To hjemmelavede shampooer, der hjælper med at gøre håret sundt og stærkt

English🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links

Mig og hårprodukter

”Har du egentlig erfaring med alternative hårvaske? Fx med mudder?” Spurgte min Pilatesinstruktør, Lin, mig en dag. Lin og jeg deler hårskæbne – det fine, blonde helt uden krøl.

Et billede af 70’er–kollektiver og nikkende hippier med fedtet, langt hår associerede sig dog til det spørgsmål, og var måske ubevidst grunden til, at jeg havde sneget mig udenom den slags løsninger i min research efter sunde, lækre alternativer til konventionelle shampooer.

”Jeg har arbejdet sammen med hende her.” Lin henviste til blogger Cecilie Blaksted. ”Og hendes hår nu, er absurd flot.”

Den sidste sætning gjorde mig aldeles nysgerrig, og kastede mig prompte ud i forsøget, for mit livløse strit kombineret med drømmen om Jennifer Aniston-hår havde i årevis drevet mig til at bruge spandevis af dyre shampooer og hårmasker - og ret skal være ret, håret så flottere ud, men jeg måtte også konstatere, at:

 

Flere skønne tips:

  1. Det fine look blandt andet fremkom ved hjælp af silikone og andre kemikalier.
  2. Uanset, hvor lækkert håret så ud, så var min hovedbund knap så glamourøs.
  3. Jeg havde det stramt med dagligt at hælde ting som:

sodium laureth sulfate, laureth-5 carboxylic acid, amodimethicone, sodium chloride, polyquaternium-10, ppg-5-ceteth-20, sodium methylparaben, peg-55 propylene glycol oleate, propylene glycol, salicylic acid, ethylparaben, butylphenyl methylpropional, alcohol, hexyl cinnamal, parfum, og meget mere…

ud over mig,,, (bemærk, at der er to hormonforstyrrende stoffer – parabener - i den ingrediensliste, som er et direkte afskriv fra en meget dyr shampooflaske).

Så efter en tøvende afvænningsperiode kan jeg sige, at jeg nu udelukkende bruger mine egne hjemmelavede hårprodukter – og jeg elsker dem, for mit hår er lækrere end nogensinde. Hovedbunden er fin, og der er aldrig mere sne på skulderpuderne.

Hvordan ingredienserne virker på håret

Rhassoul-ler:

Rhassoul-ler er en silika- og magnesiumrig ler udvundet fra Atlasbjergene i Marokko, der i over 1400 år været brugt som sæbe, shampoo og balsam, og bruges i dag i de fineste spa’er over hele verdenen.

Undersøgelser har vist, at Rhassoul kan øge hudens elasticitet, mindske pletter og hudorme og reducere tørhed eller skællende hud. Den er mild og plejende og kan derfor sagtens bruges dagligt.

Æblecidereddike:

Fungerer som conditioner/balsam, og er med til at lukke håret/hårstrået og genopretter pH-værdien.

Pure-Castile Soap:

Det er bare en no shit sæbe som er en god skumbase til den hjemmelavede shampoo. Den er økologisk, produceret under bæredygtige forhold, og består mestendels af vand, kokosolie, palmeolie, hampeolie, jojobaolie, citronsyre, og E-vitamin.

Kokosmælk:

Indeholder store mængder fedtsyrer, som fungerer som en naturlig fugter for hår og hud. Desuden indeholder kokosmælk laurinsyre, der med sine antibakterielle og antivirale egenskaber er med til at bekæmpe de frie radikaler som vores hud og hår næsten dagligt udsættes for.

Hårdetox

For at give håret glans og gøre det let at rede ud indeholder mange hårprodukter silikone, som lægger sig som et beskyttende (plastik-) lag om hårstråene. Hvis man over længere tid har brugt hårprodukter med silikone eller andre kemikalier, skal håret igennem en udrensningsproces for at komme tilbage til sin naturlige og sunde tilstand. Overgangen fra at bruge konventionelle hårprodukter til de naturlige kan derfor få håret til at føles tørt og svært at redde ud i helt op til et par uger, det er fordi, at håret i denne periode slipper silikonebelægningen - men herefter vil det føles mere sundt og glansfuldt.

Nedenstående opskrift på ler-hårvask kan også bruges som hårmaske, hvis man lader den blive i håret i fem til tyve minutter. Det vil fjerne toksiner og gøre håret virkelig rent, skinnende og voluminøst.

Hårets behov ændrer sig

Hårets behov ændrer sig hele tiden ligesom ens dagligliv, diæt, klima, hormoner, stressniveau etc. Jeg skifter mellem ler-hårvasken og kokosshampooen, og bruger også æteriske olier til at balancere en enten for fedtet eller for tør hovedbund. Der er forslag til duftblandinger under opskrifterne.

2 opskrifter på hjemmelavet shampoo

ler.JPG

1. Hårvask med ler:

Ingredienser:

Til hårvask:

Til efterpleje – hårbooster:

  • ½ - 1 dl. æblecidereddike
  • 1 – 2 dl. vand
  • 8 dråber æterisk olie (valgfrit) (jeg putter tit pebermynte i min blanding – så bliver man vågen i hvert fald)

Sådan gør man:

Vask:

  1. Bland ler-delen til en tyk cremet konsistens.
  2. Miks æblecidereddike-delen (tip: væsken er nemmere at fordele i håret fra en lille flaske).
  3. Tag ler- og eddike-delene med ud på badeværelset.
  4. Gør håret vådt.
  5. Start med at stikke hårenderne i mudderblandingen og hæld derefter resten udover hovedet.
  6. Arbejd blandingen ind i håret oppefra og ned til spidserne.
  7. Alt efter hårlængde kan man nu samle håret stramt i en hårelastik, mens man lader blandingen virke i 2-5 minutter (ved detox – lad virke i op til 20 minutter og dæk med badehætte og håndklæde - NB! Leret må ikke tørre).
  8. Tag herefter elastikken ud igen og skyl grundigt indtil det vand, der løber fra håret er helt klart.

Efterbehandling:

  1. Hæld eddikeblandingen ud i håret. Undgå at ramme øjnene – det er harmløst, men det svier.
  2. Her kan man igen lige binde håret op
  3. Lad blandingen virke i 2-3 minutter

Note: Undervejs i forløbet vil man muligvis opleve, at badeværelset ligner et sydamerikansk mudderskred, men det er lige til at skylle rent, og er det hele værd.

2. hjemmelavet shampoo med kokosmælk:

Ingredienser:

*) Hjemmelavet kokosmælk fungerer bedst, er min erfaring.

Opskrift:

Bland alle ingredienserne i en skål med hældetud eller bland direkte i shampooflasken. Sæt låget på og vend flasken nogle gange. Ryst let før hvert brug og anvend den som du ville enhver anden shampoo.

Kan holde sig i en måneds tid.

Duftforslag:

Hårtab: Grape/cedertræ. Eller Rosmarin/cedertræ

Tør hovedbund og skæl**: Citron/cedertræ/tea tree

Fedtet hår eller hovedbund: Bergamot/Cypres/Jasmin. Eller Mandarin/Jasmin

Mystic Moments har en god startpakke med fem forskellige dufte.

*) tip: put evt. resten af kokosmælken i en isterningform og frys ned til næste shampoo-produktion

**) husk at skæl kan være et symptom på meget andet end forkert shampoo, og ofte er stressrelateret.

Organic and All Natural Beauty Prodicts