Opskrift på MSM øjendråber for omgående fugt og friskere øjne

In English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links til produkter,
som jeg selv bruger eller kan anbefale. 

Deo.jpg

Denne lille flaske saltvand og MSM pulver er blevet min nye afhængighed.

Det er meningen, at man bare skal massere øjenlågene med det, men jeg drypper også selve øjnene med det flere gange om dagen, da det øjeblikkeligt (høhø) fugter og genopfrisker mine hårdtarbejdende øjne.

Hvordan man kan forbedre sit syn uden operation

Den almindelige opfattelse, når det kommer til øjenlidelser er, at der ikke er noget at gøre ved det, ud over at man kan blive ved med at øge sin brillestyrke, investere i en omgang kirurgi eller notere sig forfaldet med et skuldertræk, og at det uundgåeligt bliver værre, og at man på ingen måde kan vende eller regenerere forringelsen.

Der er nu imidlertid et anker af håb at holde sig til, for et stigende antal undersøgelser viser, at det faktisk  er muligt at heale og forbedre sine øjne.

Grunden til at jeg er så optaget af øjensundhed for tiden er, at jeg for nylig har været nødt til at gå en brillestyrke op, og det frustrerer mig. 

Denne frustration har til gengæld kastet mig ud i intens research, som har ført mig til nogle af denne klodes dygtigste holistiske øjenlæger og optikere, og til at jeg har været igennem en 90-dages øjenforbedringsudfordring sammen med en af mine veninder, som har meget dårligere syn end mig.  Vi fik begge tjekket vores syn inden udfordringen.

Forsøget involverede øjendråber, øjenmassage, øjentræning, sol og håndflader.
Læs mere: 6 trin til et bedre syn - helt uden kirurgi

MSM for bedre øjne

MSM (methyl-sulfonyl-metan) er et svovlrigt stof, og svovl er som fluepapir, der klistrer giftstoffer til sig og hjælper på den måde med at få dem ud af kroppen. Svovl er nødvendig for at recirkulere kroppens "hoved-antioxidant" glutathion, som er et super vigtigt antioxidant for øjensundheden.

MSM øjendråber blødgør vævet, reducerer inflammationer og hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra alle dele af øjet - især fra corpus vitrium, der er den glasagtige gelemasse, der ligger bag linsen og som fylder hele øjets indre.

Derudover øger MSM cellernes gennemtrængelighed, hvilket forbedrer næringsflowet og -optagelsen gennem øjet. Dette er vigtigt for at afbalancere øjets tryk, fjerne giftstoffer fra øjet og reparere beskadigede hinder.

MSM øjendråber kan hjælpe med at fjerne flydere i øjnene og lindre øjenproblemer som grå og grøn stær.

Jeg laver mine egne øjendråber, fordi de fleste konventionelle øjendråber indeholder konserveringsmidler og kemikalier, som jeg ikke har lyst til at påvirke mine øjne med, og som på langt sigt muligvis kan gøre ting værre og forårsage øjeninfektion.

HAROCAREs msm øjendråber

MERE: 5 måder MSM booster din hud og din sundhed på.

 

Hjemmelavede øjendråber med MSM-pulver

Hvorfor jeg laver mine egne øje dråber:

  1. De ingredienser, jeg bruger, er sikre – og uden tilsætningstofffer.

  2. De er ikke-irriterende og effektive.

  3. De er billige og nemme at lave.

Udstyr

Ingredienser til 5 flasker af 50ml

Mængdeforhold:

  • Vand: 89,5% (250g)

  • Salt: 1,5% (4,25g)

  • MSM pulver: 9% (24,25g)

Sådan gør du

  1. Sterilisering:

    1. Vask hænderne grundigt, brug evt. engangshandsker.

    2. Rengør arbejdsområderne.

    3. Placer al udstyret i vasken.

    4. Kog 0,5 liter demineraliseret vand.

    5. Hæld det kogende vand over udstyret.

    6. Kom sprit på et stykke køkkenrulle, og tør udstyret af med det.

  2. LAV først SALTVANDSLØSNINGEN 

    1. Kog det 2,5 dl afmålte demineraliserede vand.

    2. Hæld vandet i en kande med hældetud.

    3. Tilsæt saltet.

    4. Rør til saltet er opløst.

    5. Sigt det over et andet glas eller en kande med hældetud.

  3. MSM-dråberne

    1. Kom MSM-pulveret i saltvandsopløsningen.

    2. Rør til alt opløst.

    3. Hæld blandingen på flasker med pipettelåg.

Øjendråberne har samme holdbarhed som MSM-pulveret har.
Ryst opløsningen hver gang inden brug.

Sådan kan man bruge MSM-øjendråber

For at få størst gavn af dråberne, skal man dryppe øjnene regelmæssigt. 

  1. Jeg drypper mine øjne 2-4 gange om dagen.

  2. Vask hænderne før du drypper øjne.

  3. Undgå at pipetten kommer i berøring med øjet.

Bemærk. Det er normalt, at det kan svie det første minuts tid, efter at man har dryppet, men det er en god ting, for det sætter gang øjencirkulationen.

MSM øjenmassage

Denne MSM-øjenmassage er fremragende til inflammatoriske øjensygdomme, øjenlågsbetændelse, tørre øjne, forbedring af lymfesystemet og tåre-stimulation. 

  1. Du kan lave øvelsen liggende, stående eller siddende (jeg gør det oftest på badeværelset – når jeg alligevel har et ærinde derude).

  2. Vask hænderne inden du starter.

  3. Luk øjnene.

  4. Læg en dråbe i hver øjenkrog - eller hvis du er klar på mere, kan du dryppe mere frem og tilbage langs øjenvipperne.

  5. Fordel øjendråberne langs vipperne med fingrene.

  6. Massér herefter både øvre og nedre øjenlåg.

Vigtigt:

BRUG IKKE MSM–øjendråber hvis du er allergisk over for svovl, som findes i æg, hvidløg og korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og grønkål. Test første gang for evt. overfølsomhed med et par dråber på armen.

MERE: 9 effektive afstresningsøvelser for øjne og krop

Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.

Kilder: