Hvordan man laver sin egen parfume

English🇬🇧

Dette indlæg indeholder links til de produkter, som jeg selv bruger eller kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med til at støtte denne blog. Du kan læse om min affiliatepolitik her.

parfume2.jpg

Hjemmelavet fast parfume

Ven: "Ummm. Hvad er det du dufter af?"
Mig: sniffer lidt til min sweater: "Mit vaskemiddel, måske?" (Det var det sidste gang).
Ven: sniffer til min sweater: "Nej, det er ikke det."
Jeg blotter min hals: "Min parfume så?"
Ven stikker næsen hen til min hals: "Ja, det er dét. Hvilken en er det?"
Mig: "Åh såmænd bare en lille ting,  jeg laver selv."

forførende dufte

Lugtesansen sidder i toppen af næsen, som har direkte kontakt til de centre i hjernen, der kontrollerer vores følelser og instinkter. Og nogle dufte har vist sig at virke som afrodisiaka. 

For meget længe siden lærte jeg om noget om, hvor forførende dufte kan virke. Jeg havde købt mig en parfume med såkaldte feromoner i, og den duft blev virkelig bemærket, når jeg havde den på. Jeg fik så meget opmærksomhed. Mænd stak næsen hen mod mig, smilede til mig og spurgte sådan til duften - det er trods alt sjældent, at heteroseksulle mandfolk gør det, synes jeg.

Senere nærlæste jeg ingredienslisten på den parfume, som viste sig at indeholde en masse lort også, så jeg holdt op med at bruge den, og begyndte i stedet at lave mine egne duftforsøg, for at ramme noget lignende. Og jeg har fundet et par formler, som jeg synes virker efter hensigten. En til damer, der lader til at kunne tiltrække mænd, den kalder jeg "Be the Queen Bee". Og en til mænd, der gør damerne nysgerrige, den kalder jeg "Go Get the Bird". Få opskrifterne længere nede. 

Hvorfor lave sin egen duft?

Det er der fire gode grunde til:

  1. Fordi man kan lave sin helt egen unikke duft helt uden giftstoffer.
  2. Fordi man gerne vil undgå de hormonforstyrrende stoffer som der meget ofter er i konventionelle og syntetiske parfumer og dufte. Disse stoffer kan skabe en masse ubalancer i kroppen, herunder i hormonsystemet, problemer med skjoldbruskkirtlen og andre alvorlige sygdomme.
  3. Syntetiske dufter kan give allergiske reaktioner, hvilket kan føre til hovedpine, åndedrætsproblemer og andre lidelser.
  4. Rigtig mange mennesker lider af følsomhed over for syntetiske dufte, så den duft man tror er lækker kan gøre livet surt for andre. 

Men vi VIL altså dufte dejligt, for dufte stimulerer os på så mange måder. 
Og så er det jo godt at det kun tager under 15 minutter at lave en vidunderlig unik duft. 

Opskrift:

Lav din egen signaturduft. Denne parfume tager MINDRE END 15 minutter at lave. Den er lækker, giftfri og duften holder længe.

Ingredienser:

Sådan gør man:

  1. Smelt bivoks og olie.
  2. Fjern fra varmen og tilsæt æteriske olier.
  3. Rør det hele sammen og hæld i en lille krukke.
  4. Sæt på køl i ti minutter.
  5. Smør bag ørerne, håndleddene, brystet eller hvor du gerne vil dufte.

Duftforslag og deres effekt:

  1.  Opløftende: 7 dr. vanille, 13 dr. neroli
  2.  Stimulerende: 20 dr. ylang ylang
  3.  Forførende: 4 dr. ylang ylang, 4 dr. jasmin, 6 dr. grape, 6 dr. mandarin
  4.  Selvtillidsløft: 13 dr. jasmin, 4 dr. basilikum, 3 dr. rose-geranium
  5.  Jordforbindelse: 13 dr. Mysore sandalwood, 7 dr. frankincense
  6. Opkvikkende: 10 dr. grape, 10 dr. bergamot
  7. Be the Queen Bee: 2 dr. jasmin, 2 dr. patchouli, 2. dr. neroli, 8 dr. ylang ylang, 6 dr. rose-geranium, 6 dr. grape, 4 dr. mandarin
  8. Go Get the Bird: 2 dr. neroli, 2 dr. jasmin, 2 dr. musc, 7 dr. ylang ylang, 8 dr. rose, 9 dr. grape

noget om dufte

En velkomponeret duft består af tre komponenter, eller tre noter: topnoter, mellemnoter og bundnoter. Der skal helst være alle noter i en god velkomponeret duft. Herunder en eksempler på duftnoter. (kilde: Urtegaarden)

Topnoter

  • Anis
  • Appelsin
  • Basilikum
  • Bergamot
  • Cajeput
  • Citron
  • Citroneucalyptus
  • Citron Tea Tree
  • Citronelle
  • Citronmynte
  • Eucalyptus
  • Fennikel
  • Fyrrenåle
  • Grape
  • Kamfer
  • Kanelbark
  • Krusemynte
  • Lime
  • Litsea
  • Citrongræs
  • Mandarin
  • Muskatelsalvie
  • Niaouli
  • Pebermynte
  • Petitgrain
  • Pomerans
  • Ravensara
  • Rosmarin
  • Salvie
  • Tea tree

Mellemnoter

  • Anis
  • Basilikum
  • Cypres
  • Enebær
  • Fennikel
  • Fyrrenåle
  • Geranium
  • Gran
  • Ingefær
  • Kamille
  • Kommen
  • Koriander
  • Kryddernellike
  • Lavendel
  • Merian
  • Muskatelsalvie
  • Palmarosa
  • Peber
  • Pine
  • Pomerans
  • Stjerneanis
  • Ylang ylang

Bundnoter

  • Baldrian
  • Benzoe
  • Cedertræ
  • Frankinsence
  • Ingefær
  • Jasmin
  • Kryddernellike
  • Mimose
  • Myrrha
  • Olibanum
  • Orangeblomst (Neroli)
  • Patchouli
  • Rosentræ
  • Sandeltræ
  • Vetiver
  • Ylang ylang
Aromaterapi.png