6 trin til et bedre syn - helt uden kirurgi

IN ENGLISH ūüá¨ūüáß 

Jeg har l√¶nge godt vidst, at det er vigtig at bruge √łjnene til mere end bare at kigge lige ud med, for √łjnene vil gerne bruges, som de er udviklet til at blive brugt. Alts√• til at se detaljer, se langt, m√•le, scanne, sammenligne og vurdere. Jeg ved ogs√• fra yogaen og anden tr√¶ning, hvor vigtigt synet er for bev√¶gelserne, balancen og kontakten til musklerne, men alligevel brugte jeg ikke al den viden aktivt. 

Som s√• meget her i livet, s√• skal der √•benbart v√¶re problemer, f√łr man er klar til at forbedre ting (jeg taler selvf√łlgelig helt for egen regning her).

Derfor har jeg tr√¶net, masseret og dryppet mine √łjne i de sidste 90 dage nu, og det har √¶ndret mange ting for mig, og ikke kun et bedre syn og sundere √łjne.

For lad mig bare starte med at afsl√łre, at jeg har fundet ud af, at det ikke er helt ved siden af, at √łjnene bliver kaldt for sj√¶lens spejl, for hvad jeg slet ikke var bevidst om f√łr, er i hvor h√łj grad stress, gamle traumer og livsopfattelser ogs√• p√•virker synet.

 
10% af synet ligger i √łje√¶blerne, 90% bag √łjnene
— Dr. Sam Berne

Inden jeg gik i gang med tr√¶ningen og √łjendr√•berne, fik jeg testet mit syn hos Synoptik p√• N√łrre Voldgade i K√łbenhavn. 

Jeg fik ogs√• min veninde Jeanette med p√• udfordringen. Jeanettes syn var i starten af projektet noget v√¶rre end mit. Hun var dybt afh√¶ngig af sine briller, led meget af √łjenflydere, havde begyndende gr√• st√¶r og f√łlte det ubehageligt med l√¶ngerevarende √łjenkontakt og for meget sollys.

Indhold:

  • Mine √łjnes tilstand

  • min vej til et bedre syn

  • Hvad er et normalt syn

  • Briller og linser st√łtter, men g√łr ogs√• synet v√¶rre

  • Forbindelsen mellem √łjnene og hjernen

  • Hvordan vi √łdel√¶gger vores √łjne og vores syn

  • 6 trin til et bedre syn

  • hvordan det er g√•et med mig og mit syn

Dette indl√¶g indeholder links til de produkter, som jeg selv bruger eller kan anbefale. Hvis du k√łber produkter gennem disse links, vil prisen v√¶re den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hj√¶lper med til at st√łtte denne blog. Du kan l√¶se om min affiliatepolitik her.

Mine √łjnes tilstand

Mine √łjne og mit syn er noget, jeg har taget lidt for givet det meste af mit liv, det har ikke f√•et s√• meget opm√¶rksomhed, for til forskel fra resten af min familie, der stort set alle b√¶rer briller, har jeg altid haft et ret skarp syn. S√• jeg har nok t√¶nkt, at hvis bare jeg lever sundt, s√• er √łjnene ogs√• i gode h√¶nder.

Men det skulle vise sig drastisk anderledes tidligere i √•r, hvor mine √łjne virkelig begyndte at mods√¶tte sig det monotone √łjenliv, som mange √•rs stirren ind i en computersk√¶rm er. N√¶rmest fra den ene dag til den anden begyndte mine √łjne at protestere med forskellige symptomer som:

  • Sl√łret og dobbeltsyn n√•r jeg havde arbejdet ved computeren i en times tid.

  • Kortvarigt ekstra langsynet af at kigge p√• min mobiltelefon bare i f√• minutter.

  • Det begyndte at tage l√¶ngere og l√¶ngere tid for mine √łjne, at komme tilbage til ‚ÄĚnormalt‚ÄĚ syn efter at have kigget p√• mine elektroniske sk√¶rme.

  • Jeg havde sp√¶ndinger i og bag √łjnene, det meste af tiden.

  • Jeg havde sv√¶rt ved at f√• √łjnene til at slappe af.

  • Jeg var begyndt at se m√łrke skygger, der flyder rundt i √łjnene - s√•kaldte √łjenflydere - ikke meget, men de var der.

  • Jeg m√•tte skifte fra brillestyrke +1 til +1,5.

  • Musklerne i mit venstre √łje var markant st√¶rkere end det h√łjre.

  • Jeg havde bygningsfejl p√• h√łjre √łje (-0,75).

Den √łgede brillestyrke hjalp faktisk lidt p√• sp√¶ndingerne og dobbeltsyn, men mine synsproblemer begyndte alligevel at begr√¶nse mit arbejde markant, og jeg kunne maks. arbejde en time af gangen. 

‚ÄĚVi er ved at blive gamle, skat.‚ÄĚ Var min mands tr√łstende ord. Det er vi rigtignok, og det er fint nok, men jeg vil have lov til at mods√¶tte mig det rene forfald, bare fordi jeg lader st√• til, eller ikke passer godt nok p√• mig selv. 

Min mand har selv fornylig v√¶re igennem en √łjenlaseroperation, hvor han fik fiflet med hornhinden. Hans syn er blevet knivskarpt, men han m√• fremover til geng√¶ld ogs√• leve med, at han ser glorier rundt om lyskilder, hvilken kan v√¶re ret generende for ham is√¶r om aftenen. ‚ÄĚMen jeg har ikke fortrudt.‚ÄĚ siger han ofte. ‚ÄĚDet kan du jo heller ikke.‚ÄĚ T√¶nker jeg s√•.

 √ėjets anatomi

√ėjets anatomi

min vej til et bedre syn

Mine √łjne blev s√•ledes af alle disse grunde et projekt for mig; og en hel del research p√• vejen √•bnede porten til et ganske nyt syn (h√łh√ł) - p√• mange planer i mit liv, skal jeg da lige love for. 

Den st√łrste √•benbaring for mig var at finde ud af, at p√• samme m√•de som man kan styrke, forbedre og heale sin krop, p√• samme m√•de kan man selvf√łlgelig ogs√• forbedre sine √łjne og sit syn. Det handler bare om at blive opm√¶rksom p√• og komme i kontakt med de vaner og m√łnstre, der har skabt √łjen- og synstilstanden.

