Tør du godt bruge konventionelle solcremer? Få opskriften på en hjemmelavet sololie

English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links

solcreme.jpg

Tør du godt buge konventionelle solcremer?

Hvis du spørger mig, så er jeg af den overbevisning, at de fleste konventionelle solcremer ikke kan beskytte mod hudcancer, og at de muligvis faktisk kan øge risikoen i stedet. 

Opskrift på nem hjemmelavet solcreme finder du nederst i artiklen.

Man skal ikke blive forbrændt, men solcremer er altså ikke en sund måde at beskytte sig på.

Det lyder måske vildt. Men der er flere ting, der tyder på, at der er noget om min påstand. 

For det første er tilfælde af mordermærkekræft steget siden myndighederne virkelig begyndte at opfordre til at smøre sig med solcremer – selv hos børn, hvilket jo er ret crazy, når man ellers ved at modermærkekræft er noget, der tager mange år at udvikle.

For det andet så indeholder mange solcremer hormonforstyrrende stoffer som bestemt ikke er egnede til hverken børn eller voksne og som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Desuden er D-vitamin nødvendigt for korrekt hormondannelse, og solcremer blokerer for vores naturlige optagelse af D-vitamin - som i øvrigt også er afgørende for et velfungerende immunforsvar.

De typiske hormonforstyrrende stoffer i almindelige solcremer:

  • BHT som er en antioxidant, men som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 
  • Methylparabener og propylparabener som bruges til konserveringsstoffer.
  • Cyclopentasiloxane, der virker blødgørende. DTU Fødevareinstituttet har vurderet, at stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Cyclopentasiloxane er vurderet af EU's videnskabelige komité til ikke at være sikkert at anvende i bodylotion. Cyclopentasiloxane er også problematisk for miljøet, hvor det ophobes. 
  • Oxybenzone (også kendt under navnet benzophenone-3) og ethylhexyl methoxycinnamate er solfiltre, der også er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Oxybenzoneer er et af de mest anvendte kemikalier i solcremer, og en stor del af befolkningen har det i blodet, hvilket er lidt foruroligende, da det kan reducere sædkvaliteten hos mænd og bidrage til endometriose hos kvinder - endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) er lokaliseret udenfor livmoderen. 

For det tredje kan konventionelle solcremer også være allergifremkaldende og parfume kan være allergifremkaldende. Parfume kan stå som 'parfum' eller 'fragrance' på etiketten.

For det fjerde er der nanopartiklerne. Methylene bis-benzotriazolyl tetramethylbutylphenol (nano), titanium dioxide (nano) og zinc oxide (nano) er de stoffer på nanoform, som findes i mange solcremer. 

EU har godkendt brugen af visse nanomaterialer i plejeprodukter og vurderet, at det er sikkert, så længe produktet bruges på uskadt hud og ikke som aerosolspray. Men der er alligevel rundt omkring nogen bekymring over mulige virkninger af nanoniserede partikler i solcremer. Det diskuteres stadig, om det kan være muligt for disse små partikler at blive absorberet i blodstrømmen, hvor de potentielt kan virke forgiftende og have bivirkninger. Hidtil har undersøgelser fundet disse stoffer til at være sikre, men vi kan forvente at se mere forskning komme frem i de kommende år. Jeg vil i hvert fald ikke putte det på min hud.

Svanemærkede solcremer er garanteret fri for nano.

Miljøet og solcremer

Miljøet og især havmiljøet lider også under solcremerne.

De massive mængder af solcreme der hvert år vaskes ud i havene fra de badende kroppe forurener havmiljøet. Forskere vurderer, at over 5.000 tons solcreme vaskes ud i vandet hvert år. Denne "svømmerforurening" truer en stor del af korallivet i havene og indirekte også mange andre havarter.

Forskellige stoffer med EDTA er problematiske for miljøet. De kan være med til at frigive tungmetaller, der er bundet i vandmiljøet og på bunden. Stofferne kan derfor blive optaget af dyr og planter og dermed indgå i fødekæden og ende på vores tallerkner. Tjek etiketten for keminavne der indeholder EDTA, hvis du køber solcreme.

MERE: Sikker sol og vigtigheden af at udsætte sin hud for solens stråler

Hvordan jeg beskytter mig mod solen

Jeg vil jo gerne have en tyk og saftig hud og en masse naturlig D-vitamin. 

Det får jeg bl.a. ved, så vidt muligt at undgå UVA-strålerne, dyrke UVB-strålerne uden at blive brændt, og ved gradvist at opbygge en sund brun kulør.

Jeg har en meget lys hud, der let bliver forbrændt. 
Jeg starter solsæsonen med at gå ud i solen ved middagstid (klokken 13 – sommertid). Jeg har så lidt tøj på som muligt, og tjekker min hud efter ca. ti minutter. Når der er kommet en svag rødmen, går jeg indenfor. Efterhånden som min hud bliver brun, kan jeg være længere ude, men jeg soler mig sjældent længere en 25 minutter på hver side af kroppen. Om foråret i Danmark er solen ret effektiv, så der skal jeg virkelig passe på.

Når jeg er tættere på ækvator, ligger jeg sjældent ned og soler mig. For det første er det alt for varmt for mig, og for det andet brænder solen de steder lidt for effektivt for min skandinaviske hud. Når jeg er på de kanter, går jeg typisk en tur langs stranden i bikini i en 10-15 minutter til en start, og bygger langsomt min tolerance op.

