendens til kramper eller tics, ømme led, svært ved at slippe af med en følelse af stress og/eller føler du dig træt eller svag, så kan årsagen måske være magnesiummangel.
Indhold
Magnesium – livets gnist
Hvorfor vi oplever magnesiummangel, selvom vi spiser sundt
Magnesium: kroppens ægte energi-kilde
Magnesium og afgiftning
For meget kalcium og for lidt magnesium er en farlig kombination
Magnesium og kræft
Fællesdansen mellem kalcium, K2, D og magnesium
Magnesium og hudpleje
Hvor meget magnesium har man brug for?
Sådan får man mest magnesium gennem kosten
De bedste magnesium-kosttilskud
Magnesium gennem huden
Super lette opskrifter på magnesium kosttilskud til huden
Magnesium – livets gnist
I ALLE kendte levende organismer er magnesium nødvendig for at cellerne kan ånde og trives. Magnesium er den gnist, der tænder og sætter gang i de funktioner, der skaber energi og energitransport og opbygger proteiner. Alle planter har fx en magnesium-ion i midten af hvert klorofylmolekyle, som er essentiel for at kunne omdanne energi fra sollyset.
Magnesium er så stærkt ladet med energi, at hvis man antænder rent magnesium, brænder det med en intensitet på 3100° C, og det er næsten umuligt at stoppe en magnesiumbrand, selv under vand kan man ikke slukke dette trykladede mineral.
Hver enkelt celle i den menneskelige krop kræver tilstrækkelig med magnesium for at kunne fungere, ellers vil den gå til grunde. Stærke knogler og tænder, afbalancerede hormoner, et sundt nerve- og hjerte-kar-system, velfungerende afgiftningskanaler og meget mere afhænger af, at der er tilstrækkeligt med magnesium tilgængeligt. Vores bløde væv, indeholder de højeste koncentrationer af magnesium, hvor hjernen og hjertet er de to organer, der producerer meget store mængder elektrisk aktivitet, og som derfor er særligt sårbare over for magnesiummangel.
Når kroppen har rigeligt af biotilgængeligt magnesium til rådighed, forløber livet meget lettere, men uden magnesium bliver livet hårdt, og stopper til sidst helt.
Hvorfor vi oplever magnesiummangel, selvom vi spiser sundt
Livsstil og miljøpåvirkninger i dag betyder, at magnesium ikke er nær så tilgængeligt, som det var tidligere. Derfor oplever mange mennesker i dag tegn og symptomer på magnesiummangel – ofte uden at vide det.
Livsstil
Mangel på søvn, for meget stress, kost med et højt indhold af stivelse og ultraforarbejdede kulhydrater, samt koffein, sukker, alkohol og p-piller – alt dette øger kroppens udskillelse af magnesium gennem nyrerne. For at sige det mere direkte: vi pisser det ud, før kroppen når at bruge det.
Moderne landbrug
Overdyrkning og intensivt brug af pesticider har gradvist udtømt jorden for magnesium. Tidligere var landbrugsjord rig på mineraler, men magnesium er faktisk det mineral, der er mest udvasket fra moderne dyrkningsjorde. Det betyder, at selv sunde fødevarer ofte ikke længere indeholder de niveauer af magnesium, de engang gjorde.
Fødevareforarbejdning
Enorme mængder af magnesium går tabt i forarbejdningen af mad. For eksempel siver meget magnesium ud i kogevandet fra grøntsager – især grønne bladgrøntsager, som ellers er gode kilder. Nødder, frø og hele korn mister også store dele af deres magnesiumindhold, når de ristes, raffineres eller presses til olie. Derudover mister fødevarer proportionelt mere magnesium end kalcium under industriel forarbejdning, hvilket bidrager til den ubalance mellem kalcium og magnesium, der præger moderne kost.
Drikkevandet
I nogle områder – også i Danmark – indeholder vandet fluoridforbindelser, som kan binde magnesium til næsten uopløsellige stoffer (som magnesiumfluorid), der i stedet for at blive brugt i kroppen, deponeres i knoglerne. Det lyder måske uskyldigt, men det kan gøre knoglerne skrøbelige og øge risikoen for brud. Hvis man derimod bor et sted med grundvand fra dybe og magnesiumrige brønde, kan drikkevandet være en glimrende kilde til magnesium.