N√•r man fjerner stress, afgifter systemet og f√•r indarbejdet nogle gode vaner ‚Äď ja s√• forandrer synet sig ogs√• markant. 

Men ogs√• helt almindelig og for det meste ubevidst adf√¶rd p√•virker syn og √łjne. Jeg blev fx gennem en ‚ÄĚ√łjendialogs√łvelse‚ÄĚ, som er en form for selvhypnose, bevidst om, at jeg til daglig i h√łj grad bruger mine maskuline sider og meget lidt mine feminine, s√• min maskuline del af kroppen er lidt tr√¶t.  

Den erkendelse har blandt andet gjort, at jeg har lagt nogle af mine gamle joggingbukser lidt l√¶ngere tilbage i kl√¶deskabet, og k√łbt mig et par nederdele og kjoler. 

Bare det at blive bevidst om den ubalance, f√• fokus p√• min femininitet, og √łve mig i at blive mere modtagende og mindre i kontrol hele tiden, har givet mig en ny tilfredshed, og jeg kan notere mig at styrkeforholdet mellem mit venstre og h√łjre √łje er begyndt at udligne sig. Venstre side af kroppen st√•r for den feminine side og h√łjre for den maskuline i kinesisk medicin‚Ķ

De fleste af de metoder jeg har brugt, og som jeg planl√¶gger fortsat at bruge er udviklet af den amerikanske √łjenl√¶ge Doctor William Horatio Bates (1860 - 1930), og en amerikansk optometrist Dr. Sam Berne, som i over 25 √•r ogs√• har brugt holistiske metoder til at forbedre sine patienters syn. Han var selv meget n√¶rsynet som barn, og havde indl√¶ringsvanskeligheder fordi hans √łjne ikke samarbejdede, men han fik gennem et behandlingsforl√łb helet de tilstande, og har i dag et helt normalt syn ‚Äď det optikere kalder for et 6/6-syn. 

Videoerne til dette indl√¶g er ogs√• mestendels  inspireret af Dr. Sam Berne.

Hvad er et normalt syn

Lad os få definitionerne på plads.

20/20 er det udtryk eller den br√łk nordamerikanerne bruger som definition p√• et normalt syn. 

I Europa bruger man br√łken 6/6. Disse tal er baseret p√• tavler med bogstaver, der bruges til standardsynspr√łver. f.eks. snellen-tavlen. Det √łverste tal i br√łken (t√¶lleren) angiver afstanden til tavlen ‚Äď 20 fod eller 6 m ‚Äď og det nederste tal (n√¶vneren) angiver den afstand, en person med perfekt syn kan se et bogstav tydeligt. Hvis du har en synsstyrke p√• 20/40 (eller 6/12), betyder det, at du lige akkurat kan se noget fra en afstand p√• 20 fod/6 m, som en person med perfekt syn vil kunne se fra 40 fod/12 m.

Med sunde og raske √łjne kan man se de mindste bogstaver p√• snelllentavlen p√• seks meters afstand, hvilket svarer til en synsstyrke p√• 6/6.

  • Normalt syn: 20/20 eller 6/6 (1,0)

  • Krav til k√łrekort: 20/40 eller 6/12 (0,5)

  • Svagt syn: 20/60 eller 6/18 (0,33)

  • Social blindhed: 20/200 eller 6/60 (0,1)

  • Super skarpt syn: 20/10 (2,0)

  Snellentavle

Snellentavle

Briller og linser st√łtter, men g√łr ogs√• synet v√¶rre

Briller og linser er ikke konstruerede til at forbedre hverken √łjne eller syn, kun til at afhj√¶lpe en forh√•ndenv√¶rende synssituation. 

 
Linser og briller er det samme for √łjnene som krykker til en person, hvis br√¶kkede ben er helet.
— Dr. William Horatio Bates

Brille- og linsestyrker baseret p√• 6/6-m√•ling vil med tiden sv√¶kke synet, fordi normen er, at optikeren eller √łjenl√¶gen vil levere den maksimale styrke, der passer til den aktuelle synssituation, men efterh√•nden vil den ogs√• v√¶re med til at reducere √łjnenes visuelle funktion.

Ens synskvalitet er ikke statisk, den √¶ndrer sig i god og d√•rlig retning hen over dagen, og briller har en fast indstilling, som faktisk kun rammer plet p√• f√• tidspunkter i l√łbet af en dag.

En alternativ l√łsning er at f√• sig en mindre st√¶rk brillestyrke - en styrke der er st√¶rk nok til at √łjnene kan slappe af, og som stadig giver mulighed for at se klart, og s√• supplere med at lave √łjen- og syns√łvelser, der kan forbedre synet.

Syns- og √łjen√łvelser fungerer lidt som hjernetr√¶ning. De omskoler hjernen og √łjnene til at opleve p√• nye m√•der, uanset om man arbejder med at integrere det perifere syn, det centrale syn eller visuel informationsbehandling. √ėvelserne hj√¶lper med at √¶ndre de m√łnstre og d√•rlige vaner, man har oparbejdet.

Forbindelsen mellem √łjnene og hjernen

√ėjnene stammer fra hjernev√¶v. I den f√łrste tredjedel af graviditeten vokser fosterets √łjne rent faktisk ud fra hjernen. S√• alt v√¶v i √łjet er hjernev√¶v. 

N√•r vi arbejder med √łjnene arbejder vi derfor faktisk med en forl√¶ngelse af hjernen. Og fordi √łjnene er en del af hjernen, falder de ogs√• ind under kategorien  neuroplasticitet, og med neuroplasticitet mener man centralnervesystems evne til at √¶ndre og udvikle sig p√• baggrund af erfaringer, aktiviteter og ern√¶ring. 

S√• ligesom hjernen, der udvikler sig hele tiden alt efter, hvad vi l√¶rer, vaner og n√¶ring, p√• sammen m√•de √¶ndrer √łjnene sig.