Jeg holder mig så vidt muligt væk fra soleksponering formiddag og eftermiddag, for her er UVA strålingen ret kraftig, og den giver rynker og udtørrer. 

Jeg bruger stort set aldrig solcreme. Jeg tør simpelthen ikke. I stedet dækker jeg mig til, eller holder mig i skyggen. 

Kun hvis jeg opholder mig ude, hvor jeg af en eller anden grund er ubeskyttet eller hvis jeg skal køre i bil i solskinsvejr, bruger jeg solfaktor, og så bruger jeg min egen. 

Hvad du bør vide om UVA og UVB

UVB-stråler:

  • UV-B-strålerne er dem som producerer D-vitamin og melanin. 
  • UVB-stråling er lav om morgenen, aftenen og vinteren, og høj ved middagstid forår og sommer. 
  • UVB-strålerne rammer kun de øverste hudlag, er dem, der står for 85% af den rødmen vi kan få midt på dagen, men er også dem, der skaffer os det livsvigtige D-vitamin.
  • UVB-stråler giver en forsinket pigmentering – ca. efter 3-7 dage, og det er dén pigmentering/farve vi gerne vi have, og som holder i flere uger. 
  • UVB-strålerne øger nemlig melanin i huden, og melanin er det, der giver huden farve. 

Formålet med melanin er at beskytte huden mod solskoldning. Så vi har altså en indbygget mekanisme, der naturligt beskytter os. Når først vi er blevet brune, skal der noget mere til, at vi bliver skoldede. 

Desuden er melanin med til at give huden mere fugt og gøre den lidt tykkere.

UVA-stråler:

  • UV-A-strålerne er dem som skader, og ælder huden. UVA er ret konstante over hele dagen og hele året. Selvom det kun er ca. 15% af UVA-strålerne, der forårsager rødmen af huden ved middagstid, så trænger de til gengæld ned i de dybe hudlag, hvor de bl.a. ødelægger elasticitet og collagen.
  • UVA-stråler trænger også gennem vinduer og bilruder… 
uvtype.jpg.png

Hjemmelavet Solcreme, der blokerer for både UVA og UVB

Hvis man skal opholde sig i solen i længere tid, så kan man dække sig til med tøj eller bruge en naturlig sololie uden menneskeskabte ingredienser – nedenstående opskrift tager kun 10 minutter at lave og beskytter ret effektivt. Vil du slippe for selv at røre sammen, kan man købe en af mig.

Opskrift på solcreme

Bemærk, man kan godt nøjes med én slags af olierne. Så hvis man kun ligger inde med enten kokoksolie eller olivenolie, så er det det man kører med. Bare husk at zinkoxiden er ret vigtig for effektiv beskyttelse.

Kokosolie, olivenolie og sheasmør har alle lidt naturlig solfaktor i sig - ca. 2-4 spf.

Ingredienser:

  • 1,5 dl olivenolie
  • 0,5 dl kokosolie
  • 2 spsk. zinkoxid (Dette er en ikke-nano-version, der ikke bliver absorberet i huden. Undgå at indånde pulver).
  • Valgfrit: 2 spsk sheasmør*
  • Valgfrit: 1 tsk. E-vitaminolie
  • Valgfrit: æteriske olier, der passer til dine duftpræferencer, men undgå citrusdufte (lime, appelsin, grape, citron, bergamot) i solen. Jeg bruger olierne evighedsblomst*, ylang ylang, kamille- eller myrra.

*) Evighedsblomst også kaldet helichrysum er en fabelagtig æterisk olie, der kan hjælpe med at hydrere og lindre smerte efter solskoldninger. Den kan desuden mindske tegn på aldring og pigmentpletter på huden og blokere UV-stråler.

Sådan gør du:

  1. Smelt kokosolie og evt. sheasmør over mellem varme.
  2. Fjern fra varmen, så snart det er smeltet og tilsæt olivenolien.
  3. Tilsæt zinkoxid, rør godt. 
  4. Hæld olien i en flaske, krukke eller et sylteglas, som du kan bruge til opbevaring.
  5. Rør et par gange, mens det køler for at sikre, zinkoxiden bliver indarbejdet.

Brug olieblandingen som en almindelig solcreme. Ryst den altid godt før hver brug, for zinkoxiden falder til bunden.

Bedst hvis den anvendes inden for seks måneder.

Yderligere bemærkninger:

  • Solcremen er til en hvis grad vandfast, men ikke helt, så der skal gensmøres, hvis man har svedt meget eller efter svømning
  • Opskriften har officielt en SPF på ca. 15, men jeg vil påstå, at den faktisk er en solblokker, for der kan næsten ikke trænge sol gennem zinkoxiden. Hvis man vil have en højere SPF, kan man tilsætte mere zinkoxid.
  • Som duft anbefaler jeg de helende og lindrende æteriske olier ylang ylang blandet med lidt helichrysum (evighedsblomst) eller kamilleolie.
  • Opbevar sololien på et køligt, tørt sted eller i køleskabet
  • Hvis du fjerner zinkoxid fra opskriften, får du i stedet en lækker kropslotion som også giver en smule beskyttelse.
  • Jeg laver alle mine hudplejeprodukter selv, så jeg er storforbruger af olier, og køber dem derfor i England, hvor udvalget er stort, priserne lavere og kvaliteten rigtig god:

Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.

Kilder