Summa summarum
For bare 100 år siden fik vi måske 500 mg magnesium dagligt fra almindelig kost – i dag er vi heldige, hvis vi når 200 mg. Det forklarer, hvorfor magnesiummangel er blevet en skjult folkesygdom i moderne samfund, og hvorfor så mange af os har gavn af bevidst at tænke det ind – både gennem kosten og som tilskud.
Magnesium: kroppens ægte energi-kilde
Sund, afbalanceret og ægte energi kommer fra magnesium. Uden det bliver vi – og vores celler – drænet.
Magnesium er et af kroppens mest undervurderede energinæringsstoffer. Det aktiverer de enzymer, der styrer fordøjelse, næringsoptagelse og cellulær energiproduktion. Uden magnesium går det hele i stå.
Det er nemlig magnesium, der fungerer som nøglen, der åbner for hundreder af enzymreaktioner i kroppen – især dannelsen og aktiveringen af ATP (adenosintrifosfat), det energimolekyle, der driver næsten alle biologiske processer i cellerne. Uden magnesium kan ATP ikke aktiveres – og uden ATP, ingen energi.
Når vi forbedrer magnesiumbalancen, bliver kroppen bedre i stand til at:
håndtere hverdagens op- og nedture
producere stabil energi
støtte binyrernes funktion (vores stresshåndterings-kirtler)
regulere nervesystemets aktivitet
Når kroppen får tilstrækkeligt magnesium:
Bliver musklerne mindre tilbøjelige til at krampe
Slår hjertet mere jævnt og stabilt
Bevæger kroppen sig lettere og mere frit
Er sindet roligere og mere fattet
Øges cellernes energiproduktion
Føler man sig generelt mere fyldt med energi
Slapper blodkarrene af, og blodtrykket reguleres
Magnesiummangel – og nervesystemet betaler prisen
Omvendt vil magnesiummangel påvirke nervesystemet negativt, og konsekvenserne spænder fra milde gener til decideret invaliderende tilstande som:
Fibromyalgi
Mental retardering hos børn (vigtigt: sjældent i Vesten, men set i områder med langvarig underernæring)
Træthed i dagtimerne
Søvnforstyrrelser og søvnløshed
Depression og angstlignende tilstande
Magnesium og afgiftning
I dag eksponeres vores kroppe for langt flere giftstoffer end tidligere. Magnesium er en central beskytter mod toksiner, især tungmetaller som bly, kviksølv og aluminium, der kan forstyrre centralnervesystemet. Når vi mangler magnesium, har disse metaller lettere ved at ophobes og gøre skade.
Nyere forskning peger på, at manglende mineralbalance kan være en medvirkende faktor i udviklingen af neurodegenerative sygdomme, som fx Alzheimers, Parkinsons, ALS, MS og endda autisme 12.
Magnesium spiller desuden en vigtig rolle i leverens afgiftningsfaser og er afgørende for, at kroppens afgiftningskanaler fungerer optimalt.
I leveren foregår afgiftningen i to trin:
Fase 1, hvor toksiner (fx pesticider, lægemiddelrester og affaldsstoffer fra kroppen selv) omdannes og aktiveres af enzymer.
Fase 2, hvor de herefter bliver neutraliseret og gjort klar til udskillelse.
Magnesium er nødvendig i begge faser. I fase 1 fungerer det som co-faktor for flere leverenzymer, der gør toksinerne mere vandopløselige.
I fase 2 er magnesium vigtig for dannelsen af glutathion, som er kroppens primære afgiftningsmolekyle, og for andre konjugationsprocesser, som binder og fører toksinerne ud via urin, galde eller afføring.
Uden nok magnesium risikerer kroppen at blive overbelastet af halvaktiverede affaldsstoffer, hvilket kan føre til inflammation, oxidativt stress og nedsat cellefunktion.
For meget kalcium og for lidt magnesium er en farlig kombination
Der er kalcium i rigtig mange fødevarer.
Så vi får kalcium fra mange sider – især gennem mejeriprodukter. Mejeriindustrien har i årtier markedsført mælkeprodukter, som en vigtig kilde til kalcium, og som en del forebyggelse af knogleskørhed.
Men når kalciumniveauet stiger, og magnesium samtidig mangler i kroppen, begynder kroppen at “forkalke”.