Hvordan vi √łdel√¶gger vores √łjne og vores syn

De st√łrste √•rsager til d√•rligt syn og √łjne skyldes stress, d√•rlige se-vaner, manglende n√¶ringsstoffer og ophobede affaldsstoffer. Men som n√¶vnt s√¶tter ogs√• sorg og traumer sig i √łjnene. Og n√•r √łjnene tilmed ikke f√•r ordentlig kost og tr√¶ning, ja s√• arbejder man sig hen mod en tilv√¶relse med et fast s√¶t briller p√• n√¶sen, linser eller en √łjenoperation. 

√ėjnenes tilstand er alts√• i h√łj grad udtryk for livsstil, tanker og oplevelser, og ligesom kost, motion og mindfulness √¶ndrer p√• vores krop og sindstilstand, p√• samme m√•de kan √łvelser, rigtig n√¶ring, afgiftning, afstresning og healing af traumer forbedre vores syn markant.

√ėjnene afspejler alts√• i h√łj grad, hvordan vores kroppe og mentale sundhed har det. 

Hvis man fx har en bet√¶ndelsestilstand i tarmene, kan det v√¶re en af de bagvedliggende √•rsager til gr√• og gr√łn st√¶r. Hvis man lider af t√łrre √łjne, kan det typisk v√¶re udtryk for overbelastede binyrer ‚Äď alts√• stress ‚Äď og at vores sympatiske nervesystem er p√• overarbejde.

Og selv om man er arveligt disponeret for en bestemt √łjenlidelse, s√• betyder det ikke n√łdvendigvis, at der ikke er noget, der kan forbedre ens syn. Flere unders√łgelser viser nemlig at milj√ł har en meget stor indflydelse p√• vores √łjenhelbred, og selv nogle medf√łdte √łjenlidelser kan reduceres ved at indtage bestemte n√¶ringsstoffer og ved at √¶ndre p√• nogle vaner.

Vi har det med mere eller mindre ubevidst, at efterligne og gentage vores families og relationers vaner og holdninger, og vi indtager typisk nogenlunde den samme slags næring, som dem vi lever med.

S√• vi er ikke bare ofre for vores gener. Gener kan godt √¶ndre sig. Men det kr√¶ver, at man bliver opm√¶rksom p√• milj√łp√•virkningerne.

6 trin til et bedre syn

eyefood.JPG

1. Spis godt

Sund kost er afg√łrende for sunde √łjne. Et godt syn hele livet starter p√• tallerknen.

Forskning tyder p√•, at antioxidanter og andre vigtige n√¶ringsstoffer kan reducere risikoen for gr√• og gr√łn st√¶r og √łjenforkalkning (AMD).

Omega-3 fedtsyrer synes ogs√• at beskytte √łjnene p√• flere omr√•der som fx mod t√łrre √łjne og AMD.

F√łlgende vitaminer, mineraler og andre n√¶ringsstoffer har vist sig at v√¶re afg√łrende for et godt syn, og de kan v√¶re med til at forebygge mange alvorlige √łjenlidelser.

A-vitamin

A-vitamin hj√¶lper med at forebygge t√łrre √łjne, natblindhed og AMD, og styrker hornhinden.

F√łdevarer der er rige p√• A-vitamin: Butternut squash, s√łde kartofler, gr√łnk√•l, guler√łdder, spinat, t√łrrede abrikoser, broccoli, sm√łr, √¶ggeblommer. Andre sunde vitamin-A f√łdevarer er torskelevertran, r√łde pebre, mangoer, tomater, cantaloup melon, √¶rter, papaya, ferskner.

B-vitaminer

Tre slags B-vitaminer hj√¶lper synet og √łjnene.

  1. B2 (riboflavin) hj√¶lper med at reducere skader fra frie radikaler og p√• at opretholde sunde blodkar. En mangel kan f√łre til lysf√łlsomhed, hovedpine, √łmme √łjne og gr√• st√¶r.
    B2 rige f√łdevarer: svampe, spinat, mandler, solt√łrrede tomater, √¶g og lam.

  2. B6 (pyridoxin) reducerer symptomer p√• AMD, og B6-mangel kan for√•rsage sl√łret syn og forstadier til gr√• st√¶r.
    F√łdevarer rige p√• B6 omfatter kyllinge- og kalkunbryst, √łko oksek√łd, pistacien√łdder, tun, pintob√łnner, avocado, melasse, solsikkefr√ł, sesamfr√ł, laks, s√łde kartofler, bananer og tun.

  3. B12 hj√¶lper med at holde den optiske nerve frisk, beskytter mod gr√łn st√¶r, forbedrer nervefunktionen og underst√łtter de r√łde blodlegemer.
    B12 er i rigelige m√¶ngder i lam, hytteost, tun, oksek√łd, laks, sardiner, inaktivt g√¶rpulver, √¶g.

Den bedste m√•de at f√• B-vitaminer p√• er gennem kosten, men nogle gange kan det v√¶re n√łdvendigt med en periode p√• tilskud is√¶r, hvis man har haft langvarig stress. N√•r du v√¶lger tilskud, s√• g√• efter B-complex og undg√• dem, der indeholder hvede, rug, byg, havre, gluten eller laktose. Pr√łv ogs√• at undg√• fyldstoffer som magnesiumstearat, titandioxid, kunstige farver og hydrogenerede olier.

Betakaroten

Denne antioxidant og carotenoid er en forl√łber for A-vitamin (det vil sige at kroppen kan omdanne det til A-vitamin).

Betakaroten styrker linsen og den gule plet i √łjet (macula ‚Äď som st√•r for l√¶sesynet og det skarpe syn), desuden reducerer betakaroten skader fra frie radikaler i √łjet. Det er ogs√• med til at forbedre nattesynet og mindske inflammationer. F√łdevarer med h√łjt indhold af betacaroten: guler√łdder, spinat, s√łde kartofler, vintersquash, kantalupmelon og abrikoser.

C-vitamin 

Denne antioxidant hj√¶lper med at reducere skader fra frie radikaler, forbedrer mineraloptagelsen i linsen og underst√łtter hjernens og immunsystemets sundhed. Appelsiner, r√łd peber, gr√łnk√•l, broccoli, grapefrugt, jordb√¶r, kiwi og gr√łn peber er alle store kilder til vitamin C.

