Eksklusiv Kokos-kaffe-likør (Baileys) – var det noget?

English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links. Klik her for at læse om min affiliatepolitik

I anledningen af Skt. Patricks dag

Hvem skulle have troet det? At denne så spirituelt søgende helsenørd (og datter af to flasker Dry Martini), ville diske op med en opskrift på noget som helst, der kunne levere en solid alkoholånde?

Men denne her drik kan, ligesom daglig meditation, altså frembringe et saligt smil - for den smager simpelthen så godt, og så er den laktosefri og lidt sund. I anledningen af St. Patrick's dag og snarlig påske, er det derfor måske oplagt at støve den gamle flaske irsk whisky af, sætte over til denne laktosefrie værtshusklassiker og nyde den sammen med et par isterninger og i godt selskab.

Jeg laver som regel en børneudgave af likøren til mig selv uden whiskyen, for kokosmælken blandet med kakao, kaffe og honning giver simpelthen sådan en dybde og lækkerhed, og vanilje/mandel-ekstrakterne er rigeligt alkohol til mig,,,

Ingredienser:                           

*) Gå efter BPA-fri kokosmælk. De fleste dåser indeholder BPA i plastikken i låget. Min favorit kokosmælk er AROY-D - i karton vel at mærke - som kan fås hos de fleste thai-købmænd. Jeg køber den hos Thai & Chinese Market, Nørrebrogade 1, Kbh N. Der ud over er der Santa Marias (lidt fed i det) eller denne her vidunderlige økologiske fra Dr. Martins. Man kan også let lave sin egen kokosmælk.

Opskrift                                        

  1. Kog halvdelen af kokosmælken i en lille gryde - hold øje med, at det ikke koger over**

  2. Tilsæt honning og kakaopulver, og sænk varmen til simrepunktet

  3. Lad det simre i 30 minutter indtil ca. halvdelen er fordampet.

  4. Fjern fra varmen og afkøl.

  5. Bland resten af ingredienserne sammen med den afkølede kokosmælk i en blender, og blend indtil blandingen er blød og glat,

Kan opbevares i en tætlukket beholder i køleskab i op til en måned, og hvis drikken skiller, kan man lige ryste den engang igen.

**)Bonus info: Det man i øvrigt kan bemærke er, at når kokosmælk koger over, så er det, modsat ko-mælk, nemt at gøre gryden ren igen, for kokosmælk har ikke "lim"(kasein) i sig som komælk har, hvilket også er et meget godt billede på, hvorfor kroppen har så svært ved at fordøje for ko-mælk.