I stedet for at havne i knoglerne, ophober kalcium sig i det bløde væv - musklerne, arterierne og selv inde i cellerne. Det skaber stivhed, spændinger og øger risikoen for nyresten og hjerteproblemer, og at musklerne kramper – hvilket er særlig kritiskt, da hjertet er en muskel, der er afhængig af balancen mellem kalcium og magnesium.
Magnesium aktiverer hormonet calcitonin, som flytter kalcium fra blod og blødt væv ind i knoglerne, hvor det hører til. Det beskytter mod knogleskørhed, visse typer gigt og forkalkede blodkar.
Ved akut magnesiummangel kan læger endda bruge magnesium intravenøst for at afværge blodpropper og slagtilfælde.
Uden nok magnesium cirkulerer kalcium rundt i kroppen uden at blive brugt. Det sætter sig steder, hvor det gør skade: i leddene, i brusk og i kredsløbet. Så før du griber ud efter kalciumtilskud, bør du derfor tjekke, om du mangler magnesium.
Magnesium står for afslapning, hvor kalcium står for sammentrækning. Uden magnesium spænder kroppen op. Det gælder også nervesystemet. Det parasympatiske nervesystem – som styrer hvile og fordøjelse – fungerer kun optimalt, når du har nok magnesium.
I modsætning hertil står det sympatiske nervesystem, som tager over under stress og trækker på kroppens magnesiumreserver. Vi er bygget til at leve i ro og balance, ikke i konstant beredskab. For at komme derhen, skal magnesiumbalancen være i orden.
Magnesium og kræft
Flere studier har vist, at et øget indtag af magnesium kan mindske risikoen for visse kræftformer. En stor meta-analyse viste fx, at for hver 100 mg ekstra magnesium i kosten faldt risikoen for tyk- og endetarmskræft med op til 12 procent.
Det hænger sandsynligvis sammen med magnesiums evne til at forbedre insulinfølsomheden og samtidig sænke det generelle insulinniveau – to faktorer, som man i dag ved, har betydning for udviklingen af især tyk- og endetarmskræft.
Men magnesiums rolle rækker endnu længere. Det er helt centralt for stabiliteten af DNA og for de enzymprocesser, der styrer cellevækst, DNA-reparation, cellecyklus og celledifferentiering – alt sammen processer, der, hvis de forstyrres, kan føre til kræftdannelse.
Fællesdansen mellem kalcium, K2, D og magnesium
De fire næringsstoffer – kalcium, D-vitamin, K2 og magnesium – arbejder tæt sammen som et biokemisk hold, hvor balancen er afgørende. Når ét medlem af holdet falder udenfor rytmen, påvirker det hele kroppens evne til at optage, transportere og bruge næringsstofferne korrekt.
D-vitamin øger optagelsen af kalcium fra tarmen, men uden nok magnesium og K2 til at aktivere og dirigere kalciummet, risikerer kroppen at sende det det forkerte sted hen.
K2 fungerer som en slags trafikdirigent, der sørger for, at kalcium havner i knoglerne og tænderne – og ikke i blodårer, væv eller organer.
Magnesium er samtidig nødvendig for at aktivere både D-vitamin og K2. Derfor kan selv et højt indtag af D-vitamin og kalcium give bagslag, hvis kroppen mangler magnesium. Det er en af forklaringerne på, hvorfor nogle oplever symptomer på D-vitaminforgiftning eller udvikler kalciumophobning – til trods for at de “gør alt det rigtige”.
Derfor giver det mening at tænke disse fire næringsstoffer som et samlet system – især hvis du tager tilskud.
Ved at sikre tilstrækkelige mængder af alle fire, hjælper du kroppen med at opbygge stærke knogler, vedligeholde et sundt kredsløb og støtte immunforsvaret uden at skabe ubalance.
Fødevarer, der er rige på K2:
Natto (fermenterede sojabønner – suverænt højest indhold)
Kimchi
Sauerkraut (rå og hjemmelavet er bedst)
Upasteuriseret kombucha
Økologisk kefir lavet på plantemælk
Modnede oste
Økologisk kylling
Hakket oksekød
Sådan får du naturligt D-vitamin
Ophold dig i solen midt på dagen, hvor UVB-strålerne er stærkest – det er den mest effektive og naturlige måde at danne D-vitamin i huden.
