Om

Hanne Robinson er kvinden bag
HaroCare

- og sundhed på alle planer er min livspassion.

Hvordan man ved hjælp af Moder Naturs og egen intelligens kan få en smuk hud, den mest vitale krop og et stærkt og hjælpsomt sind har så længe jeg kan huske været min bevidstheds navigationspunkter.

Jeg uddannet civiløkonom fra CBS, NGH-certificeret hypnoterapeut fra HumanProgress, Yoga Alliance akkrediteret yogalærer, Reiki Healer og har otte års erfaring som coach. Jeg har rejst jorden rundt med rygsæk, levet et par år på NATOs flybase i Kandahar / Afghanistan og været projektleder i tv-branchen i over ti år.

Men jeg er først og fremmest en nørd, der elsker at forske, undersøge og teste. Så du vil ofte finde mig i mit hjemmelaboratorium iført plastikhandsker og forklæde i gang med at komponere et hudplejeprodukt eller en helsedrik, eller også finder du mig i hjørnesofaen med næsen nede i fagbøger og computer.

Jeg er en meget praktisk og fysisk type, og mange års fysisk udfordrende fitnesstræning kombineret med interesse for yoga, pilates, meditation, selvhypnose, kost og hudpleje samt mine uddannelser, har givet mig en unik forståelse for, hvordan man gennem træning af det uregerlige sind, sund kost, hudpleje, træning og kærlighed kan opnå store forandringer med sin hud, sin krop og sit liv.

Vitality and beauty are gifts of nature for those who live according to its laws
— Leonardo da Vinci