D3-vitamin

D3- Vitamin hj√¶lper med at forebygge AMD, og har antiinflammatoriske egenskaber. 

Naturlige kilder til D3:

Sollys: M√•let er at f√• 10-20 minutters u-eksponeret tid i solen dagligt, men afh√¶nger af √•rstiden, hvor langt man er fra √¶kvator, og hvor meget hud man blotter. Hvis man har lys hud, har man brug for mindre tid under den store udend√łrslampe. Har m√łrkere hud eller bor man mod nord (p√• den nordlige halvkugle, s√•som i Skandinavien), har man brug for omkring en times sol dagligt om sommeren for at f√• ca. 1.000 IE D-vitamin. 

Andre D3-kilder: Karpefisk, makrel, maitake-svampe (der har v√¶ret udsat for UV-str√•ler), laks, hvidfisk, portobellosvampe (der har groet udend√łrs), sv√¶rdfisk, regnbue√łrred, torskelevertran, sardiner, tun, √¶g og kosttilskud.

E-vitamin

E-vitamin arbejder godt sammen med betacaroten og C-vitamin med at reducere inflammationer og beskytte den gule plet (macula). E-vitamin reducerer også skader fra frie radikaler.

F√łdevarer rige p√• E-vitamin: Olivenolie, solsikkefr√ł (knuste - √łkologiske), mandler, hasseln√łdder, r√łd peber, spinat, avocado, majroer, butternut squash, pinjekerner, mango, s√łde kartofler, tomater.

Glutathion

Dette er en st√¶rk antioxidant, der hj√¶lper med at forhindre gr√• st√¶r og med at reducere toksiner, frie radikaler og tungmetaller i kroppen og √łjet.

Kroppen producerer selv glutathion, men har brug for en sund kost og livsstil for at kunne opretholde et optimalt niveau. Glutathion indeholder svovl, og svovl virker som fluepapir for kroppens frie radikaler og tungmetaller, s√• det er alts√• en vigtig spiller i kroppens afgiftningsprocesser. Det er blevet publiceret mere end 76.000 unders√łgelser om betydningen af dette kemikalie indenfor alle aspekter af sundhed, herunder forebyggelse af aldring, kr√¶ft, hjertesygdom, demens og √łjensygdomme, men eksperter erkender nu, at en alarmerende m√¶ngde mennesker har for lidt af det, og det skyldes:

  • Infektioner

  • Kronisk stress

  • Skader (s√•r, sports-, arbejdsskader m.m.)

  • Milj√łgiftstoffer

  • Genmodificerede f√łdevarer

  • Kunstige s√łdestoffer

  • Overbrug af antibiotika

F√łdevarer, der √łger glutathion: √¶bler, asparges, avocados, bananer, bok choy, broccoli, rosenk√•l, k√•l, guler√łdder, blomk√•l, gr√łnne bladgr√łntsager, hvidl√łg, grapefrugt, gr√łnk√•l, sennep, gr√łnne, l√łg, appelsiner, ferskner, peber, kartofler, radise, spinat, squash, tomater, rogn, br√łndkarse.

Lutein

Lutein er en krafttig antioxidant, som beskytter linsen og √łjets gule plet.
Antioxidanten findes i gr√łnk√•l, spinat, rosenk√•l, gr√łnne b√łnner, citrusfrugter, orange frugter og gr√łntsager.

Magnesium

Magnesium er et super vigtigt mineral, der hj√¶lper med at regulere den cellul√¶re energi for hjerte- og skeletmuskulaturen. Det hj√¶lper ogs√• √łjnene ved at reducere tryk i √łjnene og spasmer, og det beskytter den optiske nerve og v√¶vet p√• bagsiden af √łjet. Magnesium kan desuden forebygge kalciumophobninger p√• linsen. Kalciumophobninger p√• linsen kan medvirke til en tidlig udvikling af gr√• st√¶r.

De bedste magnesiumrige f√łdevarer er: Mandler, cashewn√łdder, brun ris, avocado, linser og nyreb√łnner. Eller lav din egen magnesium spray til udvortes brug.
MERE: Hvorfor magnesiummangel kan v√¶re dit st√łrste sundhedsproblem

Omega 3 fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer hj√¶lper med at sm√łre hornhinden, reducere √łjenbet√¶ndelse, og beskytter nethinden og den optiske nerve. De reducerer desuden ledsmerter, stivhed og stabiliserer blodsukkeret.

Det er især fedtsyrerne EPA og DHA fra fiskeolier, der yder disse sundhedsmæssige fordele.

DHA udg√łr mere end en tredjedel af fedtsyrerne i nethinden.

F√łdevarer rige p√• omega 3: Torskelevertran (fra en ren kilde), laks (vildtfanget eller √łkologisk), valn√łdder, h√łrfr√ł (jord), chiafr√ł, hampefr√ł. Jeg spiser torskelevertran fra Nordic Naturals hver dag.

Bem√¶rk dog at omega 3 fra plantekilder IKKE giver de samme sundhedsfordele som dem fra fisk, fordi kroppen ikke kan omdanne planteomega 3 til de omega 3-fedtsyrer som findes i fisk (DHA), og som er s√• vigtige for √łjne og hjerne.

Selen

Selen er et spormineral, der kan hj√¶lpe med at forhindre gr√• st√¶r, og er vigtigt for en sund hjernefunktion. F√łdevarer, der er rige p√• selen: Solsikkefr√ł, pintob√łnner, helleflynder, sardiner, √łko oksek√łd, vildtfanget eller √łko-laks, havre, hvide b√łnner, kylling, kalkun, √¶g, spinat, tofu.

Taurin

Taurin er en enkel, svovlholdig aminosyre, der findes i alle kroppens cellemembraner. som den hj√¶lper med at stabilisere og fungere. Den indg√•r ikke som andre aminosyrer i mere eller mindre sammensatte proteiner, men findes frit i hele kroppen, is√¶r i hjernen, √łjnene og resten af centralnervesystemet, i hjertet og musklerne.