Spis fede fisk som økologisk laks, sardiner og makrel
Lever, æg og evt. svampe udsat for sollys kan også bidrage i mindre grad
Læs evt. min artikel om solens helbredende stråler
Magnesium og hudpleje
Magnesium er ikke kun vigtigt for muskler, nerver og energiproduktion – det er også afgørende for hudens sundhed og funktion. Når huden er velforsynet med magnesium, arbejder den mere effektivt, holder bedre på fugt og modstår tidlige aldringstegn.
Forebygger rynker
Huden har brug for magnesium for at aktivere de enzymer, der reparerer DNA og beskytter mod skader. Uden denne antioxidantbeskyttelse fra magnesium står huden mere sårbar over for frie radikaler – de ustabile molekyler, der angriber celler og fremskynder rynkedannelse.
Noget forskning viser, at hudceller dyrket uden magnesium er dobbelt så modtagelige for oxidativt stress.
Lindrer hudallergi og eksem
Magnesiummangel kan føre til øget histaminproduktion, hvilket medfører kløe, rødme og hævelser. Når kroppen mangler magnesium, bliver hudens fedtsyrebalance også forstyrret. Det resulterer i tørhed, nedsat elasticitet og øget inflammation – en klassisk cocktail ved hudlidelser som eksem.
Hvor meget magnesium har du brug for?
Den anbefalede daglige dosis for voksne ligger mellem 400–600 mg. Tilskud under 2.000 mg dagligt giver sjældent bivirkninger, men de fleste har ikke brug for så høje mængder. Start lavt og justér efter behov og symptomer.
Sådan får man mest magnesium gennem kosten
Grønne bladgrøntsager og rå kakao er blandt de bedste kilder til magnesium. Planternes klorofyl – som minder om hæmoglobin i vores blod – har magnesium i centrum, hvor menneskeblod har jern. Når du spiser grønne planter, får du altså adgang til plantens energimotor.
En effektiv måde at booste sit magnesiumindtag er ved at juice bladgrøntsager. Jeg anbefaler fx et halvt glas frisk grøntsagsjuice 3–4 gange om ugen. Økologiske grøntsager dyrket i mineralrig jord indeholder typisk mere magnesium, men det er lidt svært at vide præcis hvor meget.
Top 10 magnesiumrige fødevarer (ca. pr. portion):
Disse fødevarer med højt magnesiumindhold vil din krop elske dig for i det daglige..
Rå kakao, 100 g – 499 mg (125 % ADT)
Spinat/grønkål, 2 dl – 157 mg (40 %)
Sølvbede, 2 dl – 154 mg (38 %)
Græskarkerner, ½ dl – 92 mg (23 %)
Yoghurt/kefir, 2 dl – 50 mg (13 %)
Mandler, ½ dl – 80 mg (20 %)
Sorte bønner, 1 dl – 60 mg (15 %)
Avocado, 1 stk. – 58 mg (15 %)
Figner, 1 dl – 50 mg (13 %)
Banan, 1 stk. – 32 mg (8 %)
Opskrift på magnesiumsmoothie
Denne drik har et solidt magnesiumindhold.
Brug så vidt muligt økologiske råvarer.
Tallene i parentes er ca. magnesiumindhold.
Ingredienser:
2,5 dl grønkål eller spinat – (157 mg)
1 banan – (32 mg)
1 spsk rå kakaopulver – (27 mg)
1 tsk agavesirup eller uopvarmet honning – (1 mg)
2,5 dl usødet mandelmælk – (17 mg)
Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienser sammen, og nyd den kold.
Samlet magnesiumindhold: ca. 234 mg – svarende til 59–80 % af det daglige behov
De bedste magnesium-kosttilskud
Der findes en bred vifte af magnesiumtilskud på markedet, fordi magnesium altid skal være bundet til et andet stof for at kunne optages i kroppen. Derfor findes der ikke én perfekt pille, som passer til alle. De fleste tilskud virker som et supplement til kosten – men de kan ikke i sig selv rette op på en livsstil, der dræner kroppens magnesiumlagre over tid.
Nogle former – som magnesiumoxid – har lav optagelighed og udskilles hurtigt. Andre, som magnesiumcitrat og magnesiumglycinat, har højere biotilgængelighed og tolereres bedre.
Jeg vælger altid kosttilskudsprodukter efter biotilgængelighed, naturlighed og med så få tilsætningsstoffer som muligt.
Citrat er meget udbredt og optages effektivt, men kan give lidt løs mave hos nogle.
