Hvordan du kan få lange øjenvipper med kun én ingrediens

English🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links. Du kan læse om min affiliatepolitik her.

 Det øverste billede er fra 29. januar 2017, og det nederste er fra 6. marts 2017

Det øverste billede er fra 29. januar 2017, og det nederste er fra 6. marts 2017

Puster Liza Minnelli lige i nakken for tiden, for har haft succes med en hjemmelavet serum med bl.a. castorolie, som jeg har brugt på vipperne i en måneds tid nu. Og nej - det nederste billede er ikke et ærligt resultat af det. Billedet er fra allersidste gang, hvor jeg fik sat vipper på. Og det var her, øjenvippe-extension-teknikeren bemærkede, at jeg havde fået en del flere af mine egne vipper siden hun sidst havde arbejdet med dem, så hun derfor også kunne putte mange flere af de falske på mig… Jo, for begæret efter de fede, lange vipper har ind i mellem fået mig til at få sat øjenvippe-extensions på – fuldt vidende om, at de ødelægger og tynder ud i mine egne, og at den lim, der bliver brugt indeholder formaldehyd.  Jeg har også prøvet de konventionelle øjenvippe-serums, men de indeholder typisk flere parabener og andre problematiske stoffer, som jeg ikke længere kan få mig selv til at putte på huden, hvilket har drevet mig til at finde en bæredygtig og naturlig formular, der er effektiv – og meget billigere.

Castorolie til hårvækst

Udover B-vitaminer og solskin er castorolie også god gødning til hårvækst. Castorolie (også kendt under navne som amerikansk olie og ricinusolie) er en suveræn olie, der gennem tiderne er blevet brugt af healere til en bred vifte af lidelser - fra forstoppelse til forkølelse og feber, og endda som behandling mod parasitiske orme.

Castorolie, der udvindes af frøene fra ricinusplanten, er uden smag og lugt og bærer det botaniske navn Ricinus Communis. Det er en sej og meget tyktflydende olie, hvilket gør den besværlig at arbejde med til almindelig hudpleje – men som til gengæld er vel anvendelig til hår og som lipgloss.

Det er de bakterie-, insekt- og svampedræbende egenskaber i ricin og ricinusoliesyren i castorolien, der beskytter hud og hår mod de svampe- og mikrobielle infektioner, som er nogle af de primære årsager til ikke genetisk bestemt hårtab. Olien trænger let og dybt ind i huden, og dens fedtsyrer nærer huden og håret og forhindrer udtørring ved at holde effektivt på fugten.


vippeserum.JPG

Opskrifter på fire gode øjenvippeserums

Remedier virker forskelligt på forskellige typer. Så det kan tage et par uger eller et par måneder før at behandlingen virker, og måske man skal forsøge sig med forskellige blandinger for at finde den, der passer bedst til én.

Brug kun øjenserum inden sengetid, for der kan godt sive lidt olie ned på selve øjet, hvis man er aktiv - og så er der altså slør på linsen. 

NB! Man kan med fordel bruge nedennævnte blandinger på brynene også.

Ingredienser til opskrifterne i nævnt rækkefølge:

 

OPSKRIFT - 1: Bare castorolie

Mange opnår gode resultater bare ved at bruge castorolie alene.

  1. Put castorolie på en ren mascarabørste eller vatpind og smør de øverste vipper og kanten af øjenlågene – der hvor vipper og låg mødes - lige inden sovetid. 
  2. Brug evt. en fugtet vatpind til at fjerne overskydende olie fra øjenkrogene.
  3. Lad olien virke natten over og rens af næste morgen.
  4. Brug dagligt i to til tre måneder for bedste effekt.

OPSKRIFT - 2: Castorolie og Aloe Vera Gel

Aloe vera indeholder mange vitaminer og gode næringsstoffer.

Det bedste er naturligvis at bruge frisk aloe vera - hvis du ligger inde med en plante, kan du se hvordan man laver sin egen gele her. Hvis ikke, så køb en gele uden for mange tilsætningsstoffer fx denne her.

  1. Bland 2 spsk. aloe vera gel med 2 spsk. castorolie
  2. Påføres vipper og vippelinjen med en vatpind lige inden sovetid.
  3. Brug evt. en fugtet vatpind til at fjerne overskydende olie fra øjenkrogene.
  4. Lad olien virke natten over og rens det af næste morgen.
  5. Brug dagligt i to til tre måneder for bedste effekt.

OPSKRIFT - 3: Castor- og olivenolie

Olivenolie er rig på E-vitamin og andre næringsstoffer, der er særligt gode for hud og hår, og kan hjælpe med at gøre vipperne tykkere og holde dem mørke. 

  1. Bland 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie med 2 spsk. castorolie
  2. Påføres vipper og vippelinjen med en vatpind lige inden sovetid.
  3. Brug evt. en fugtet vatpind til at fjerne overskydende olie fra øjenkrogene.
  4. Lad olien virke natten over og rens af næste morgen.
  5. Brug dagligt i to til tre måneder for bedste effekt.

OPSKRIFT - 4: den serum jeg bruger

Kokosolie og E-vitamin giver denne serum et ekstra spark af fedtsyrer og næringsstoffer, der speeder væksten af øjenvipper up. Derudover er der visse essentielle olier, der også kan øge hårvækst – det gælder bl.a. grape, enebær, cedertræ og ylang ylang.

Ingredienser:

  1. Bland alle ingredienserne og opbevar i en glaskrukke (helst mørk, hvis du har)
  2. Påfør blandingen på vipper og vippelinjen med en ren mascarabørste eller vatpind lige inden sovetid.
  3. Brug evt. en fugtet vatpind til at fjerne overskydende olie fra øjenkrogene.
  4. Lad olien virke natten over og rens af næste morgen.
  5. Brug dagligt i to til tre måneder for bedste effekt.

Kilder:

  • https://www.organicfacts.net/health-benefits/seed-and-nut/health-benefits-of-castor-seed-oil.html
  • http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2016/10/01/castor-oil-uses.aspx
  • https://www.youtube.com/watch?v=C8aVTyMHaEo