Taurin kan hj√¶lpe med at forhindre AMD og gr√łn st√¶r. De anbefalede 500-1.000 mg om dagen kan man f√• fra k√łd og fjerkr√¶, skaldyr, mejeriprodukter - og moderm√¶lk...

Zeaxanthin

Denne antioxidant er ogs√• en carotenoid, og b√łr indtages sammen med lutein, hvilket den for det meste ogs√• naturligt bliver, for disse antioxidanter forekommer begge i orange frugter og gr√łntsager. Zeaxanthin beskytter den gule plet og linsen, og det hj√¶lper med at filtrere det skadelige bl√• lys fra digitale enheder fra. Zeaxanthin findes i r√łde og orange frugter og gr√łntsager som gr√¶skar, tomater, r√łde pebre etc.

Zink

Zink beskytter nethinden, og nedsætter risikoen for udvikling af AMD. Det hjælper også med at mindske inflammationer og med at forbedre cirkulationen.

Zinkf√łdevarer: lam, gr√¶skarkerner, h√łrfr√ł, kidneyb√łnner, oksek√łd fra gr√¶sfodrede kv√¶g, kik√¶rter (garbanzo b√łnner), kakao, cashewn√łdder, kefir eller yoghurt, champignoner, spinat, kylling.

Probiotika

En del √łjenlidelser herunder t√łrre √łjne, gr√• og gr√łn st√¶r kan stamme fra et tarmsystem, der fungerer d√•rligt, bl.a. fordi en overv√¶kst af d√•rlige bakterier i tarmene p√•virker synet. 

Probiotika er vigtigt når man vil genoprette balancen og reducere inflammationer.

Naturlig probiotika f√•r man gennem fermenterede f√łdevarer som surk√•l, kombucha, kefir, yoghurt mm. eller du kan f√• dit probiotika gennem kosttilskud.

Probiotika skal ogs√• have noget at leve af (pr√¶biotika), og de elsker kostfibre s√• husk ogs√• fx at spise chiafr√ł, knuste h√łrfr√ł, loppefr√łskaller, hampefr√ł, hvidl√łg, l√łg, porrer, ingef√¶r, tomater, k√•l, guler√łdder, gr√łnne aspargeser, artiskokker, m√¶lkeb√łtteblade, b√¶r, mango, tang, √¶bler, ikke helt modne bananer, r√• honning, m√łrk chokolade/kakao, n√•r du spiser probiotika. 
MERE: Probiotika og m√¶lkesyrebakterier: L√¶s alt om fordele, fermentering og kosttilskud

Summa summarum 

Disse f√łdevarer er dem, der styrker √łjnene:

  • Frugt: abrikoser, abrikoser (t√łrret), bananer, citrusfrugter, ferskener, jordb√¶r, kiwi, mango, melon, papaya, √¶bler.

  • Gr√łntsager: asparges, avocado, blomk√•l, bok choy, broccoli, br√łndkarse, butternut squash, gr√¶skar, gr√łnk√•l, gr√łnne bladgr√łntsager, gr√łnne b√łnner, gr√łnne √¶rter, guler√łdder, hvidl√łg, kartofler, k√•l, l√łg, orange gr√łntsager, peberfrugt, radise, rosenk√•l, r√łd peber, spinat, squash, s√łd kartoffel, tomater, vintersquash.

  • B√łnner & Linser: hvide b√łnner, kidneyb√łnner, kik√¶rter (garbanzo b√łnner), linser, tofu.

  • N√łdder & fr√ł: cashewn√łdder, chiafr√ł, gr√¶skarfr√ł, hampefr√ł, hasseln√łdder, h√łrfr√ł (√łkologiske og knuste), mandler, pinjekerner, pistacien√łdder, sesamfr√ł, solsikkefr√ł (√łkologisk), valn√łdder.

  • Svampe: portobella svampe (udsat for UV-lys), maitake-svampe (udsat for UV-lys), svampe.

  • Olier: olivenolie, torskelevertran (fra en ren kilde).

  • Mejeri: feta ost, hytteost, kefir, sm√łr, yoghurt, √¶g.

  • K√łd: kalkun, kylling, lam, oksek√łd (gr√¶sfodret kv√¶g).

  • Fisk: helleflynder, karpe, laks (vildtfanget eller √łkologisk), makrel (√łkologisk), regnbue√łrred, sardiner, sv√¶rdfisk.

  • Andet: brune ris, g√¶rflager (inaktivt), havre, kakaopulver, m√łrk melasse, fermenterede f√łdevarer.

  • Drik masser af vand. Vand er essentielt for at √łjnene, kroppen og hjernen kan fungere godt. F√• 8 glas vand indenbords om dagen. Fyld evt. en vandflaske og tag den med dig, hvor end du er, og v√¶n dig til at sippe af den henover dagen. Jeg indtager min daglige vandration ved som regel at slurke ¬ĺ liter om morgenen og ¬ĺ liter om eftermiddagen.

Undg√• disse f√łdevarer

Sund kost for √łjnene handler i h√łj grad ogs√• om, hvad man b√łr holde sig fra.

Tunge kulhydrater. Et for h√łjt blodsukkertal kan fx give et sl√łret syn fordi det kan f√• linsen til at h√¶ve. Det kan man som regel komme af med ved at sk√¶re ned p√• kulhydraterne og skrue op for gr√łntsager, sundt fedt og fibre.

Transfedt eller delvis hydrogeneret fedt (som er reguleret i Danmark) kan forstyrre omega-3 i kroppen og bidrage til AMD. Transfedt finder man typisk i færdigretter, fastfood og i industrielt fremstillede kager og kiks.

S√• ration√©r de hvide dj√¶vle og det h√•rde fedt. Dvs. raffineret sukker, br√łd, pasta, sodavand, juice, slik, kager og stort set alt mad, der er lavet p√• fabrikker.

2. Afgift √łjnene

Flere √łjenlidelser som fx gr√łn st√¶r og √łjenforkalkning kan skyldes ophobninger af affaldsstoffer i kroppen og i √łjnene. S√• hvis man vil forebygge alvorligere synsproblemer eller bevare og styrke sit syn hele livet, skal man starte med at fjerne hvad man kan af de afgiftsstoffer, vi bliver udsat for dagligt gennem, kost, reng√łring, trafik, pesticider etc. fra sin kost og fra hjemmet. L√¶s mere om hvordan man kan g√łre det i min blog om hvordan man f√•r hormonerne i balance.

Dryp √łjnene med MSM

MSM (methyl-sulfonyl-metan) er et svovlrigt stof, og svovl fungerer som fluepapir, der klistrer giftstoffer til sig, og hj√¶lper p√• den m√•de med at f√• dem ud af kroppen. Svovl er n√łdvendig for at recirkulere kroppens "hoved-antioxidant" glutathion, som er en super vigtigt antioxidant for √łjensundheden.

MSM kan man spise, og man kan ogs√• lave nogle vidunderlige √łjendr√•ber med det.

MSM-√łjendr√•ber bl√łdg√łr v√¶vet, reducerer inflammationer og hj√¶lper med at fjerne affaldsstoffer fra alle dele af √łjet - is√¶r fra den glasagtige gelemasse, der ligger bag linsen, og som fylder hele √łjets indre (corpus vitrium).

Derudover √łger MSM cellernes gennemtr√¶ngelighed, hvilket forbedrer n√¶ringsflowet og -optagelsen gennem √łjet. Dette er vigtigt for at afbalancere √łjets tryk, fjerne giftstoffer fra √łjet og reparere beskadigede hinder.

MSM-√łjendr√•ber kan hj√¶lpe med at fjerne flydere i √łjnene og lindre √łjenproblemer som t√łrre √łjne, gr√• og gr√łn st√¶r.

Jeg laver mine egne √łjendr√•ber, fordi de fleste af de √łjendr√•ber man kan k√łbe indeholder konserveringsmidler og kemikalier, som man ikke b√łr p√•virke sine √łjne med, og som p√• langt sigt kan g√łre ting v√¶rre og for√•rsage √łjeninfektioner. 

Drop sm√łgerne

Unders√łgelser har vist, at der er en st√¶rk sammenh√¶ng mellem rygning og udvikling af b√•de √łjenforkalkning og gr√• st√¶r. Faktisk er rygere fire gange mere tilb√łjelige til at udvikle AMD, desuden forringer rygning effektiviteten af AMD-behandlingen. 

3. Giv √łjnene lys - og m√łrke

Vi har brug for lys og m√łrke i de rigtige m√¶ngder. 

Det er kun under 200 √•r siden, at vi fik elektrisk lys ind i vores hjem og ude p√• gaderne om aftenen. F√łr den tid var det m√łrkt, n√•r det blev m√łrk, og sol og ild var eneste lyskilder. 

D√łgnets og √•rstiderne lys- og m√łrketid har vores kroppe og hormonsystem tilpasset sig gennem √•rtusinder, og det har ikke √¶ndret sig bare fordi gl√łdep√¶ren er opfundet.

Gennem nethinden sendes lys- og m√łrkesignaler til hypofysen og pinealkirtlen, som er de kirtler i hjernen, der styrer vores d√łgnrytmer. 

Blåt lys

Det bl√• lys fra solen, og det bl√• lys fra elp√¶rer og fra vores digitale sk√¶rme (tv, computer, mobiler etc.) sender de samme signaler til hjernen ‚Äď nemlig, at det er dag. Og n√•r kroppen tror, at det er dag, s√• producerer den mere kortisol og mindre melatonin. Hvilket bevirker, at vi har sv√¶rere ved at slappe af, sv√¶rere ved at falde i s√łvn og sv√¶rere ved at komme ned i den dybe s√łvn. Og det er i den dybe s√łvn, at kroppen virkelig kommer i gang med at f√• ryddet op, og har tid til reparationsprocesserne.

Derudover kan det bl√• lys fra digitale sk√¶rme ogs√• v√¶re med til at beskadige nethinden, den gule plet, linsen, den glasagtige gelemasse bag linsen og v√¶vet i vores √łjne. Der er ogs√• nogle, der mener, at det bl√• sk√¶rmlys er en medvirkende √•rsag til, at vi f√•r √łjenflydere.

S√• hvis man f√łler sig s√•rbar overfor bl√•t lys, kan man bruge briller, der blokerer for det, n√•r man ser tv eller bruger sin computer eller mobil, eller man kan fjerne det bl√• lys fra sine sk√¶rme.

Jeg har indstillet min iPhone til hele d√łgnet at v√¶re p√• ‚ÄĚnight shift‚ÄĚ, s√• farvespektret konstant er lidt brungulligt. Det giver en lidt m√łrkere sk√¶rm, og man skal v√¶nne sig til det, men for d√¶len det har hjulpet mine √łjne. Den der ekstra langsynethed, jeg plejede at have lige efter at have kigget p√• mine sm√• sk√¶rme er v√¶k. Til android kan man downloade en app, der hedder ‚ÄĚTwilight‚ÄĚ.

Jeg har desuden installeret f.lux p√• min computer (det er gratis), og min arbejdssk√¶rm er nu indstillet hele d√łgnet p√• den brungullige farve. 

I flere √•r har jeg om aftenen, en times tid f√łr sovetid, ogs√• if√łrt mig et par orange solbriller - kaldet s√łvnbriller. K√łnt er det ikke, men de g√łr det muligt for mig at se fjernsyn og have lys t√¶ndt omkring, uden at det forstyrrer min krops proces med at falde til ro og producere melatonin. Tiden f√łr jeg begyndte at bruge s√łvnbriller var pr√¶get af urolig s√łvn, jeg v√•gnede ofte kort efter, at jeg var faldet i s√łvn, og jeg f√łlte sj√¶ldent at havde v√¶ret i dyb s√łvn. Nu sover jeg som en teenager igen.

NB! Hvis man er blevet opereret for grå stær, er man også særlig sårbar overfor at udvikle AMD, især hvis man ikke beskytter sine linser mod blåt lys. Så husk de gule briller eller beskyttende linser, især når du sidder ved skærmen.

MERE: Sov bedre - 7 tips til en bedre s√łvn

B√łrn og elektroniske sk√¶rme

Vores linser har et naturligt pigment, der blokerer noget af det bl√• lys, men det er ikke helt f√¶rdigudviklet f√łr vi er omkring 11 √•r.  