Glycinat er særligt velegnet til personer med følsom fordøjelse og til dem, der tager magnesium om aftenen, da det også virker beroligende.
Jeg har selv brugt Solarays magnesiumcitrat i flere år og har været glad for det. Nu er jeg gået over til glycinat, nærmere bestemt Magnesium Bisglycinate pulver og anbefaler det til folk, der har problemer med søvn, stress eller kramper.
For eksempel oplevede en bekendt af mig natlige muskelkramper i ben og fødder. Jeg foreslog ham at starte med et magnesiumtilskud – 800 mg magnesiumcitrat i et par dage, efterfulgt af 400 mg dagligt. Kramperne forsvandt hurtigt og har ikke været tilbage. Doseringen var midlertidig høj, så det er vigtigt altid at tilpasse efter behov og sundhedstilstand – især hvis man har nedsat nyrefunktion.
Lidt mere om Magnesium Citrat og Magnesium Glycinat
Magnesiumcitrat – høj optagelighed og effektiv ved mangel
Magnesiumcitrat er den form, jeg anbefaler – når kroppen har et tydeligt underskud, eller hvis man har brug for hurtig effekt, fx mod muskelkramper, spændinger eller træg fordøjelse. Citrat er bundet til citronsyre, hvilket giver en af de højeste optageligheder blandt de almindelige magnesiumformer. Kroppen genkender og udnytter det effektivt, og mange mærker en tydelig forskel inden for få dage.
Det, jeg især godt kan lide ved magnesiumcitrat, er dets alsidighed: det virker både muskelafslappende og mildt afførende, hvilket gør det oplagt til personer med tendens til forstoppelse eller uro i kroppen. Det er en form, der ret hurtigt fylder kroppens lagre op, og den egner sig derfor godt som en startform, hvis man vil korrigere en mangel.
Dog er citrat ikke for alle – nogle mennesker oplever løs mave, især ved høje doser. I de tilfælde anbefaler jeg at trappe op langsomt eller skifte til magnesiumglycinat, som er mere mavevenligt.
Doseringsmæssigt ligger jeg typisk på 300–400 mg elementært magnesium dagligt, fordelt over morgen og aften. Ved akutte symptomer som kramper kan man starte med 600–800 mg i 2–3 dage og derefter reducere til vedligehold. Det vigtigste er at lytte til kroppen og justere efter behov.
Den jeg bruger er Solaray Magnesium Citrat den er lavet med urter, er uden silica og andre tilsætningsstoffer jeg helst vil undgå.
Magnesiumglycinat – skånsomt, effektivt og ideelt til daglig brug
Som sagt er jeg nu selv gået over til magnesiumglycinat. Den er særligt velegnet for dem der har problemer med søvn, stress, uro i kroppen eller fordøjelsesmæssige bivirkninger fra andre former for magnesium. Magnesiumglycinat er bundet til aminosyren glycin, som selv har en mildt beroligende effekt på nervesystemet. Kombinationen gør denne form særlig velegnet til aftenbrug, eller hvis man har tendens til indre uro, spændinger eller svært ved at falde i søvn.
En af fordelene ved glycinat er, at det er meget skånsomt for maven – i modsætning til fx magnesiumoxid og endda magnesiumcitrat, som nogle mennesker oplever som afførende (det har jeg ikke selv oplevet).
Magnesiumglycinat har desuden en meget høj biotilgængelighed, hvilket betyder, at kroppen nemt kan optage og udnytte det uden at belaste nyrerne unødigt.
Det bedste valg er ofte magnesiumbisglycinat, som betyder, at to glycin-molekyler er bundet til hvert magnesiumatom. Det gør det ekstra stabilt og optageligt. Når der står "fully reacted bisglycinate" eller "chelated magnesium bisglycinate" på produktet, ved man, at det ikke bare er en blanding, men en rigtig aminosyre-kompleksform – og det gør en forskel.
Jeg anbefaler typisk en dosis på 200–400 mg elementært magnesium dagligt, fordelt over ét til to tidspunkter – fx morgen og aften. Start evt. med 200 mg, og øg langsomt efter behov. Magnesiumglycinat er især nyttigt som et langvarigt, balanceret tilskud, fordi det støtter kroppen uden at overbelaste fordøjelsen eller udskilles for hurtigt.
