10 Måder du kan booste dit immunsystem på

In English 🇬🇧 

Dette indlæg indeholder affiliate links

grapepiller.jpeg

Det bedste du kan gøre for dig selv, hvis du vil være sund og stærk hele året rundt, er at give din krop lidt ekstra kærlighed og booste dit immunsystem.

Her har du mine 10 bedste tips til at booste immunforsvaret på, som vil hjælpe din krop med at blive ren og sund gennem efterår og vinter.

Skulle du alligevel blive ramt af influenza og forkølelser, vil disse principper hjælpe dig med at komme på højkant hurtigere. 

1. Motionér. Bevægelse understøtter de organer, der afgifter vores krop, det holder lymfekirtlerne i gang og giver et naturligt boost til immunsystemet.

2. Gå udenfor. Vi har en tendens til at bruge alt for meget tid indendørs. Vi har brug for solens UVB-stråler til at opbygge et solidt lager af naturligt D-vitamin og frisk luft. Derudover er ventilation indenfor dårlig, hvilket giver vira ideelle livsvilkår og let ved at hoppe fra person til person.

Tag evt. dagligt et tilskud af D3-vitamin, for at minimere risikoen for en forkølelse.

3. Sov. Det bedste værktøj til at minimere stress og styrke immunforsvaret er god søvn. Optimer din søvn og sørg for at få 7-8 timer hver nat. 

4. Hold igen med alkoholen. For meget alkohol dehydrerer kroppen, og svækker immunsystemet.

5. Vask hænder. Vask dine hænder med varmt vand, især efter at du har været i butikker, offentlig transport, arbejdet med din computer eller telefon og før du laver mad. 

6. Spis probiotika. Probiotika hjælper vores organer os med at genne de toksiner ud af vores system, som vi får ind via mad og vand. Derudover hjælper de med at modulere immunsystemet og bekæmpe sygdomsfremkaldende fjendtlige bakterier.

7. Enzymer. Ufordøjede fødevarepartikler kan være med til at svække immunsystemet. Fordøjelsesenzymer hjælper kroppen med at fordøje de fødevarer, vi spiser, øge næringsoptagelsen og støtte vores immunfunktion. Tag evt. et tilskud af enzymer til måltiderne, især hvis du arbejder dig igennem en meget fedtholdigt middag eller restaurantmad.

8. Proteiner. Et stærkt immunsystem kræver en velafbalanceret kost, der indeholder gode mængder af alle de vigtige makronæringsstoffer - herunder proteiner. Da immunsystemet består af proteiner, og har brug for på ny proteinsyntese for at fungere, er det ikke overraskende, at for lidt protein i kosten kan svække immunsystemet. Gode proteinkilder: æg, fisk, kød, økologiske sojaprodukter, udblødte nødder, frø og bønner og proteinpulvere.

9. Spis masser af frugt, bær og grøntsager. Phytonæringsstofferne i planteføde hjælper med at lindre stress, reducere inflammationer og genoplive et svagt immunsystem.

10.  Skær ned på fødevarer der irriterer fordøjelsen. Gluten, mælk, raffineret sukker og alkohol er de mest almindelige fødevarer, der forårsager irritationer og allergier. Vær bevidst om, hvornår du vil spise disse fødevarer og byt dem så ofte som muligt ud med friske naturlige fødevarer.

Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.

Hanne RobinsonComment