Men en anden ting er, at n√•r man bruger disse digitale enheder, s√• skaber det en visuel begr√¶nsning. √ėjets fokus bev√¶ger sig indenfor et meget lille omr√•de i lang tid, og det begr√¶nser det visuelle system. 

S√• man skal m√•ske t√¶nke lidt over, hvor meget tid b√łrn b√łr bruge digitale sk√¶rme dagligt.

Sollys er godt og vigtigt om dagen

Sollys er n√¶ring. N√•r det rammer vores √łjne, p√•virker det som n√¶vnt vores hormoner, men ogs√• vores nervesystem og vores visuelle system. 

En del af det lys, der rammer nethinden, stimulerer fotoreceptorerne, sender signaler gennem den optiske nerve til hjernen, og det er p√• den m√•de, vi kan se. 

Vi er heliotropiske v√¶sner - vi s√łger mod lyset ligesom planterne. Selvf√łlgelig er der situationer, hvor vi er n√łdt til at beskytte vores √łjne mod meget st√¶rkt sollys, men under normale forhold er det meget vigtigt, at vi f√•r minimum 30 til 60 minutters NATURLIGT lys hver dag ‚Äď UDEN solbriller p√•. Man skal ikke kigge direkte p√• solen, men bare v√¶re ude i lyset udenfor ‚Äď brug evt. en hat, hvis du f√łler, du er n√łdt til at knibe √łjnene sammen.

Farveterapi er ogs√• godt for √łjnene

Farveterapi er en form for lysbehandling, hvor man kigger p√• forskellige farver p√• en sk√¶rm. 

Fotoreceptorerne i nethinden, som kan lukke ned p√• grund af stress, traumer og afgiftsstoffer, kan man v√¶kke igen ved at lade √łjnene blive udsat for forskellige farvefrekvenser, som hj√¶lper med at gen√•bne det perifere syn, og give en bedre dybdeopfattelse, hukommelse og kropsbalance.

4. F√Ö STYR P√Ö GAMLE TRAUMER

Et gammelt chok eller traume kan ogs√• v√¶re en del af grunden til, at vores √łjne svigter os, for vi lagrer ogs√• traumer i vores √łjne og i vores visuelle system.

Vores √łjne er p√• en m√•de et lagerrum for oplevelser, is√¶r n√•r vi er meget unge. Vi tager information ind, men har ikke n√łdvendigvis en m√•de vi kan at udtrykke dem p√•, s√• disse traumer bliver opbevaret i vores √łjenv√¶v, optiske nerve og i hjernen mv.

If√łlge Dr. Sam Berne kan frigivelse af traumer med stor sandsynlighed hj√¶lpe med at forbedre synet.

Der er udviklet teknikker, der kan hj√¶lpe dig med at frigive traumer i √łjnene, og en af em kaldes EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) som betyder noget i retning af √łjenbev√¶gelses desensibilisering og - omprogrammering). Teknikken benyttes blandt andet til behandling af posttraumatiske stress-tilstande (PTSD).

 

EMDR-teknikken:

Terapeuten beder klienten om at bringe de negative f√łlelser, erindringer og tanker, som er forbundet med traumet, frem i bevidstheden. N√•r disse ting kommer frem i detaljer i hukommelsen, bev√¶ger man sine √łjne hurtigt frem og tilbage som om man overv√¶rer en bordtenniskamp p√• speed. 

De negative tanker bliver bearbejdet og erstattet med positive, mens √łjnene k√łrer frem og tilbage. Fornemmelsen er m√¶rkelig, men mange terapeuter og klienter sv√¶rger ved teknikken, og der foreligger ogs√• en del videnskabelige unders√łgelser af metoden, der viser gode resultater. Men da det er en konfronterende teknik, vil den ikke blive tolereret af alle.

 

Hypnoterapi er en anden effektiv traumefrigivelsesmetode - og en kombination af de to kan være ret effektiv.

5. Stress √łjnene af

De fleste holistiske √łjenl√¶ger arbejder ud fra, at mange synsproblemer kommer af forkert brug af vores syn, og at d√•rlige √łjen- og se-vaner tit h√¶nger sammen med belastede √łjne og stress.

Meget ofte er et uperfekt syn resultatet af, at man har for st√¶rke muskler i og omkring √łjnene, fordi man hele tiden kniber dem sammen eller overbelaster dem.

Stress og sp√¶ndinger i √łjnene p√•virker hele kroppen, men n√•r man integrerer gode √łjentekniker i sin dagligdag - is√¶r afslapningsteknikker - vil stressen, i b√•de √łjnene og i kroppen, falde.

Evnen til passiv og aktiv afslapning er det allerbedste, du kan g√łre, hvis du vil forbedre dit syn. Det er b√•de musklerne i √łjnene og kroppen, der skal l√¶re at slappe af, men afslapning af sindet, er ogs√• vigtigt for et godt syn. 

Faktisk kan afslapningsteknikker i mange tilfælde vise sig at være tilstrækkelige til at forbedre synet.

Disse √łjenafslapnings√łvelser har vist sig ret effektive:

palming.jpeg

MEREL√¶s alt om disse afslapningsteknikker, og om hvordan man g√łr her. 

Men disse tre grundprincipper, skal nu ogs√• v√¶re p√• plads for at man kan opn√• en god afslapning:

  1. S√łvn. F√• s√łvn nok, det er vigtigt for b√•de √łjne og krop.

  2. Bev√¶gelse. Bev√¶g kroppen hver dag. T√¶nk sv√łmning, l√łb, cykling, dans, sk√łjtel√łb eller en rask afteng√•tur. V√¶lg en aktivitet du holder af, og din krop dit sind og dine √łjne vil bel√łnne dig stort.

  3. Slap af. F√łr du laver dine √łjen√łvelser, skal du afslappe √łjne, krop og sind med nogle af de afslapnings√łvelser jeg har beskrevet herunder ‚Äď bare v√¶lg en eller to.

6. Tr√¶n √łjnene

Som med alle andre af vores lemmer, har √łjnene muskler, v√¶v og nerver, som skal styrkes, holdes smidige, have noget blodcirkulationen og noget massage, for at kunne pr√¶stere flot hele livet. 