Det reneste produkt jeg har kunnet finde, er dette tyske tilskud, der hedder Magnesium Bisglycinate Powder fra firmaet Biotikon.
Magnesium gennem huden
Mange mennesker bruger magnesiumchloridflager opløst i vand – det man også kalder for magnesiumolie – som man sprayer på huden for øge sit magnesiumniveau.
Denne metode omgår fordøjelsessystemet, hvilket gør den attraktiv for dem, der oplever maveproblemer ved orale kosttilskud.
At spraye det på huden kan hjælpe med lokal muskelafslapning, søvn og stressaflastning. De fleste oplever positive effekter, men der er sparsomt med videnskabelig dokumentation for, hvor godt magnesium absorberes gennem huden.
Det bruges bedst at bruge det som et supplement til et højkvalitets oralt kosttilskud som fx magnesium bisglycinat.
I en undersøgelse fra foråret 2010 oplevede patienter, der havde anvendt transdermal magnesium gennemsnitlige stigninger på 59,7% i deres cellulære magnesiumniveauer efter 12 ugers brug af magnesiumspray og magnesiumbade.
Magnesiumchlorid synes at være det produkt, der har den højeste biotilgængelighed, når man vælger hud-løsningen, og er den mindst irriterende form. Nogle mærker bruger magnesiumchloridhexahydrat, som er virkelig skånsom mod huden og ikke-irriterende, men den kan man ikke selv lave.
Uanset hvilken måde man vælger at supplere på, så skal man helt undgå produkter, der indeholder magnesiumstearat, et almindeligt, men potentielt farligt tilsætningsstof.
Salt og olier - en god løsning
Havet er stadig en vidunderlig kilde til magnesium og spormineraler, men for dem af os, der ikke har daglig adgang til et havbad, kan magnesiumolie være en nem måde at øge sine magnesiumlagre på.
En anden effektiv mulighed er, regelmæssigt at tage sig et Epsom saltbad- fod- eller kar. Epsom salt er en magnesiumsulfat, der let optages i kroppen gennem huden.
Super lette opskrifter på magnesium kosttilskud til huden
Denne "mist" tager ca. fem minutter at lave, og består af kun to ingredienser. Kan også købes færdig.
Opskrift på Magnesiumolie
Udstyr:
1 glasskål eller 1 glas-målebæger
1 glasflaske med sprayelement (plastik går også an)
Ingredienser:
1 dl magnesiumflager
2 dl demineraliseret vand (fås i Matas eller i supermarkedet)
Fremgangsmåde:
Kog vandet (det er bedst at bruge destilleret for at forlænge holdbarheden af blandingen).
Kom magnesiumflagerne i glasskål eller målebæger og hæld det kogende vand over.
Rør rundt indtil blandingen er helt opløst.
Kan opbevares ved stuetemperatur i ca. seks måneder.
Sådan bruger man magnesiumolien
Påfør den på områder som ben, fødder eller mave, og lad den sidde i 20 til 30 minutter, før du skyller den af, hvis du ønsker det.
Denne metode kan give hurtig lindring af muskelkramper og spændinger og endda fremme afslapning uden at forårsage fordøjelsesbesvær.
Selvom det er skånsomt og generelt sikkert, kan nogle mennesker med følsom hud opleve mild irritation, så det er bedst at starte med et lille område og fortynde opløsningen, hvis det er nødvendigt.
Ved at kombinere topisk magnesium med et oralt kosttilskud sikrer man, at man får både lokale fordele og pålidelig systemisk støtte.
Hvorfor hedder det magnesiumolie, når der ikke er olie i?
Godt spørgsmål. Måske fordi magnesium i sig selv er lidt olieagtig, og blandingen er en meget mættet magnesium-mineralopløsning, som bliver olieagtig, når den kommer på huden. Det er ikke mig, der har fundet på navnet – det er et begreb som også de kommercielle producenter bruger om blandingen.
Opskrift på godnat-fodspray
Ingredienser:
1 dl af magnesiumolien
10 dråber lavendelolie
10 dråber kamilleolie
Fremgangsmåde:
Hæld alle ingredienser i en 1-deciliters eller større glas-sprayflaske og ryst forsigtigt blandingen.
Giver ca. 24-48 applikationer (eller mere)
Flere sunde artikler:
Forbehold:
Alle oplysninger i denne artikel er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne artikel er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne artikel, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Indholdet kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne artikel accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.