Og som jeg allerede har v√¶ret inde p√• adskillige gange nu, s√• er det ikke d√©t de fleste af os bruger s√• meget tid og kr√¶fter p√•. Vi fastholder vores blik indenfor meget sm√• rammer og afstande, og n√•r synet svigter, s√• f√•r vi en st√¶rkere brillestyrke, og k√łrer videre med den, indtil vi skal have en endnu st√¶rkere eller en operation. 

√ėjentr√¶ning er ikke kun en effektiv m√•de at forebygge p√•, det kan ogs√• forbedre det nuv√¶rende syn.

√ėjnene, hjernen og kroppen har et vist m√łnster. Hvad der sker i √łjnene afspejles i vores kropsholdning, bev√¶gelser, f√łlelser og i hjerneprocesserne.

S√• √łjen√łvelser kan hj√¶lpe os med at omprogrammere og lave nye og bedre m√łnstre i forhold til hvordan √łjnene, hjernen og kroppen arbejder sammen.

Disse √łvelser har styrket mit syn, udvidet mit synsfelt, og gjort mine √łjne og mit syn friskere og klarere. 

  • Solning

  • √ėjendialog

  • √ėjne-hjerne-krop-legen

  • Fokusskift-√łvelsen

  • For st√¶rke briller-√łvelsen

  • Kom ind i kampen √łvelsen.

  • V√•gn op √łvelsen

Vedholdenhed er n√łglen til gode √łjne.

Jeg anbefaler, at man laver to til tre √łvelser HVER dag. Det tager under 10 minutter i alt. Det lover jeg, og i l√łbet af en m√•neds tid vil du notere dig en skarpere omverden.

Afslut altid din √łjentr√¶ning med en omgang h√•ndflade√łvelser - og ogs√• meget gerne lidt √łjenmassage

V√¶lg √łvelser, der passer til dit nuv√¶rende behov. Hvis man har ansp√¶ndte √łjne, s√• er h√•ndflade√łvelserne fx eminente og b√łr laves dagligt. Soling er ogs√• afstressende (du finder alle afstresnings√łvelserne her).

Jeg har (havde) jo √łjenflydere, bygningsfejl, stressede √łjne og langsynethed, s√•  jeg laver hver dag MSM-massagen, str√¶k√łvelser og for-st√¶rke-briller‚Äď√łvelsen, og derudover laver jeg ogs√• en af de andre √łvelser p√• listen i ca. en uge af gangen. Jeg starter og afslutter min tr√¶ning med en omgang h√•ndflade√łvelser for at afsp√¶nde og afstresse. 

S√• i alt laver jeg fem √łvelser om dagen. Det kan lyde af meget, men jo mere jeg har v√¶nnet mig til dem, jo mere f√•r jeg naturligt flettet dem ind i min dagligdag. Fx skanner jeg tit i stedet for at stirre, jeg soler √łjnene, n√•r jeg alligevel er udenfor og solen skinner. Hvis jeg har siddet l√¶nge ved sk√¶rmen, rejser jeg mig og laver et par tommelrotationer, hvis jeg m√¶rker sp√¶ndinger i √łjnene eller i kroppen, laver jeg h√•ndflade√łvelser osv.

Beskrivelser af √łvelserne og videoer er p√• vej, men du kan allerede finde en del af dem i mit indl√¶g om langsynethed.

MERE: Hvordan man behandler langsynethed naturligt

bedresyn.jpg

hvordan det er gået med mig og mit syn

Jeg har haft tr√¶net, fodret og afslappet mine √łjne i tre m√•neder nu, og hvad er der s√• forandret, t√¶nker du m√•ske. Her er hvad jeg g√łr, og har oplevet indtil videre:

Hvad jeg har ændret

  • Jeg laver √łjen√łvelser hver dag.

  • Jeg spiser √łjenmad - jeg spiser fx meget mere spinat, gr√łnk√•l og asparges.

  • Jeg soler mine √łjne.

  • Jeg drypper mine √łjne med MSMdr√•ber dagligt.

  • Jeg masserer mine √łjne dagligt.

  • Jeg laver afslapnings√łvelser for √łjnene.

  • Jeg har √¶ndret farverne p√• alle mine computer- og mobilsk√¶rme til varmere farver ‚Äď b√•de dag og aften, for det bl√• lys generer mine √łjne.

Hannes √łjenlog

Forbedringer efter 1. uge:

  • Mit dobbeltsyn er faktisk v√¶k

  • Mit syn kommer hurtigere tilbage til normalt efter at have kigget p√• sk√¶rmen l√¶nge.

  • Mine sp√¶ndinger i √łjnene er v√¶k (for det meste).

  • Det hvide i mine √łjne er markant hvidere.

  • Jeg ser friskere ud.

Efter uge 3:

  • Jeg har f√•et gode √łjenvaner. Jeg laver ikke bare ugens √łvelser. Jeg laver ogs√• skanninger og soler mv.

  • Jeg glemmer at tage briller p√• engang i mellem, selv n√•r jeg skal l√¶se noget.

Efter uge 5:

  • Jeg bruger for det meste ikke briller mere med mindre jeg arbejder p√• computeren.

Efter uge 9:

  • Bygningsfejl mindsket fra -0,75 til -0,5

  • Mine √łjne er blevet hurtige til at stille skarpt.

  • √ėjenflydere er n√¶sten forsvundet. Der er kun bitte sm√• skygger tilbage.

  • Jeg sk√•ner mine √łjne mere.

  • Jeg holder j√¶vnligt pauser fra sk√¶rmen og skrivningen, hvor jeg lige laver enten lidt √łjenskanning, f√•r lidt sol p√• √łjenl√•gene eller d√¶kker dem med mine h√•ndflader en stund.

  • Jeg er ikke s√• lyss√•rbar mere. Beh√łver ikke knibe √łjnene sammen i solskinsvejr.

God √łjenlitteratur


Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og b√łr ikke tages som medicinsk r√•dgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din l√¶ge, og skal ikke opfattes som medicinsk r√•dgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret p√• Hanne Robinsons meninger. Ved at l√¶se og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel r√•dgivning.

Kilder